Optages cannabinoider gennem huden?

Cremen forsvinder ind i huden, og så melder spørgsmålet sig

Badet er slut, og tuben står på hylden ved vasken. En klat creme fordeles ud over skulderen. Først er den hvid, så blank, og efter et halvt minut kan man ikke se den mere. Huden føles glat, og hånden er tørret af. Så dukker spørgsmålet op, det som er svært at slippe igen: hvor blev cannabinoiderne egentlig af? Blev de liggende på overfladen, eller gik de videre ind i vævet?

Ét spørgsmål, to forskellige målinger

Det lyder som ét spørgsmål. Litteraturen svarer i to spor. Det første spor handler om passage: kommer et molekyle igennem hud, og hvor hurtigt går det. Det andet spor handler om, hvad der findes inde i selve hudvævet, som cannabinoider kan binde sig til. To spor, to slags materiale, to slags publikationer. De kan ikke lægges sammen til ét svar, og derfor står de adskilt hele vejen ned gennem siden her.

Hvorfor svaret starter i et laboratorium

Det mest citerede arbejde om passage er en publikation fra 2004 [1]. Studietypen er in vitro permeation, og de ord afgør rækkevidden: målingen er lavet på hudprøver i en opstilling uden for kroppen, ikke på mennesker med et produkt på skuldrene. Materialet var hud fra mennesker, og tre cannabinoider blev fulgt side om side i samme model [1]. Det er rammen. Tallene betyder noget indenfor den, og ikke uden for den.

Opstillingen bag målingen fra 2004, trin for trin

1. Studietypen er in vitro permeation. Passage måles gennem en hudprøve i en opstilling uden for kroppen, hvor stoffet lægges på den ene side og opsamles på den anden [1].
2. Materialet er hud fra mennesker. Ikke en beregning, ikke et skøn, men prøver af hudvæv i en fysisk opstilling [1].
3. Årstallet er 2004, og publikationen står som den kilde, der oftest bliver citeret, når emnet cannabinoider og hudpassage kommer op [1].
4. Tre stoffer indgik: delta-8-tetrahydrocannabinol, cannabidiol og cannabinol. Alle tre blev kørt i samme model [1].
5. Målestørrelsen er flux, altså masse pr. hudareal pr. tid. Ét tal, der samler tre oplysninger, og som kan skrives ned for hvert stof [1].
6. Rapporteringspunktet er steady state, det punkt hvor passagen gennem prøven er stabil, og ikke de første ustabile minutter efter påføringen [1].
7. Netop flux gør de tre molekyler sammenlignelige, fordi de måles med samme størrelse, i samme model og på samme punkt i forløbet [1].
8. Designet fra 2004 satte tre cannabinoider op ved siden af hinanden. Det er den sammenligning, tallene bærer, og der findes ikke flere stoffer i den række [1].
9. Rækkefølgen i praksis: stof på prøven, tid, opsamling, tal. Først derefter kan de tre tal holdes op mod hinanden.

Tre molekyler, samme model, tre hastigheder

1. Alle tre cannabinoider passerede hudprøverne, og passagen kunne måles for hver af dem [1].
2. Hastighederne var ikke ens. Det er selve fundet: målelig passage for alle tre, men tre forskellige tal [1].
3. Cannabidiol og cannabinol lå omkring ti gange hurtigere end delta-8-tetrahydrocannabinol under de betingelser, som målingen blev lavet under [1].
4. Formuleringen om betingelser hører med. Samme tre molekyler i en anden opstilling er ikke det samme forsøg, og forholdet mellem tallene er knyttet til modellen.
5. Forskellen tilskrives molekylernes fysisk-kemiske adfærd, altså den måde de enkelte stoffer opfører sig på i et sådant system [1].
6. Der står ikke noget om, at cannabinoider som gruppe skulle være særlige på dette punkt. Forklaringen ligger i molekylerne, ikke i kategorien [1].
7. Første forbehold: opstillingen er in vitro. Hudprøver i et laboratorium, ikke mennesker i en hverdag med tøj, bevægelse og hudpleje.
8. Andet forbehold: flux er et tal om passage gennem en prøve. Det er ikke et tal målt i mennesker, og de to slags tal kan ikke bytte plads.
9. Der findes ingen mængde i blodet i dette arbejde. Målingen slutter ved prøven, og alt hvad der ligger efter prøven, er ikke en del af publikationen [1].

