Kan man være allergisk over for CBD?

Can s 3: proteinet, der fik et navn i 2007

Allergi begynder med et protein. Derfor bliver spørgsmålet om cannabidiol og allergi først skarpt, når man ser efter, hvilket molekyle litteraturen om Cannabis sativa faktisk har sat navn på. Det molekyle er ikke en cannabinoid. Det er et planteprotein.

Gamboas arbejde fra 2007 beskrev sensibilisering over for Cannabis sativa gennem et hidtil ubeskrevet allergent lipidoverførselsprotein, og proteinet fik betegnelsen Can s 3 [1]. Et lipidoverførselsprotein hører kemisk til planteproteinerne [1]. Betegnelsen dækker altså én bestanddel af plantematerialet. Ikke et ekstrakt, ikke en flaske, ikke en cannabinoid.

I 2021 blev det uspecifikke lipidoverførselsprotein Can s 3 noteret som et relevant cannabisallergen i Nordamerika af Morelli og kolleger [2]. Samme molekyle, samme kategori, en anden optegnelse. Begge publikationer placerer Can s 3 i rubrikken planteprotein og beskriver det som karakteriseret allergen [1] [2]. Det er den ene halvdel af det, litteraturen giver et navn til.

Hvorfor betyder navnet noget? Fordi et allergen i litteraturen altid er et bestemt molekyle med en bestemt betegnelse, og Can s 3 er den betegnelse, hampplanten har fået tildelt [1]. Uden navnet bliver samtalen upræcis. Med navnet kan man i det mindste se, hvilken del af planten optegnelsen handler om. De to årstal er 2007 [1] og 2021 [2], og i begge tilfælde er molekylekategorien den samme.

Den anden halvdel handler om, hvad der ikke står. Cannabidiol er ikke opført som allergen i nogen af de to arbejder [1] [2]. Og den litteratur, som mange søgninger om cbd olie bivirkninger ender i, er en anden slags kilde: gennemgangen af cannabidiols sikkerhed og bivirkninger, som Iffland og Grotenhermen udgav i 2017, hører til den generelle sikkerhedslitteratur. To spørgsmål. To bunker papir. De kan læses ved siden af hinanden, men de besvarer ikke det samme.

Én ting følger direkte af kategorien. Er Can s 3 et planteprotein, så peger allergisporet mod proteinfraktionen i plantematerialet og ikke mod de cannabinoider, der står med størst skrift på en pakning. Det er en nøgtern indsnævring, og den flytter blikket længere ned på ingredienslisten.

Der er også noget, der ikke er gjort op. Den generelle risikoprofil for færdige cannabidiolprodukter er ikke fastlagt i det publicerede materiale, og siden her rækker ikke længere end kilderne. Hvor et allergen er karakteriseret, står det skrevet med navn og årstal [1] [2]. Hvor det ikke er gjort, står linjen tom.

Bærebasen, ekstraktet og skallen: tre poster på etiketten

En flaske eller en æske er sjældent én ingrediens. Der er et ekstrakt, der er en bærebase, og ved kapsler er der en skal om det hele. Tre poster, tre forskellige oprindelser, og de står ikke lige store i indholdet.

Ekstraktet er den oprensede del, og mængderne er små. Der findes ikke et publiceret tal for, hvor meget planteprotein der bliver tilbage i et oprenset ekstrakt efter ekstraktion [1]. Det er værd at læse langsomt: ikke et lavt tal, men ingen offentliggjort opgørelse. Kilden fra 2007 karakteriserer proteinet i planten, ikke proteinindholdet i et ekstrakt [1].

Bærebasen er til gengæld den store del af indholdet, og den er anført på hvert produkt. I CBD olie 2.0 er basen hampefrøolie, presset af hampefrø, og en presset frøolie er ikke det samme som et cannabinoidekstrakt. I CBG- og CBN-olierne er basen olivenolie. Ved topikale formater følger samme logik: basen udgør den store andel af det, der ender på huden.

Rækkefølgen betyder noget, når man læser en etiket. Først står det, der er mest af, og i en olie er det bærebasen. Ekstraktet står forrest i produktnavnet og længere nede i mængden. Netop derfor er det ikke det samme spørgsmål at spørge om hampens proteiner og at spørge om en flaskes sammensætning: Can s 3 er beskrevet i plantematerialet [1] [2], mens flaskens indhold er en oplysning fra ingredienslisten. Den liste og cannabinoidindholdet er publiceret for hvert produkt, og hos et hus, der har arbejdet med cannabinoider efter schweiziske standarder siden 2014, kan begge dele læses igennem, inden en pakning bliver en del af en rutine.

