CBD olie 2.0 og kroppens eget cannabinoidsystem
Kroppen har sit eget cannabinoidnetværk: receptorer på cellerne, molekyler kroppen selv danner til dem, og enzymer, der bygger og fjerner molekylerne igen. Cannabidiol møder netværket ad en mindre direkte vej end THC.
Fra flasken til receptoren
- 01Under tungenOlien lægges under tungen og hviler mod slimhinden, hvor et tæt net af små blodkar sidder nær overfladen. Holdes den der et minut, går en del af cannabinoidindholdet direkte over i blodbanen i stedet for at tage turen gennem mave-tarm-kanalen.
- 02Ud i kredsløbetDet, der optages, går videre til det store kredsløb og bliver ført rundt i kroppen. Cannabinoider er fedtopløselige, og de spreder sig derfor ud i vævet i stedet for at blive stående i blodet.
- 03Frem til receptorerneI vævet møder de endocannabinoidsystemet: CB1-receptorer, der sidder tættest i nervesystemet, og CB2-receptorer, der især findes på immunceller. Hver cannabinoid møder systemet på sin egen måde.
- 04Nedbrydning og udskillelseLeveren omsætter cannabinoiderne, og produkterne udskilles i løbet af de følgende timer. Derfor falder niveauet i blodet igen, når indtagelsen stopper, og derfor omtales en fast rutine som mere relevant end en enkelt stor mængde.
Netværkets tre bestanddele
Endocannabinoidsystemet er et signalnetværk, der løber gennem hele kroppen. Tre dele er kendte: cannabinoidreceptorer i cellernes membran, de molekyler kroppen selv bygger til receptorerne, og de enzymer, der samler molekylerne og skiller dem ad igen. Siden om endocannabinoidsystemet gennemgår de tre dele hver for sig, hvis man vil se dem enkeltvis.
Intet i netværket står stille længe. Receptorerne venter i celleoverfladen. Molekylerne dukker op, når en celle kalder på dem, og enzymer fjerner dem kort efter. Den rytme forklarer, hvordan et stof fra en plante og et stof fra kroppen selv kan nå den samme receptor og opføre sig helt forskelligt.
Nervesystemets receptor og immuncellernes receptor
Matsuda og kolleger klonede den første cannabinoidreceptor i 1990 og viste, at den klonede kopi fungerede, da den blev udtrykt i celler[1]. Dermed gik feltet fra et formodet bindingssted til et beskrevet molekyle. Receptoren sidder tæt i centralnervesystemet, i hjernen og i rygmarven, og siden om CB1-receptoren går tættere på, hvor den er kortlagt.
Munro og kolleger beskrev nummer to i 1993, og den sidder især i perifert væv og i immunceller[2]. Begge er membranproteiner. De sidder i celleoverfladen, fanger et signal udefra og sender en besked indad. To receptorbestande, to vidt forskellige nabolag. Meget af arbejdet siden har handlet om, hvor de hver især sidder tættest, og i hvilken mængde.
Molekylerne til receptorerne kommer også indefra
Devane og kolleger isolerede i 1992 et stof fra hjernevæv, som binder sig til cannabinoidreceptoren[3]. Stoffet fik navnet anandamid, og siden om anandamid samler det, der er beskrevet om molekylet siden. Mechoulam og kolleger fandt nummer to i 1995, 2-arachidonoylglycerol, i daglig tale 2-AG[4]. Begge er lipider, altså fedtstoffer, og det placerer dem i en anden kemisk klasse end de signalstoffer, de fleste møder i skolen.
Dannet efter behov, ikke lagret på forhånd
Kroppen har intet lager af de to molekyler. Råmaterialet sidder som fedt i cellens membran, og når en celle giver signal, klipper et sæt enzymer molekylet fri på stedet. Et andet sæt skiller det ad kort efter. Niveauet stiger og falder i et lille område ad gangen i stedet for at løbe rundt i kroppen, som et hormon gør. Samme væv kan være travlt i et minut og stille i det næste.
Hvad sker der så, når CBD ikke sætter sig på hovedreceptoren?
Cannabidiol har lav direkte bindingsaffinitet til den vigtigste cannabinoidreceptor og sætter sig ikke på den, som THC gør. Forskerne henfører derfor det, de måler i laboratoriet, til andre ruter: en familie af ionkanaler, vanilloidkanalerne, og en enkelt undertype af serotoninreceptoren. Fenwick og kolleger undersøgte i 2017 anandamids direkte aktivering af en af de kanaler og beskrev, at calcium og strøm gav to forskellige udslag fra den samme kanal[5].