Hudens eget signalsystem, kortlagt i 2009

Det andet spor begynder et andet sted. En gennemgang fra 2009 beskriver et endocannabinoidsignalerende system i huden [2]. Receptorer er noteret i keratinocytter, i cellerne i talgkirtlerne, i cellerne i hårsækken og i hudens egne immunceller [2]. Samme gennemgang beskriver, at huden selv danner signallipider, og to af dem har navn: anandamid og 2-AG [2]. Dertil kommer enzymer, både til dannelsen og til nedbrydningen af dem [2]. Læst nøgternt betyder det, at huden ikke kun optræder som overflade i dette emne. Den har selv adresserne, de tilhørende molekyler og maskineriet omkring dem.

Laboratoriearbejdet bag de to gennemgange

En senere gennemgang fra 2019 sætter cannabinoidsignalering ind i en bredere del af hudbiologien og henviser til laboratoriearbejde om cellevækst, barrierefunktion og immunaktivitet [3]. Begge publikationer er gennemgange, altså sammenfatninger af andres arbejde. Indholdet er cellearbejde og prækliniske forsøg, og ingen af dem opgør udfald hos mennesker [2][3]. Det er en vigtig linje at holde fast i, når de to årstal bliver citeret videre.

Kosmetik på hylden, kredsløb i definitionen

Ordet transdermal har en snæver betydning. Det dækker et system, der er konstrueret til at føre et stof gennem huden og videre ud i kredsløbet. Huden er ruten, og ikke det sted, stoffet skal ende. En creme, der bliver liggende på huden, er skrevet efter en anden opgave, og forskellen ligger i formuleringen og i den rubrik, produktet står i. Cibdols cremer hører til kosmetik, basen er hampefrøolie, og rubrikken i kataloget hedder CBD hudpleje. Det er oplysninger om formulering og kategori. Ikke tal om passage.

De tre kilder på siden her dækker hver sit. Målingen fra 2004 handler om tre molekylers passage gennem hudprøver [1]. Gennemgangene fra 2009 og 2019 handler om, hvad hudvæv indeholder af receptorer, egne signallipider og enzymer, og om hvilket laboratoriearbejde der findes omkring det [2][3]. Ingen af dem beskriver en tube på en badeværelseshylde.

Søgefeltet blander rubrikkerne. Cannabinoider, terpener og cbd kapsler ligger side om side med spørgsmål om huden, men kapselformater som hampolie kapsler og cbd olie kapsler følger en anden rute end noget, der lægges på hud. Søgninger som cbd olie bivirkninger og bivirkninger ved cbd hører til en helt anden litteratur end de to gennemgange om hudvæv, som ikke opgør noget hos mennesker [2][3]. Det er ikke en mangel ved kilderne. Det er bare deres afgrænsning, læst som den står.

Tio linjer om cannabinoider og hud, som kilderne står nu

1. Studietypen bag det mest citerede fund er in vitro permeation, og publikationen er fra 2004 [1].
2. De tre stoffer i den måling var delta-8-tetrahydrocannabinol, cannabidiol og cannabinol, sat op i samme model [1].
3. Målestørrelsen var flux, masse pr. hudareal pr. tid, rapporteret ved steady state [1].
4. Alle tre stoffer passerede hudprøverne med målelige hastigheder, og hastighederne var forskellige [1].
5. Cannabidiol og cannabinol lå omkring ti gange hurtigere end delta-8-tetrahydrocannabinol under de betingelser [1].
6. Forskellen mellem tallene tilskrives molekylernes fysisk-kemiske adfærd, ikke noget særligt ved cannabinoider som gruppe [1].
7. To forbehold hører til tallene: opstillingen er in vitro, og flux beskriver passage gennem en prøve.
8. Gennemgangen fra 2009 noterer receptorer i keratinocytter, talgkirtelceller, hårsækkeceller og hudens immunceller, plus anandamid, 2-AG og enzymer til dannelse og nedbrydning [2].
9. Gennemgangen fra 2019 samler laboratoriearbejde om cellevækst, barrierefunktion og immunaktivitet, og begge gennemgange bygger på cellearbejde og prækliniske forsøg uden udfald hos mennesker [2][3].
10. Transdermal betegner en konstrueret passage videre til kredsløbet, mens Cibdols cremer står som kosmetik med hampefrøolie som base i rubrikken CBD hudpleje.