Hvad målingerne viser om sovemusik

Mange voksne benytter sovemusik som en fast del af aftenrutinen, og fænomenet er udbredt på globale streamingtjenester. I en onlinespørgeundersøgelse blandt 651 personer svarede 62%, at de brugte musik til at falde i søvn. De nævnte 14 genrer og 545 kunstnere, og forfatterne fandt, at valgene afspejlede personlige præferencer frem for en konsistent musikalsk struktur. Yngre respondenter med højere musikalsk engagement var mere tilbøjelige til at anvende musik på denne måde. Deres angivne årsager faldt i fire temaer: musikkens egne egenskaber, vane, den fysiske eller mentale tilstand den fremkalder, samt afskærmning af indre eller ydre forstyrrelser. ^[5]

Egenskaber ved musik på soveplaylister

Analysen af indholdet på digitale musiktjenester viser bestemte mønstre i de spor, brugerne samler. En analyse af 225.626 numre hentet fra soveplaylister på en global streamingtjeneste viste, at sammenlignet med musik generelt var sovenumrene dæmpede og langsommere, oftere instrumentale og oftere spillet på akustiske instrumenter. Numrene varierede dog betydeligt og fordelte sig i seks undergrupper, hvoraf tre indeholdt populære numre, som var hurtigere, højere og mere energiske end gennemsnitlig sovemusik. ^[4]

Cochrane-gennemgangen fra 2022

Forskningen i musikkens målte virkninger er blevet sammenfattet i systematiske oversigter. Et Cochrane-review udgivet i 2022 som en opdatering af et review fra 2015 samlede randomiserede kontrollerede forsøg, der sammenlignede det at lytte til musik med ingen behandling eller sædvanlig pleje hos voksne med søvnvanskeligheder. Gennemgangen omfattede 13 studier med 1.007 deltagere, hvor personer lyttede til forudindspillet musik dagligt i 25 til 60 minutter over perioder fra tre dage til tre måneder. Litteratursøgningen løb frem til december 2021. ^[1]

CIBDOL · Cochrane-gennemgangen fra 2022

Alle inkluderede studier blev vurderet til at have høj risiko for præstationsbias på grund af de begrænsede muligheder for at blinde deltagere over for en musikintervention. Ingen af de inkluderede undersøgelser rapporterede om utilsigtede hændelser. Forfatterne anførte, at der er behov for mere forskning i andre aspekter af søvn samt i konsekvenser i dagtimerne. ^[1]

Forskelle mellem spørgeskemaer og objektive målinger

Resultaterne varierer markant alt efter, hvordan søvnen registreres i forsøgene. På Pittsburgh Sleep Quality Index, et spørgeskema med en skala fra 0 til 21 hvor højere score angiver dårligere søvn, opnåede musikgrupperne i gennemsnit 2,79 point lavere end kontrolgrupperne ved interventionens afslutning (10 studier, 708 deltagere). Forskerne vurderede denne evidens til at have moderat sikkerhed og beskrev forskellens størrelse som cirka en standardafvigelse. ^[1]

De øvrige selvrapporterede parametre var mindre sikre. For tidsforbruget før indsovning, samlet søvntid og søvneffektivitet fandt forfatterne evidens med lav sikkerhed for en forskel til fordel for musik (3 studier, 197 deltagere). De fandt ingen tydelig forskel på en skala for graden af søvnbesvær (2 studier, 63 deltagere, meget lav sikkerhed) og konkluderede, at musik muligvis ingen effekt har på oplevede søvnafbrydelser. ^[1]

Når der blev anvendt måleapparater, var billedet et andet. Tre af de inkluderede studier med 136 deltagere målte ligeledes tiden før indsovning, samlet søvntid, søvneffektivitet og søvnafbrydelser objektivt, og forfatterne konkluderede, at musiklytning på disse målinger muligvis ikke overgår ingen behandling eller sædvanlig pleje. ^[1]

Undersøgelser af voksne uden søvnklager

En særskilt systematisk oversigt fra 2022 undersøgte voksne rekrutteret uden en klinisk søvnklage. Den omfattede 22 artikler med 1.514 deltagere. En metaanalyse af seks studier med 424 deltagere fandt ingen tydelig forskel i søvnkvalitet mellem musikbaserede interventioner og standardpleje (gennemsnitlig forskel -0,80, 95% konfidensinterval -2,15 til 0,54, evidens af lav kvalitet). En undergruppe på tre studier, hvor interventionen varede i mindst tre uger, viste en forskel (-2,09, 95% konfidensinterval -3,84 til -0,34). Forfatterne skrev, at virkningerne var inkonsistente på tværs af studier, og at større randomiserede forsøg med rapportering af langsigtede resultater er nødvendige, før rutinemæssig anvendelse kan anbefales. ^[2]

Natlige ørehængere og foreslåede mekanismer

Musiklytning før sengetid kan også have utilsigtede virkninger på nattesøvnen. En serie af studier fra 2021 undersøgte melodier, der bliver ved med at køre i hovedet om natten, kendt som ørehængere. I en onlinespørgeundersøgelse blandt 199 voksne i USA, med en gennemsnitsalder på 35,9 år, rapporterede deltagere med hyppigt musikforbrug vedvarende natlige ørehængere, hvilket var forbundet med dårligere selvrapporteret søvnkvalitet. I et laboratoriestudie med 50 unge voksne, gennemsnitsalder 21,2 år, blev hver deltager tilfældigt tildelt enten de oprindelige versioner med vokal eller instrumentale udgaver af tre populære sange før sengetid. Natlige ørehængere blev rapporteret af 52% i instrumentalgruppen mod 28% i vokalgruppen, en forskel der lå lige under grænsen for statistisk signifikans (p = 0,051), og instrumentalgruppen havde lavere polysomnografisk målt søvneffektivitet og brugte længere tid på at falde i søvn, uden forskel i samlet søvntid. I begge undersøgelser blev ørehængere oplevet under opvågninger fra søvnen. ^[3]

Forskellige teoretiske forklaringer har været fremsat for, hvordan musik interagerer med kroppen og sindet. En litteraturgennemgang fra 2019 identificerede seks årsager, som forskere har foreslået til en sammenhæng mellem musik og søvn: afspænding, afledning fra stressende tanker, synkronisering af kropsrytmer til rytmen, maskering af baggrundsstøj, nydelse samt forventninger formet af kulturelle forestillinger. Holdt op imod den offentliggjorte evidens vurderede oversigten, at litteraturen understøtter maskering, er blandet hvad angår afspænding, afledning og nydelse, muligvis understøtter forventning og er blandet og foreløbig vedrørende rytmesynkronisering. ^[6]