Ikke et afsluttet regnskab
Beskrivelsen bliver stadig skrevet om, i takt med at metoderne bliver skarpere, og et færdigt kort findes ikke. Derfor bærer etiketten mere end fortællingen. CBD olie 2.0 er et fuldspektret ekstrakt, hvor CBD kommer sammen med CBN, CBG, CBC og CBDa i målte og oplyste mængder, og analysecertifikatet følger den enkelte batch fra Schijndel, hvor Cibdol har arbejdet med cannabinoider siden 2014. Serien tæller seks koncentrationer, den laveste på 5 % og den højeste på 40 %, og flasken rummer 10 ml i alle seks tilfælde. Cannabinoidindholdet for hver variant står på oversigten over CBD olie, så indholdet kan læses igennem, inden en flaske kommer ind i hverdagen.
Duftstoffer fra køkkenhylden, der møder det samme system
| Stof | Hvor det findes | Hvad de publicerede arbejder beskriver |
|---|---|---|
| Beta-caryophyllen | Sort peber, nelliker, humle og almindelig mad | Gertsch og kolleger beskrev i 2008 et samspil med den perifere cannabinoidreceptor[6] |
| Terpener og andre plantestoffer | Planter uden for hamp | Russo samlede i 2016 en oversigt over planter, hvis stoffer møder dele af det samme signalsystem[7] |
| Stadig uafklaret | Fuldspektrede ekstrakter | Hvilken sekundær cannabinoid bidrager med hvad, hos hvem, og fra hvilket niveau det begynder at tælle |
Referencer
- Matsuda (1990). Nature. doi:https://doi.org/10.1038/346561a0
- Munro (1993). Nature. doi:https://doi.org/10.1038/365061a0
- Devane (1992). Science. doi:https://doi.org/10.1126/science.1470919
- Mechoulam (1995). Biochemical Pharmacology. doi:https://doi.org/10.1016/0006-2952(95)00109-d
- Fenwick (2017). Frontiers in Molecular Neuroscience. doi:https://doi.org/10.3389/fnmol.2017.00200
- Gertsch (2008). doi:https://doi.org/10.1073/pnas.0803601105
- Russo (2016). Trends in Pharmacological Sciences. doi:https://doi.org/10.1016/j.tips.2016.04.005
Gennemsigtighed, du selv kan tjekke
Questions about this topic
Hvorfor binder CBD sig kun svagt til CB1?▼
Cannabidiol har lav direkte bindingsaffinitet til den vigtigste cannabinoidreceptor og sætter sig ikke på den, som THC gør. Det, forskerne måler i laboratoriet, henfører de i stedet til andre ruter: vanilloidkanalerne og en enkelt undertype af serotoninreceptoren. Området er stadig åbent, og beskrivelsen bliver skrevet om, i takt med at metoderne bliver skarpere.
Hvornår blev de enkelte dele af systemet beskrevet?▼
Den første cannabinoidreceptor blev klonet og beskrevet i 1990, og den anden fulgte i 1993. Imellem de to årstal, i 1992, blev anandamid isoleret fra hjernevæv, og i 1995 kom 2-AG. Systemet er en almindelig del af menneskets fysiologi og er i gang, uanset om nogen indtager en cannabinoid eller ikke gør.
Hvad sker der, hvis olien sluges med det samme?▼
Så løber indholdet gennem mave-tarm-kanalen og gennem leverens første omsætning, og mindre af det når frem i hel form. Slimhinden under tungen har derimod et tæt net af små blodkar nær overfladen, og en del af cannabinoidindholdet går derfra direkte over i blodbanen uden den tur.
Hvad betyder det, at endocannabinoider dannes efter behov?▼
Kroppen har intet lager af anandamid og 2-AG. Råmaterialet sidder som fedt i cellens membran, og først når en celle giver signal, klipper enzymer molekylet fri. Andre enzymer skiller det ad kort efter. Niveauet stiger og falder derfor i et lille område ad gangen, kortvarigt og lokalt.
Er samspillet mellem flere cannabinoider påvist?▼
Hver cannabinoid møder sine egne mål i kroppen. Tanken om, at de indgår i et samspil, kaldes entourage-hypotesen, og den er rimelig at opstille, men den er ikke påvist i kontrollerede forsøg med mennesker. Fuldspektret betyder derfor en bredere profil på etiketten, ikke en dokumenteret sammenhæng.
Hvilke enzymer omsætter cannabinoiderne?▼
Cannabinoider omsættes af enzymer i leveren, og de samme enzymgrupper står for omsætningen af mange andre stoffer, mennesker indtager. Litteraturen omtaler samtidig indtagelse som et spørgsmål, der hører til hos en læge eller på et apotek. Det er ikke noget, en etiket kan svare på.
