Hvad er en CBD tinktur?

Klassisk definition: alkohol som base i et flydende udtræk

En tinktur er et flydende udtræk, hvor alkohol er den væske, plantestoffet er trukket ud i, og hvor alkoholen stadig er der, når produktet står færdigt. Basen giver formen sit navn. Ikke pipetten. Ikke flaskens farve. Ikke tallet på etiketten.

Det lyder som en detalje, men det er lige præcis den forskel, der afgør betegnelsen. To flasker kan se helt ens ud. Begge kan være i brunt glas. Begge kan have en pipette i låget, og begge kan oplyse en procentsats på forsiden. Forskellen ligger i ingredienslisten, og den handler om, hvad udtrækket er blandet op i.

Derfor siger ordet tinktur i sig selv ikke, hvad man har i hånden. Det gør basen. Er væsken bygget på en olie, er indholdet en olie, uanset hvilket ord der står på forsiden eller i en overskrift på nettet. Er væsken bygget på alkohol, passer betegnelsen tinktur i den betydning, ordet har haft længst.

De flasker med pipette, Cibdol fører, er olier. Formlen består af hampeekstrakt blandet i en bærebase, og alkohol står ikke i formuleringen. Det er ikke en indpakning af noget, det er en oplysning om sammensætningen: den ene af de to mulige baser er brugt, den anden er ikke.

Den slags oplysning kan læses, før pakningen bliver åbnet. Ingredienslisten står trykt på æsken eller flasken, og rækkefølgen viser, hvad der er mest af. Står en olie først, er indholdet en olie. Står alkohol der, er der tale om noget andet. Samme format på hylden, to slags kemi indeni.

Ordet fungerer altså som en oplysning om opbygning, ikke som et mærkat, der siger noget om andet end netop basen. Læser man det sådan, er der ikke meget tilbage at tage fejl af.

To trin i produktionen, og hvad de hver især afgør

Indholdet i en flaske bliver til i to trin, og de kommer i en fast orden. Først laves udtrækket af plantematerialet, og CO2-ekstraktion er den fremgangsmåde, der sædvanligvis bruges til det. Derefter blandes udtrækket op i en olie.

Det er værd at holde de to trin adskilt, når man læser om emnet. Trin ét handler om at få stofferne ud af planten. Trin to handler om, hvad de bagefter ligger i. Basen kommer altså ikke ind i billedet, før udtrækket findes, og det er i trin to, at spørgsmålet om olie eller alkohol bliver afgjort.

Samme udtræk kan derfor ende i to forskellige slags flasker. Det er ikke ekstraktionen, der bestemmer betegnelsen, men opblandingen. Netop derfor kan man ikke læse basen ud af, at der står CO2 på pakningen: metoden hører til det første trin, og ordene tinktur og olie hører til det andet.

Hvorfor de to ord er endt med at blive brugt om hinanden i markedet, er ikke noget, den kemiske litteratur, der er henvist til her, afgør. Arbejdet af Fairbairn, Liebmann og Rowan fra 1976 [1] havde præparaternes kemi som genstand. Ikke sprogbrug, og ikke noget målt på mennesker. Det er en grænse, der er værd at kende, når en kilde fra 1976 bliver nævnt i en tekst om et produkt fra i dag.

Ved siden af flasken med pipette ligger kapselformaterne, og søgninger på cbd kapsler handler om den slags pakning. Ordet tinktur bruges sjældent om dem, og det følger direkte af definitionen, som er knyttet til en flydende form.

Fire led beskriver hele vejen: plantemateriale, udtræk, olie, flaske. Kun det tredje led har noget at gøre med, hvad produktet kaldes.

Tinktur og olie opstillet i et skema

Opbevaring: det spor, kilden fra 1976 hører til

Hvordan lagrede cannabispræparater ændrer sig over tid, er ikke et nyt spørgsmål. Det har været undersøgt siden 1970'erne, og arbejdet af Fairbairn, Liebmann og Rowan fra 1976 [1] hører til netop det spor. Genstanden var præparaternes kemi.

Den forskel betyder noget, når kilden bliver nævnt i en tekst som denne. Et arbejde om kemien i lagrede præparater siger noget om, hvad der sker inde i en beholder, når tiden går. Det siger ikke noget om noget målt hos mennesker, for det var ikke det, undersøgelsen omhandlede [1].

Der ligger også en tidsdimension i selve rækkefølgen. Udtrækket findes, før basen kommer til, og fra det øjeblik flasken er lukket, står indholdet som en færdig blanding og venter på at blive brugt. Det er den situation, opbevaringskemien beskæftiger sig med: en blanding i en beholder, over uger og måneder. Publikationer om den slags går tilbage til 1970'erne, og de handler om prøver og analyser.

Formuleringen og opbevaringen er to forskellige emner, men de mødes i den samme flaske. Det ene handler om, hvad der blev blandet. Det andet om, hvad der står bagefter.

Ordvalget i vores eget katalog

Vi kalder flaskerne med pipette olier, for det er, hvad formlen er: hampeekstrakt blandet i en bærebase, uden alkohol. Ender en søgning på ordet tinktur her, er det den samme type flaske, der ledes efter, men betegnelsen passer ikke på formuleringen. Ved siden af ordet ligger andre ord i samme felt. Cannabinoider er et af dem, og terpener et andet. Siden 2014 har standarden været den samme hos os: oplys hvad der er i flasken, og lad pakningen kunne læses.