2 kemiske træk bag optagelsen af CBD

2 kemiske træk, som resten hviler på

2 kemiske træk står før alt andet, når litteraturen beskriver optagelsen af cannabidiol. Molekylet går let i fedt og olie. I vand går det dårligt [1]. Resten af emnet, fra formulering til de tal der er målt i blod hos mennesker, læses i praksis oven på de to oplysninger.

Ordet biotilgængelighed dækker den andel af den oprindelige mængde, der ender uændret i kredsløbet [1]. For cannabidiol gennem munden opgør den systematiske gennemgang fra 2018 af Millar og kolleger andelen som lav, og samtidig som noget der svinger meget fra person til person [1]. De to halvdele hører sammen. Den første siger noget om niveauet, den anden om hvor lidt et gennemsnit kan bære.

Fedtopløseligheden er ikke et løsrevet kemikuriosum. Den er grunden til, at et ekstrakt i praksis ligger i en olieagtig base, og den følger med ind i det format, mange søger efter som cbd kapsler. Samme kemi ligger bag søgninger på hampolie kapsler, hvor basen selv er presset af hampefrø. Formuleringen står i øvrigt på listen over de forhold, der får de publicerede humane tal til at ligge spredt [1].

Nedbrydningsprodukterne er målt i prøver fra mennesker, så den del af regnskabet er ikke en antagelse [1]. Men de relative mængder står som uafklarede, både på tværs af indtagelsesveje og på tværs af undersøgelser med hver sin opbygning [1].

Gennemgangen fra 2018 er tydelig om, hvor dens eget grundlag hører op, og det præger hver enkelt post nedenfor [1]. Skemaet samler derfor posterne, som de står i kilderne, uden at lægge dem sammen til et tal, ingen af dem indeholder.

Første tur gennem leveren

Det, der slugges, går ikke lige ud i blodet. På vejen ligger en omfattende førstepassagemetabolisme, og netop den peger gennemgangen fra 2018 på som en anerkendt årsag til, at den orale eksponering for cannabidiol hos mennesker ligger lavt [1]. Ordet omfattende er kildens eget niveau af præcision. Der står ingen procentsats ved siden af, og den udeladelse er en oplysning i sig selv.

Metabolitterne er den mest håndgribelige del af det. De er målt i prøver fra mennesker [1]. Til gengæld er de relative mængder ikke gjort op: hvordan nedbrydningsprodukterne fordeler sig, når indtagelsesvejen skifter, og når undersøgelserne er bygget forskelligt, står som et åbent punkt i samme gennemgang [1].

Kilden holder indtagelsesvejene adskilt af en grund. Sammenligninger mellem veje læses som forskellige mekanismer, ikke som en rangordning [1]. Et tal fra den ene vej kan altså ikke lånes over til den anden, heller ikke som en løs tommelfingerregel. Det er også derfor, at spørgsmål om cbd olie kapsler og spørgsmål om andre formater kan ende i to forskellige dele af litteraturen, selv om molekylet er det samme.

Cannabinoider som gruppe optræder ofte i de samme oversigter, men optagelsen er beskrevet stof for stof. For cannabidiol er grundlaget hos mennesker det, gennemgangen fra 2018 samlede, og hverken mere eller mindre [1].

Derfor står der ikke ét tal for oral optagelse

Grundlaget er tyndt. De humane farmakokinetiske data om cannabidiol er sparsomme, undersøgelsernes design ligger vidt fra hinanden, og de rapporterede eksponeringstal svinger betydeligt [1]. Ét pålideligt tal for oral optagelse kan ikke opgives på det grundlag [1]. De målte værdier ligger forskelligt afhængigt af måleteknik, af formulering og af de betingelser, den enkelte undersøgelse er kørt under [1]. Oven i det nævner den samlede humane litteratur to bidragydere mere til spredningen: formuleringen af det indtagne, og forskelle mellem personer i tarm- og leverfunktion [1]. To personer med samme pakning i hånden står derfor ikke nødvendigvis med samme regnestykke, og det er kilderne selv, der siger det.

Fase I-arbejdet fra 2018, arm for arm

Der findes ét kontrolleret arbejde, hvor maden blev sat ind som variabel. Fase I-forsøget fra 2018 af Taylor og kolleger blev gennemført med raske deltagere og et højt oprenset cannabidiol, og det havde tre spor: enkelt stigende mængder, gentagen indtagelse og en dedikeret måltidsarm [2].

Det målte resultat er kort at gengive. Da mængden blev givet sammen med mad frem for på tom mave, ændrede den målte plasmaeksponering sig [2]. Der står en forskel, ikke en anbefaling.

Rækkevidden hører med. Forskellen er farmakokinetisk, målt under kontrollerede betingelser, i en bestemt deltagergruppe og med en bestemt formulering [2]. Et tilsvarende tal for et vilkårligt produkt, et vilkårligt måltid eller en vilkårlig person er ikke fastlagt. Arbejdet var desuden opbygget om farmakokinetik og tålbarhed, ikke som en opgørelse af oplevede udfald [2]. Skemaet nedenfor holder de to slags rækker adskilt: det der stod i opbygningen, og det som forsøget ikke satte tal på.

Fedtvæv og den langsomme frigivelse

Optagelsen er ikke det sidste, der sker. Cannabinoider er stærkt lipofile, de fordeler sig ind i fedtvæv, og derfra frigives de langsomt tilbage til blodet, som Huestis noterede i 2007 [3]. Konsekvensen er en hale i tid: stoffet kan påvises ud over den periode, hvor der reelt bliver optaget noget [3].

For cannabidiol specifikt gør gennemgangen fra 2018 samme iagttagelse [1]. Og så lægger den et forbehold ved siden af. Udskillelsesparametrene er rapporteret inkonsistent på tværs af de humane undersøgelser, den samlede ind [1]. Det er derfor, at et pænt afrundet tal for, hvor længe noget kan spores, ikke står i kilden.

På hylden ser billedet enklere ud end i litteraturen. Et ekstrakt i en olieagtig base, en kapselskal om samme indhold, en etiket med ekstrakttype og indholdstal. Søgninger på cannabinoider ligger tæt på dette emne, og det gør søgninger på terpener også, fordi de to grupper står side om side i beskrivelserne af plantens indhold. Søgeord som cbd olie bivirkninger hører derimod til en anden del af den publicerede litteratur end farmakokinetikken. Hos Cibdol står ekstrakttypen på etiketten, og cannabinoidindholdet i olie- og kapselformaterne kan efterprøves parti for parti, uafhængigt af hvad de humane målinger ovenfor kan og ikke kan sige.

• Opløselighed: let i fedt og olie, ringe i vand, som en egenskab ved selve molekylet [1].
• Oral eksponering hos mennesker: opgjort som lav og med stor forskel mellem enkeltpersoner i gennemgangen fra 2018 [1].
• Førstepassagemetabolisme: beskrevet som omfattende og som anerkendt årsag til det lave orale niveau [1].
• Maden: plasmaeksponeringen ændrede sig med mad frem for tom mave i fase I-arbejdet fra 2018 af Taylor og kolleger [2].
• Efter optagelsen: fordeling i fedtvæv og langsom frigivelse tilbage til blodet hos cannabinoider, noteret af Huestis i 2007 [3].
• Det åbne: ét pålideligt tal for oral optagelse kan ikke opgives, og udskillelsesparametrene står inkonsistent rapporteret [1].