CBDA: syren hampen danner, mens den vokser

Syreformen er den, planten selv laver

Hvorfor står CBDA anført i én analyse og næsten ikke i den næste, når materialet kommer fra samme mark? Det korte svar sidder i det sidste bogstav. A står for syre, og syreformen er den, hampen danner, mens den vokser. Står der ingen A, handler tallet om den neutrale form, altså CBD.

ElSohly og Slade gennemgik i 2005 [1] plantens kemiske bestanddele og beskrev navngivningen som en konvention, der løber gennem litteraturen. Det er ikke et internt fagsprog. Det er heller ikke en detalje, nogen har fundet på til en etiket. Bogstavet gør præcis ét stykke arbejde: det oplyser, hvilken af to former analysen har målt.

Derfor kan to sæt tal fra samme høst give indtryk af to vidt forskellige planter. En analyse af frisk plantemateriale og en analyse af den færdige olie kan spores tilbage til én og samme høst og alligevel læses som to forskellige udgangsmaterialer [1]. Ikke to modstridende resultater. To målinger, taget hvert sit sted i forløbet, hver med sin fordeling mellem syreform og neutral form. Den, der læser papirerne uden at se på bogstavet, kommer nemt til at sammenligne to poster, der aldrig har handlet om det samme.

Den anden halvdel af historien er, hvor syren kommer fra. Her peger arbejdet af Fellermeier og Zenk fra 1998 [2] på et enkelt molekyle, som resten af rækken udgår fra. CBDA hører blandt de forbindelser, der ligger nedstrøms for netop det molekyle.

• A i enden af en forkortelse betegner syreformen, og ElSohly og Slade noterede i 2005 [1], at denne navngivning er en gennemgående konvention i litteraturen snarere end fagjargon.
• CBD uden A er den neutrale form, og de to former står som hver sin post, når et parti bliver målt.
• Fellermeier og Zenk beskrev i 1998 [2] et enzym fra hamp, en transferase, der sætter en prenylenhed på olivetolsyre, og resultatet er cannabigerolsyre.
• Cannabigerolsyre har i det arbejde rollen som forstadie til de cannabinoider, der kommer længere nede i rækken [2].
• CBDA er en af de grene, der udgår fra den ene syre [2], og det er grunden til, at CBDA og CBD hører til samme historie uden at være samme post i en rapport.
• Frisk plantemateriale og færdig olie fra samme høst kan optræde som to tilsyneladende forskellige udgangsmaterialer i papirerne [1].

De enkelte led i beskrivelsen fra 1998

1. Olivetolsyre står som det ene af de to stykker, arbejdet fra 1998 [2] sætter navn på. Det er ikke en cannabinoid i den betydning, som en etiket bruger ordet, men et udgangsstof i planten, som noget andet bliver sat på.
2. Prenylenheden er det andet stykke. Den bliver overført til olivetolsyren, og selve overførslen er den reaktion, arbejdet fra 1998 [2] beskriver. Uden dette led er der ingen cannabinoidkerne at bygge videre på.
3. Enzymet er en transferase fra hamp. Fellermeier og Zenk knytter reaktionen til plantens eget enzymarbejde [2], og det er derfor, syreformerne bliver omtalt som noget, planten laver, ikke som noget, der opstår ved forarbejdning.
4. Produktet af reaktionen er cannabigerolsyre. Ét molekyle, sat sammen af de to nævnte dele, og i beskrivelsen fra 1998 [2] er det dette molekyle, der bærer navnet på det centrale mellemtrin.
5. Rollen står anført i samme arbejde: cannabigerolsyre er forstadie til de cannabinoider, der ligger nedstrøms [2]. Ordet forstadie er nøgternt her. Det placerer molekylet i en rækkefølge og siger ikke mere end det.
6. Nedstrøms deler rækken sig. CBDA optræder blandt de forbindelser, der udgår fra den ene syre [2], og det er den grenstruktur, der gør, at flere forkortelser i en rapport kan føres tilbage til samme udgangspunkt.
7. Navngivningen kommer bagefter i læsningen, men er nødvendig for at bruge tallene. Gennemgangen fra 2005 [1] fastholder, at syreformerne bærer A, og at forkortelsen dermed peger på en bestemt målt form.
8. Til sidst det, rækkefølgen ikke oplyser. Ingen af de to arbejder sætter tal på et bestemt parti plantemateriale eller en bestemt flaske. De tal hører i partirapporten, som følger det enkelte parti, og de skal læses der.

Samme høst, to sæt tal

Det punkt, der oftest skaber forvirring, er ikke kemien. Det er dokumentationen. En analyse af frisk plantemateriale og en analyse af den færdige olie kan komme fra samme høst og alligevel se ud som to forskellige udgangsmaterialer [1]. To lister, to fordelinger mellem syreform og neutral form, ét og samme oprindelige materiale.

Det giver en praktisk læseregel. Kig først på bogstavet, dernæst på hvad prøven bestod af. En prøve af plantemateriale og en prøve af et færdigt produkt er to forskellige genstande for måling, selv når de kan spores til den samme mark. Derfor er det heller ikke muligt at lægge et tal fra den ene rapport oven på et tal fra den anden og få en samlet oplysning ud af det.

