Bliver man døsig af CBG?

Udbredt antagelse, tomt kildefelt

Antagelsen er reel. Den bliver gentaget i indlæg, i beskrivelser og i kommentarspor, og den er nem at finde med to klik. Oprindelsen er bare ikke et forsøg.

Der ligger ingen etablerende undersøgelse bag. Ingen enkeltstående måling, som alle de senere gentagelser kan spores tilbage til. Gennemgangen fra 2021 om cannabigerol, skrevet af Nachnani, Barrett og medforfattere, er det arbejde, der oftest står som henvisning, når emnet kommer op, og den rapporterer ingen kontrollerede forsøg med mennesker om sedation [1].

Gennemgangens emne er noget andet. Den samler, hvor i kroppen CBG er aktivt: ved cannabinoidreceptorer og ved yderligere bindingssteder [1]. Det er et kort over steder. Det er ikke en opgørelse over, hvad forsøgspersoner rapporterede bagefter, for den slags målinger indgår ikke i arbejdet [1].

Herfra opstår den fejl, der er blevet almindelig online. En receptor bliver nævnt i en videnskabelig gennemgang. Navnet rejser videre, og i næste led er det blevet omskrevet til en fornemmelse, som frivillige skulle have bekræftet i et forsøg [1]. Der er to led imellem, og de to led er ikke ens. Et bindingssted er en adresse, ikke en oplevelse.

En gennemgang er heller ikke et forsøg. Den samler, hvad andre har publiceret, og sætter det i system. Det er nyttigt, når man vil vide, hvad et felt indeholder, og netop derfor er en gennemgang også god til at vise, hvad feltet ikke indeholder. Nachnani, Barrett og medforfattere gør i 2021 begge dele på én gang: de opstiller CBG's bindingssteder, og de nævner ingen kontrollerede forsøg med mennesker på det punkt, spørgsmålet her handler om [1].

Så langt, så nøgternt. Det modsatte gælder også, og det hører med. At der ikke findes kontrollerede forsøg med mennesker om sedation, er ikke et bevis for, at intet sker [1]. Det er et hul i litteraturen. Et hul kan udfyldes senere, og indtil det sker, er det svar, der kan underbygges, en beskrivelse af, hvad der faktisk er målt, og hvor målingerne holder op.

Det er også linjen her. Skriv, hvad der er målt. Sæt navn og årstal på kilden. Marker hvor evidensen stopper, i stedet for at lade en formulering glide videre, fordi den lyder rimelig. Mange lander på siden efter en søgning på cannabinoider eller på cbd kapsler og forventer et ja eller et nej. Svaret findes, men det handler om kildernes indhold snarere end om molekylet: to gennemgange fra 2021 er det materiale, spørgsmålet kan læses op imod [1][2].

Derfor står to ting fast, før noget andet diskuteres. Antagelsen findes. Grundlaget under den er ikke en måling på mennesker [1].

Sådan læses gennemgangen af cannabigerol

Bindingsstederne, der er sat navn på

Profilen fylder ikke meget i teksten. CBG beskrives som svag partiel agonist ved cannabinoidreceptorerne, og derudover noteres yderligere interaktion ved alfa-2-adrenoceptorer og ved serotoninreceptoren 5-HT1a [1].

Tre adresser, altså. Ikke tre resultater. Et bindingssted fortæller, hvor et molekyle sætter sig, og under hvilke betingelser det er observeret i laboratoriet. Det fortæller ikke, hvad et menneske mærker bagefter, eller hvor meget der skal til.

Netop derfor er gennemgangen fra 2021 et godt sted at begynde og et dårligt sted at slutte. Den er præcis inden for sit eget emne, og den holder sig til det [1]. Den er tavs om oplevelser, fordi oplevelser aldrig var det, den satte sig for at opgøre [1].

Man kan læse hele opstillingen igennem uden at finde et enkelt tal om, hvor mange forsøgspersoner der rapporterede døsighed, for der er ingen kontrollerede forsøg med mennesker om sedation at referere [1].

Det er en almindelig situation i litteraturen om de mindre omtalte cannabinoider. Kortet over bindingssteder bliver tegnet først, fordi det kan tegnes i laboratoriet. Målingerne hos mennesker ligger et andet sted i tiden.

Kvalifikationen, der forsvinder undervejs

Ordet svag står i selve beskrivelsen [1]. Det er ikke en tilføjelse fra en forsigtig læser, og det er ikke pynt. Det hører til udsagnet på samme måde som receptorens navn.

Når en sætning bliver kortere i næste led, er forbeholdene det første, der ryger. Beskrivelsen af svag partiel agonisme bliver til en linje om, hvad folk mærker, og på vejen er både kvalifikationen og forsøgsrammen faldet ud [1]. Sådan kan en henvisning ende under et udsagn, kilden ikke bærer.

Konsekvensen er enkel nok at formulere. Gennemgangen fra 2021 kan citeres for, hvor CBG er aktivt. Den kan ikke citeres for døsighed, uanset hvor ofte den optræder som fodnote under den slags sætninger [1]. Et receptorkort er ikke en oplevelse, og de to ting kan ikke lægges oven i hinanden uden en måling imellem.

De navngivne bindingssteder er i øvrigt interessante nok i sig selv. De er det, gennemgangen fra 2021 faktisk opgjorde, og de står med det forbehold, forfatterne selv skrev ind [1].