• Ekstraktet: oprenset materiale i små mængder. Publikationen fra 2007 karakteriserer Can s 3 som planteprotein, men opgør ikke, hvor meget protein der findes i et færdigt ekstrakt [1].
• CBD olie 2.0: bærebasen er hampefrøolie, presset af hampefrøene. Det er en presset frøolie og ikke en cannabinoidfraktion, og forskellen er værd at holde adskilt, når ingredienslisten læses.
• CBG Oil 5% + CBD 2.5% og CBN Oil 5% + CBD 2.5%: her er bærebasen olivenolie, altså en helt anden plante end den, der står i produktnavnet.
• CBD kapsler 2.0: skallen er en softgel af oksegelatine, og egnethed til en plantebaseret kost er noteret som nej. Det er en oplysning om skallen alene.
• Topikale formater: basen står også her på ingredienslisten, og den udgør den store andel af det, der lægges på huden.
• Dokumentationen: ingrediensliste og cannabinoidindhold er publiceret pr. produkt og kan efterprøves, inden emballagen bliver åbnet.

Ti nedslag, fra plantens protein til ingredienslisten

1. Genstanden i allergilitteraturen er planten Cannabis sativa og et af dens proteiner, ikke cannabidiol som isoleret molekyle. Det er rammen om beskrivelsen fra 2007, og rammen bestemmer, hvad kilden kan citeres for [1]. Læser man den som en oplysning om en flaske olie, læser man den for bredt.
2. Betegnelsen Can s 3 er et allergennavn. Det blev tildelt i arbejdet fra 2007, hvor proteinet blev fremlagt som et hidtil ubeskrevet allergent lipidoverførselsprotein [1]. Navnet følger molekylet gennem litteraturen, og det er derfor, det optræder igen i den senere optegnelse.
3. Kategorien er planteprotein. Et lipidoverførselsprotein er et protein fra planten, og det er den rubrik, Can s 3 er placeret i [1]. Cannabinoider som cannabidiol står i en anden rubrik, fordi de hverken er proteiner eller beskrevet som sådan i de to arbejder.
4. Optegnelsen fra 2021 gentager kategorien i Nordamerika. Morelli og kolleger noterer det uspecifikke lipidoverførselsprotein Can s 3 som et relevant cannabisallergen [2]. Samme molekyle, samme klassifikation, ny geografi. To publikationer, én rubrik, og begge blev bragt i samme fagtidsskrift.
5. Følger man kategorien, peger allergisporet mod proteinfraktionen i plantematerialet. Det er den fraktion, de to publikationer har karakteriseret et allergen i [1] [2]. Cannabinoidfraktionen står ikke som genstand i nogen af dem, og de kan derfor ikke læses som en optegnelse om cannabidiol.
6. Sikkerhedslitteraturen ligger for sig. Gennemgangen af cannabidiols sikkerhed og bivirkninger, som Iffland og Grotenhermen udgav i 2017, hører til den generelle sikkerhedslitteratur. Det er den bunke, søgninger om bivirkninger ved cbd ender i, og den er ikke skrevet som en allergioptegnelse.
7. Ekstraktet er oprenset, og mængderne er små. Et publiceret tal for, hvor meget planteprotein der bliver tilbage efter ekstraktion, findes ikke [1]. Der er altså ikke tale om et lavt tal, men om en linje uden tal, og den bliver ikke udfyldt med et gæt.
8. Bærebasen læses produkt for produkt. CBD olie 2.0 har hampefrøolie som base, presset af hampefrøene, og en presset frøolie er ikke et cannabinoidekstrakt. CBG Oil 5% + CBD 2.5% og CBN Oil 5% + CBD 2.5% har olivenolie som base.
9. Kapselformatet har en post mere end en flaske. CBD kapsler 2.0 har en softgelskal af oksegelatine, og egnetheden til en plantebaseret kost er noteret som nej. Oplysningen gælder formatet og siger ikke noget om plantens proteiner.
10. Til sidst det efterprøvelige: ingrediensliste og cannabinoidindhold er publiceret pr. produkt og kan læses igennem, inden en pakning bliver en del af en rutine. Den generelle risikoprofil for færdige cannabidiolprodukter er ikke fastlagt i litteraturen, og derfor står der ingen samlet vurdering her.

Fire spalter: emne, kilde, årstal og noteringen