CBDA hører blandt cannabinoiderne. Terpener er navnet på plantens aromatiske forbindelser og udgør en helt anden gruppe i en analyse, selv når de står trykt på samme side. Det er værd at holde adskilt, når man læser papirerne til et parti igennem for første gang.

• Prøvens art står før tallet: frisk plantemateriale og færdig olie er to forskellige genstande for måling, også når høsten er den samme [1].
• CBDA og CBD står som hver sin post, fordi A i navnet netop angiver, hvilken form der er målt [1].
• To rapporter fra samme høst er ikke to påstande om den samme post, men to målinger med hver sin plads i forløbet [1].
• Cannabigerolsyre forklarer slægtskabet mellem posterne, fordi flere af dem udgår fra den ene syre [2].
• Et tal i en partirapport gælder det parti, rapporten hører til, og hverken kategorien eller produkttypen som sådan.
• Cannabinoider og terpener opgøres som hver sin gruppe, og CBDA hører i den første af dem.

Hvor CBDA står anført hos os

Vores sortiment er en specifikation, ikke en antydning. Det betyder i praksis, at når CBDA nævnes i forbindelse med den fuldspektrede 2.0-formel, står den der som en standardiseret bestanddel, målt i hvert parti, ved siden af CBC, CBG og CBN. Syreformen er altså en post, der bliver målt, og ikke en rest, der er blevet tilbage efter forarbejdningen.

Formlen findes i to formater. Flaskerne hedder CBD olie 2.0, og kapslerne hedder CBD kapsler 2.0. Samme fuldspektrede formel, to slags emballage. Den, der leder efter cbd kapsler, læser altså den samme cannabinoidprofil som den, der læser en flaske, og de tal, der gælder det konkrete parti, står i partirapporten.

Vi har arbejdet med cannabinoider siden 2014, og det, årstallet giver os, er gentagelighed: en profil, der kan genfindes fra parti til parti, og en rapport, der viser det frem i stedet for at love det. Papirerne er stedet, hvor emnet holder op med at være generel plantekemi og bliver en konkret oplysning om et konkret parti.

• CBDA står som standardiseret bestanddel i den fuldspektrede 2.0-formel sammen med CBC, CBG og CBN.
• Standardiseringen gælder hvert parti, og partirapporten er den demonstration, tallene bliver læst i.
• Syreformen er en målt bestanddel i formlen og ikke en tilfældig rest efter forarbejdning.
• CBD olie 2.0 og CBD kapsler 2.0 er to formater bygget på samme formel, og 2.0-betegnelsen hører kun til de seks olier og de seks kapselformater.
• Arbejdet med cannabinoider siden 2014 er grunden til, at profilen kan genfindes fra parti til parti frem for at variere fra gang til gang.
• Formuleringen på vores side af emnet er en specifikation af, hvad der er målt, og ikke en antydning af noget ud over det.

Grænserne for de to henvisninger

Hvad Fellermeier og Zenk satte navn på i 1998

Arbejdet fra 1998 [2] har et snævert og meget konkret emne. Et enzym fra hamp, en prenylenhed, olivetolsyre, og det molekyle, der kommer ud af reaktionen: cannabigerolsyre. Dertil rollen som forstadie til de cannabinoider, der ligger nedstrøms, og dermed også til CBDA [2].

Det er hele rækkevidden. Arbejdet placerer et molekyle i en rækkefølge og navngiver det enzym, der udfører trinnet. Det opgør ikke, hvor meget der findes i et parti plantemateriale, og det udtaler sig ikke om, hvordan en færdig olie ser ud i en analyse. Når CBDA i dette opslag omtales som en gren fra én syre, er det netop den grenstruktur, kilden dækker, og ikke mere.

Den slags præcision er værd at holde fast i, fordi biosyntesen ofte bliver refereret bredere, end den er beskrevet. Kilden fra 1998 er et kemisk arbejde om et enzymtrin i planten. Læst sådan er den både klar og brugbar.

ElSohly og Slade, 2005: navngivningen og den blandede sammensætning

Gennemgangen fra 2005 [1] har et andet sigte. Den samler plantens kemiske bestanddele og beskriver dem som en sammensat blanding af naturlige cannabinoider. Det er i den ramme, navnekonventionen står: A angiver syreformen, og konventionen løber gennem litteraturen frem for at være opfundet til enkelte tekster [1].

Samme kilde er også stedet, hvor forholdet mellem frisk plantemateriale og færdig olie bliver til en praktisk oplysning. To analyser, der peger tilbage på samme høst, kan optræde som to forskellige udgangsmaterialer [1]. Det er en oplysning om, hvordan tal skal læses, ikke en beskrivelse af noget, der sker i kroppen.

Så langt rækker de to henvisninger. Alt andet, der kan siges om et bestemt parti, hører i papirerne til det parti: hvilke cannabinoider der er målt, i hvilke former, og med hvilke tal ud for hver post.