Indtil videre er der forskel på to sætninger, der ligner hinanden i længde. Den ene siger, at CBG er aktivt ved bestemte receptorer under laboratoriebetingelser [1]. Den anden siger, at CBG gør mennesker døsige, og bag den ligger ingen kontrolleret måling [1].

Ved siden af CBG står CBN med sin egen historie

Sporet, Corroon fulgte i 2021

CBN har været igennem det samme forløb tidligere, og det er dokumenteret. I 2021 gennemgik Corroon grundlaget for en udbredt påstand om CBN og døsighed og fulgte henvisningerne bagud, led for led [2].

Sporet endte i et tyndt materiale: få undersøgelser, gamle undersøgelser og i vidt omfang ukontrollerede undersøgelser [2]. Konklusionen blev formuleret nøgternt. Påstanden er ikke godt underbygget [2].

Bemærk, hvad det ikke betyder. Der står ikke, at CBN er uden betydning for noget som helst. Der står, at det, der cirkulerede som en fastslået sag, hvilede på materiale, der ikke kunne bære den [2].

Det er den slags oprydning, der sjældent bliver delt videre. En kort påstand rejser hurtigt. En gennemgang, der viser, hvor tynd henvisningskæden er, rejser langsomt.

Rækkefølgen er værd at holde fast i, når man læser om cannabinoider på nettet: først en publikation, så en gentagelse, så en gentagelse af gentagelsen. Kun det første led har data.

Samme rute, et andet molekyle

CBG er på den rute nu [2]. Påstanden gentages bredt, henvisningerne er få, og de kontrollerede målinger hos mennesker mangler [1].

Stiller man de tre navne op ved siden af hinanden, ser man tre forskellige poster i litteraturen. For CBG: ingen kontrollerede forsøg med mennesker om sedation i gennemgangen fra 2021 [1]. For CBN: en påstand sporet til småt, gammelt og i vidt omfang ukontrolleret materiale, med konklusionen at den ikke er godt underbygget [2]. For CBD: uden for rammen af de to gennemgange, der er citeret her [2].

Den tredje post bliver stående tom. Det er et valg. Man kunne fylde den med fund fra anden litteratur, men så handlede sammenligningen ikke længere om de to arbejder, den bygger på. Disciplinen består i at lade en linje stå uden indhold, når kilderne ikke leverer indhold til den.

En tom linje er ikke et nul. Fraværet af kontrollerede forsøg med mennesker er ikke et bevis for, at intet sker [1]. Det er en oplysning om litteraturen, ikke om molekylet.

Derfor kan spørgsmålet heller ikke afgøres med en enkelt beretning fra et kommentarfelt eller med en henvisning, der bare ser videnskabelig ud. Corroon fulgte kildekæden hele vejen ned i 2021, og for CBG og døsighed ender den i et arbejde om bindingssteder [1][2].

Hvad flasken oplyser, og hvor kilderne holder op

Vores linje på dette punkt er kedelig med vilje. Vi skriver, hvad der er målt, sætter navn og årstal på kilden og markerer, hvor evidensen stopper. Det gælder også, når et kortere svar ville være mere tilfredsstillende at læse.

Etiketten på CBG-olien i sortimentet oplyser 5 % CBG og 2,5 % CBD i en flaske på 10 ml, og olivenolie er bærebasen. Sortimentet rummer også en CBN-olie [2]. Certifikaterne bag katalogets partier følger den schweiziske standard, driften ligger i Schijndel, og virksomheden har været uafhængig siden 2014.

Bliver senere kontrolleret forskning mere specifik om CBG, bliver formuleringerne her skrevet om. Det er ikke høflighed, men arbejdsmåde: teksten følger materialet, og materialet er de to gennemgange fra 2021, indtil noget nyt bliver publiceret [1][2].

Søgefeltet ser i øvrigt anderledes ud end litteraturen. Folk skriver cannabinoider, cbd kapsler eller hampolie kapsler, og terpener står ofte i samme søgning. Andre skriver cbd olie bivirkninger, og det fører ind i en anden del af litteraturen end de to arbejder, der er citeret her. Formaterne varierer, molekylet gør ikke.

Når man møder påstanden et andet sted, kan tre ting læses efter. Hvem der står bag arbejdet. Hvilket år det er publiceret. Og om der overhovedet er målt på mennesker, eller om der er tegnet et kort over bindingssteder [1].

• Antagelsen om CBG og døsighed er udbredt, og oprindelsen er ikke et forsøg [1].
• Gennemgangen fra 2021 af Nachnani, Barrett og medforfattere har CBG's bindingssteder i kroppen som emne [1].
• Beskrivelsen lyder: svag partiel agonist ved cannabinoidreceptorerne, med yderligere interaktion ved alfa-2-adrenoceptorer og ved serotoninreceptoren 5-HT1a [1].
• Ingen kontrollerede forsøg med mennesker om sedation er rapporteret i den gennemgang [1].
• Corroon sporede i 2021 en påstand om CBN og døsighed til småt, gammelt og i vidt omfang ukontrolleret materiale og konkluderede, at den ikke er godt underbygget [2].
• CBD ligger uden for rammen af de to gennemgange, der er citeret på denne side [2].
• Manglende kontrollerede forsøg er ikke et bevis for, at intet sker [1].
• Etiketten på CBG-olien: 5 % CBG og 2,5 % CBD, 10 ml, olivenolie som bærebase.