THCA: hampens syreform, målt i laboratoriet

6 cannabinoider i den samme opstilling fra 2011

6 molekyler, isoleret fra Cannabis sativa, blev undersøgt i den samme laboratorieopstilling i 2011 [1]. THCA var et af dem. De øvrige fem var THC, CBD, CBDA, CBG og syreformen af CBG.

THCA står for tetrahydrocannabinolsyre. Molekylet hører til plantemateriale, der ikke har været opvarmet, og det er syreformen af THC. Varme og tid flytter en prøve i retning af THC. Det lyder som en detalje. Den detalje afgør, om prøven ved forsøgets slutning stadig svarer til den, laboratoriet begyndte med.

Arbejdet fra 2011 var in vitro. Aktiviteten af COX-1 og COX-2 blev målt, og den blev fundet hæmmet under de betingelser, opstillingen havde [1]. Ikke i mennesker. I glas, med isolerede molekyler og et måleapparat omkring dem.

Tre af navnene på listen er sure former, tre er neutrale. THCA hører sammen med THC, CBDA med CBD, og syreformen af CBG står ved siden af CBG. Den samme kemi går igen: en syregruppe, som falder væk, når materialet får varme nok.

Den kemiske ustabilitet står anført som en begrænsning i litteraturen om THCA. En prøve, der har ligget varmt eller længe, er ikke ren syreform mere, og målinger fra to laboratorier kan derfor være svære at lægge ved siden af hinanden. Det er en af grundene til, at grundlaget for netop dette molekyle er tyndt.

Listen er værd at kende, fordi de seks navne ofte optræder side om side i oversigter over plantens cannabinoider, mens tallene bag hvert navn kommer fra vidt forskellige opstillinger.

Fra cellekultur til præklinisk opstilling: to publikationer efter 2011

2012: THC og THCA blev undersøgt i mesencephale cellekulturer, altså kulturer af væv fra midterhjernen, sat op som en model for neurotoksicitet [2]. Optællingen af dopaminerge nerveceller lå højere i de kulturer, hvor THCA var tilsat, og forskellen var signifikant [2].

Signifikant er et statistisk ord. Det betyder, at forskellen mellem grupperne var større end den variation, opstillingen ellers viste, og ikke andet end det.

Så kommer forbeholdet, og det står i publikationen selv: arbejdet foregik i cellekultur, og der findes ikke dokumentation for mennesker på det punkt [2]. Et celletal fra en kultur er et tal fra et laboratorium.

Fra 2013 findes en publikation, hvor THCA optræder blandt cannabinoider, der ikke er THC [3]. Materialet var cellelinjer, og der blev også målt in vivo. Publikationen placerer selv resultaterne som prækliniske, og kliniske data findes ikke [3].

Tre ord holder de tre arbejder adskilt. In vitro dækker målinger uden for en organisme, i celler eller med isolerede molekyler. In vivo dækker målinger i en hel organisme. Præklinisk dækker det, der ligger før forsøg med mennesker. Alle tre citerede publikationer falder inden for de kategorier [1][2][3].

Rækkefølgen 2011, 2012, 2013 er ikke en udvikling mod noget større. Det er tre opstillinger med hvert sit materiale og hver sin rækkevidde, og ingen af dem er et forsøg med mennesker.

Otte led i det, der er målt om THCA

Rækkefølgen betyder noget, fordi de tre arbejder tit bliver citeret i én sætning. Her står de hver for sig, med det materiale og det forbehold, publikationerne selv angiver.

1. THCA er navnet på syreformen af THC, og molekylet findes i plantemateriale, der ikke har været opvarmet.
2. Varme og tid flytter en prøve fra THCA i retning af THC, og derfor er materialet svært at holde uændret gennem et forsøg.
3. Netop den kemiske ustabilitet står anført som grund til, at målingerne bliver ujævne fra opstilling til opstilling.
4. 2011: seks cannabinoider isoleret fra Cannabis sativa, THCA blandt dem, med aktiviteten af COX-1 og COX-2 målt hæmmet under laboratorieforhold [1].
5. 2011, rækkevidden: opstillingen var in vitro med isolerede molekyler, og publikationen holder resultatet inden for laboratoriets betingelser [1].
6. 2012: mesencephale cellekulturer, sat op som en model for neurotoksicitet, hvor THC og THCA blev undersøgt i samme opstilling [2].
7. 2012, resultatet: signifikant højere optælling af dopaminerge nerveceller i de kulturer, hvor THCA var tilsat, og en status, der lyder cellekultur og intet om mennesker [2].
8. 2013: en præklinisk publikation, hvor THCA optræder blandt cannabinoider, der ikke er THC, med cellelinjer og in vivo som materiale og uden kliniske data [3].
9. Samlet står grundlaget som begrænset: de citerede arbejder er in vitro og prækliniske, ikke kliniske forsøg med mennesker [1][2][3].

THCA i litteraturen, cannabinoiderne på etiketten

THCA hører til hampens sure cannabinoider, og navnet lever i den litteratur, der beskriver planten. På en pakning med kosttilskud ser billedet anderledes ud. Der står de bestanddele, formlen er bygget af, og de tal, der kan efterprøves for netop det parti.

I sortimentet står olier og kapsler med CBD, og to formler, hvor CBG og CBN er nævnt med navn ved siden af CBD. Kapselformaterne er dem, søgninger på cbd kapsler oftest ender i. De er bygget over samme fremgangsmåde som olierne: et ekstrakt, en base og en mængde, der er oplyst pr. pakning.

Syreformen har også en praktisk side. THCA sidder i uopvarmet plantemateriale, mens et færdigt format har været igennem ekstraktion og opblanding. Søgninger på hamp kapsler og hampolie kapsler ender tit i formater, hvor det er CBD, etiketten oplyser.

Terpener og cannabinoider optræder i de samme oversigter over planten, men det er to grupper stoffer med hver sin kemi. THCA står i cannabinoidrækken sammen med THC, CBD, CBDA og CBG, ligesom i opstillingen fra 2011 [1].

Der findes en del søgninger, som lægger sig tæt op ad emnet, blandt andet cannabis kapsler og cbd olie kapsler. De ord peger på formater, ikke på molekyler, og de tal, der kan læses på en pakning, er ikke de tal, de tre citerede publikationer arbejdede med [1][2][3].

Partianalysen, og hvad den opgør

Cibdol har arbejdet med cannabinoider siden 2014, og hvert parti følges af en analyse, som opgør de cannabinoider, der er målt i netop det parti. Det er stedet, hvor indholdet kan læses, uanset hvilke molekylenavne der ellers optræder i forskningslitteraturen om planten.

Grundlaget for THCA er begrænset. De tre publikationer, siden henviser til, er in vitro og prækliniske [1][2][3]. Det er rammen om oplysningerne her.