Gør CBD dig træt?

Én linje i gennemgangen fra 2017

Spørgsmålet skrives typisk kort i søgefeltet: cbd bivirkninger, eller cbd olie bivirkninger. Svaret ligger i den publicerede litteratur, og der ligger det i en meget bestemt form.

Iffland og Grotenhermen gennemgik i 2017 kliniske data om cannabidiol, og blandt de rapporterede bivirkninger står træthed opført [1]. Så langt rækker oplysningen. En post på en liste, ikke mere.

Der står ingen mekanisme ved siden af posten. Gennemgangen navngiver ikke noget forløb i kroppen bag det, deltagerne beskrev [1]. Den oplyser heller ikke en mængde, hvor noterne begyndte at nævne træthed [1]. Og den sætter ikke tal på, hvor ofte det forekommer uden for forsøgenes betingelser [1]. Tre huller, og de dækker netop de tre ting, folk gerne vil have svar på.

Sådan en post bliver til på en fast måde. En defineret gruppe deltagere. En defineret mængde. Definerede betingelser. Deltagerne fortæller, hvad de oplever, og forsøgslederne nedskriver det [1]. Det er indholdet i ordet rapporteret, når det står i klinisk litteratur om cannabinoider.

Derfor kan en optælling fra et forsøg ikke læses som en oplysning om hverdagen. Gennemgangen fra 2017 oplyser ingen hyppighed for almindelige forbrugssituationer [1], og de arbejder, der ligger bag den slags lister, adskiller sig fra hinanden på populationer, mængder, varigheder og sammenligningsgrupper [1]. Det er ikke en svaghed ved kilden. Det er rækkevidden af den.

Terpener og cannabinoider står som stofgrupper i analyser og på etiketter. Litteraturen om tålbarhed handler om noget andet: hvad afgrænsede grupper af deltagere har fortalt, og hvad forsøgslederne skrev ned [1]. To slags dokumenter, to slags oplysninger. Indholdet i et bestemt parti kan efterprøves i den analyse, der følger produktionen hos Cibdol, som har arbejdet med cannabinoider siden 2014, og et sådant dokument besvarer ikke det spørgsmål, en klinisk gennemgang stiller.

Det er værd at have med, når den ene sætning fra 2017 rejser videre uden sin ramme og bliver læst som noget, den ikke siger [1].

Variablerne, der gør to forsøg svære at lægge sammen

Millar og kolleger gennemgik i 2018 systematisk, hvordan cannabidiol er målt hos mennesker, og resultatet var en bred spredning mellem studierne i, hvordan stoffet opfører sig i kroppen [2]. Ikke små udsving. Bred spredning.

Spredningen har en forklaring, som gennemgangen selv sætter navn på: de målte blodkoncentrationer formes af mængden og af indtagelsesvejen [2]. Ændrer man den ene, flytter tallet sig. Ændrer man begge, kan to arbejder ende med at beskrive noget, der kun ligner hinanden på papiret.

Læg dertil, at listerne over rapporterede bivirkninger i den kliniske litteratur stammer fra arbejder med forskellige deltagergrupper, forskellige mængder, forskellig varighed og forskellige sammenligningsgrupper [1]. Det er derfor, en post som træthed står som en nedskrevet observation under bestemte betingelser [1].

Det gør læsningen langsommere, men også mere ærlig. Man kan sige, hvad der er målt. Man kan sige, under hvilke betingelser det blev målt. Man kan ikke lægge to forsøg sammen og få et gennemsnit, der gælder for en tilfældig aften i en tilfældig lejlighed, når populationer, mængder og varigheder ikke er ens [1][2].

Søgninger som cannabisolie bivirkninger og bivirkninger ved cbd fører ofte til korte svar med stor sikkerhed i tonen. Kilderne selv er langt mere tilbageholdende, og de er det af en grund: gennemgangen fra 2018 dokumenterer netop variationen mellem studier, ikke en fælles kurve [2]. Det er en oplysning i sig selv. De størrelser, kilderne udtrykkeligt sætter navn på, kan stilles op sådan:

• Populationen i det enkelte forsøg: hvem der indgik, og under hvilke betingelser [1]
• Mængden, der blev givet, og varigheden af det enkelte arbejde [1]
• Sammenligningsgruppen, som deltagernes udsagn blev holdt op imod [1]
• Indtagelsesvejen, som sammen med mængden former de målte blodkoncentrationer [2]
• Mekanismen bag træthed: ikke navngivet i gennemgangen fra 2017 [1]
• Hyppigheden uden for forsøgsbetingelser: intet tal i gennemgangen fra 2017 [1]

To følgeslutninger af de humane målinger

Mængde og indtagelsesvej som de to skruer

Gennemgangen fra 2018 peger på to størrelser bag de blodkoncentrationer, der faktisk er målt hos mennesker: mængden og indtagelsesvejen [2]. To skruer, der kan drejes uafhængigt af hinanden.

