Findes der en bedste sovestilling målt i praksis

Spørgsmålet om en universel bedste sovestilling besvares ofte med teoretiske råd, men videnskabelige målinger beskriver snarere, hvordan voksne rent faktisk placerer sig i løbet af natten. Forskningen bygger på data fra kropsbårne sensorer og kameraobservationer frem for faste anbefalinger.

Fordelingen mellem side, ryg og mave

Målt med instrumenter frem for personlig erindring er sideleje den mest udbredte position. I en dansk undersøgelse af 664 arbejdende voksne, heraf 363 mænd og 301 kvinder, som bar accelerometer på lår, øvre ryg og overarm, fordelte tiden i sengen sig i gennemsnit på 54,1 procent på siden, 37,5 procent på ryggen og 7,3 procent på maven ^[1].

I den samme danske undersøgelse var højere alder og et højere kropsmasseindeks forbundet med mere tid på siden og en tilsvarende reduktion af tiden på ryggen ^[1]. Tallene og procenterne beskriver adfærden i de specifikke grupper, og ingen af disse fordelinger udgør en officiel rettesnor.

Hvor ofte skifter kroppen leje

Bevægelser i løbet af natten er blevet undersøgt med forskellige metoder. De danske deltagere med sensorer skiftede stilling i gennemsnit 1,6 gange i timen i sengen, og kvinder skiftede stilling sjældnere end mænd ^[1].

CIBDOL · Hvor ofte skifter kroppen leje

En laboratorieundersøgelse anvendte tidsforkortet fotografering med et billede hvert ottende sekund og registrerede stillinger for hoved, krop, ben og arme. Her observerede forskerne i gennemsnit 3,6 stillingsskift i timen i aldersgruppen 18 til 24 år, 2,7 ved 35 til 45 år og 2,1 ved 65 til 80 år, med ti personer i hver aldersgruppe ^[2]. På tværs af aldersgrupperne blev maveleje gradvist mindre almindeligt med alderen, mens en tendens til at ligge på højre side voksede og var meget udtalt i den ældste gruppe ^[2].

Kroppens leje og søvnens faser

Placeringen i sengen ser ikke ud til at følge søvnens biologiske faser. I det samme laboratorieforsøg, hvor deltagerne blev undersøgt med polysomnografi og tidsforkortet fotografering, fandt forfatterne ingen signifikant sammenhæng mellem søvnstadie og stilling i nogen aldersgruppe, og intet fast mønster for stillinger gennem natten ^[3].

Erindring mod objektive målinger

Hvad folk tror, de gør i sengen, stemmer ikke altid overens med tekniske målinger. I 956 journaler fra personer henvist til en offentlig søvnklinik til overnatningsmåling, hvor stillingen blev målt med sensor og korrigeret mod video ved uoverensstemmelser, havde 93 procent af dem ret, som angav at have ligget på ryggen ^[4]. Til gengæld havde kun 56 procent af dem ret, som oplyste, at de ikke havde ligget på ryggen ^[4].

Overensstemmelsen mellem den selvrapporterede og den målte andel af natten tilbragt på ryggen var kun moderat ^[4]. Personer under 55 år samt kvinder underrapporterede i højere grad deres tid på ryggen ^[4].

Forskelle mellem venstre og højre side

Kroppen reagerer ikke ens på de to sider. Blandt 130.885 personer i Japan, som fik foretaget 24-timers hjertemålinger til kliniske formål, og hvor liggestillingen om natten blev klassificeret med accelerometer, var hjertefrekvensen gennemgående lavest på venstre side og højest på højre side i de fleste aldersgrupper ^[5]. Andre mål for hjerterytmevariabilitet adskilte sig også systematisk mellem de to sider, men forfatterne beskriver generelt disse stillingsrelaterede forskelle som små i effektstørrelse ^[5].

Vidensgrundlaget for opvågningsstivhed

Et scoping review fra 2019 kortlagde den samlede evidens vedrørende stilling i sengen og efterfølgende gener i ryg eller nakke ved opvågning ^[6]. Ved søgning i litteraturen frem til april 2018 fandt forfatterne fire egnede undersøgelser ud af 4.186 artikler ^[6].

Alle fire undersøgelser målte stillingen via selvrapportering, og en enkelt anvendte desuden infrarøde kameraer ^[6]. Ubehag og stivhed ved opvågning var de hyppigst undersøgte symptomer, og forfatterne konkluderede, at der manglede undersøgelser af høj kvalitet til at afgøre, om der findes en sammenhæng mellem liggestilling og rygrelaterede symptomer ^[6].