Det har en praktisk konsekvens for læsningen. Et tal fra et arbejde, hvor cannabidiol blev givet ad én vej, kan ikke uden videre bruges om et andet format. Vejen ind i kroppen er en del af oplysningen, ikke en detalje ved siden af den.

Derfor står formaterne i litteraturen som forskellige poster, selv når molekylet er det samme. Det er også derfor, søgninger på cbd kapsler og på hampolie kapsler ender i tekster med forskellig dækning: en pakning oplyser et indhold, mens gennemgangen fra 2018 beskriver, hvad der er målt i blodet under bestemte betingelser [2]. Ingen af de to dokumenter kan tale for det andet. Spredningen mellem studierne står i gennemgangen som selve fundet, ikke som en fejl ved de enkelte arbejder [2].

Afstanden fra forsøgsmængde til etiketmængde

Den anden følgeslutning er mere jordnær. Mængderne i de kliniske arbejder ligger langt over de mængder, forbrugeretiketter oplyser [2]. Der findes altså ikke nogen direkte oversættelse fra et forsøgsresultat til den pakning, der står i køkkenskabet.

Det gælder i begge retninger. En liste over rapporterede bivirkninger fra kliniske data [1] kan ikke skaleres ned til et etikettal med et regnestykke, og et etikettal kan ikke ganges op til at beskrive, hvad deltagere i et forsøg fortalte.

Derfor står de to slags oplysninger bedst hver for sig. På den ene side de trykte oplysninger på en pakning med kapsler eller en flaske olie, hvor indholdet af cannabinoider fremgår af partiets analyse. På den anden side den kliniske litteratur, hvor træthed er noteret som en rapporteret bivirkning under afgrænsede betingelser [1]. To lister, to formål. At holde dem adskilt er den eneste måde, begge kan læses præcist.

THC har sin egen post

Hvad Huestis samlede i 2007

Huestis udgav i 2007 en gennemgang af cannabinoiders farmakokinetik hos mennesker. For THC beskriver den optagelse, fordeling og udskillelse, og den noterer dokumenterede træk af døsighed [3]. En selvstændig post om et selvstændigt molekyle.

Den post bliver ofte trukket ind i spørgsmål om cannabidiol, fordi de to stoffer kommer fra samme plante og optræder i samme oversigter over cannabinoider. Men arbejdet fra 2007 handler om THC, og dens oplysninger gælder THC [3].

Der ligger en ordentlig mængde arbejde bag de tre parametre. Optagelse: hvordan stoffet kommer ind. Fordeling: hvor det bevæger sig hen i kroppen. Udskillelse: hvordan det forlader den igen. Tre målbare størrelser, dokumenteret hos mennesker [3], og ved siden af dem den ene beskrivende oplysning om døsighed [3]. Fire poster i alt, og alle fire hører til det samme molekyle.

Nærhed er ikke en forbindelse

Nu ligger tre ting ved siden af hinanden i litteraturen. Træthed er nævnt blandt de rapporterede bivirkninger i kliniske data om cannabidiol [1]. Den målte eksponering hos mennesker afhænger af mængde og indtagelsesvej [2]. Og profilen for THC, døsighed inklusive, er dokumenteret for sig [3].

Tre poster. Ingen af dem udtaler sig om de to andre. At to oplysninger står tæt i en tekst, gør dem ikke til én sammenhæng, og de tre citerede gennemgange indeholder ikke en måling, der binder dem sammen [1][2][3].

Det er den nøjagtige status. En observation fra afgrænsede forsøg [1], to variabler, der forklarer spredningen i de humane tal [2], og et separat datablad for et andet molekyle [3]. Hvem der oplever hvad, og hvornår, i sin egen hverdag, står der ikke tal på i nogen af de tre kilder [1][2][3]. Spørgsmålet er dermed ikke lukket. Det er afgrænset.