Afhængighed og CBD: hvad forsøgene har målt

Ingen udslag i forsøget fra 2017, og hvad det dækker

1. Det kontrollerede forsøg fra 2017 af Babalonis med kolleger rapporterede, at der ikke blev påvist noget signal for misbrugspotentiale ved oral cannabidiol [1]. Det er et fund, ikke en dom over molekylet.
2. Den hyppigste fejl på området er, at netop dét ene kontrollerede forsøg bliver læst som en udtalelse om cannabidiol i al almindelighed [1].
3. Arbejdet fra 2017 er det mest citerede humane arbejde om spørgsmålet, og derfor bliver det hentet frem, hver gang emnet dukker op [1].
4. Fundet hører sammen med det forsøg, det kom fra: mængderne, den rekrutterede population og de mål, der faktisk blev brugt [1].
5. Det rapporterede dækker én indtagelsesvej, ét mængdeområde, én rekrutteret gruppe og ét måletidsrum [1].
6. To familier af mål bar hovedvægten i opgørelsen, og designets anden halvdel var en sammenligning [1].
7. Opstillingen kunne selv fange et udslag, hvis et udslag var der. Det rapporterede står derfor ikke som et tomt resultat fra et forsøg uden måleevne [1].
8. Hvad opstillingen kunne levere, afgør hvor meget vægt det rapporterede kan bære, og den vurdering hører med, hver gang tallene bliver citeret [1].
9. Læsningen skal være præcis: mængde for mængde, mål for mål og gruppe for gruppe. Ellers vokser sætningen ud over det, forsøget gjorde [1].
10. Deltagerne var personer med hyppigt cannabisforbrug, og det er en del af fundets ramme, ikke en løs detalje [1].
11. Et fund om misbrugspotentiale og et fund om afhængighed efter længere tids brug er ikke samme sag, og forsøget fra 2017 leverede kun det første [1].

Oral indgift, faste cannabisbrugere og to slags målinger

Protokollen er kort at beskrive. Cannabidiol blev givet gennem munden til forsøgspersoner, der brugte cannabis hyppigt, og målingerne faldt i to familier [1]. Den ene familie var deltagernes egne oplysninger. Den anden var fysiologiske målinger, altså tal læst på kroppen [1]. Tilsammen bar de to familier størstedelen af vægten i opgørelsen [1].

Den anden halvdel af designet var en sammenligning, og netop den detalje adskiller et forsøg med måleevne fra et forsøg, der bare ikke fandt noget [1]. Så når resultatet lyder på fravær af et påvist signal, gælder det inden for den ramme: én vej ind i kroppen, ét mængdeområde, én gruppe og ét vindue, hvor der blev målt [1]. Det er også grunden til, at fundet ikke kan skrives om til en bred sætning om cannabinoider [1].

• Indgiften var oral, og det er den eneste vej, forsøget fra 2017 siger noget om [1].
• Populationen bestod af hyppige cannabisbrugere, rekrutteret til netop dette forsøg [1].
• Den første målfamilie var selvrapportering fra deltagerne selv [1].
• Den anden målfamilie var fysiologiske målinger på deltagerne [1].
• Designets anden halvdel var en sammenligning, som de målte tal blev holdt op imod [1].
• Fundets rækkevidde slutter, hvor mængderne, gruppen og målene i det oprindelige forsøg slutter [1].

THC og cannabidiol står i hver sin sag

1. THC og CBD er de to bedst kendte cannabinoider, men de er grebet an fra forskellige retninger i litteraturen, og derfor føres de som to sager og ikke som én [1].
2. Kontrastsagen, når cannabidiol skal bedømmes på dette punkt, er receptordrevet belønningsfarmakologi, altså den type beskrivelse, Huestis lagde frem i 2007 om cannabinoider hos mennesker [2].
3. Farmakokinetik har sin egen grænse. Gennemgangen fra 2018 af Millar med kolleger beskriver eksponering, altså hvor meget der er i blodet og hvornår, og ikke den oplevelse, deltagerne selv rapporterer [3].
4. Derfor giver den slags opgørelser intet svar om belønning. Et tal for eksponering og et spørgsmål om belønning hører til to forskellige rubrikker, og de kan ikke lægges sammen [3].
5. De humane data om netop dette spørgsmål ligger i det kontrollerede forsøg fra 2017 og ikke i de farmakokinetiske gennemgange, som har et andet ærinde [1][3].
6. Fordi retningerne er forskellige, står de to molekyler med hver sin dokumentation, og beskrivelser fra det ene spor kan ikke lånes over i det andet [1][2].
7. Det gælder også den anden vej. Et fund om cannabidiol fra 2017 afgør ikke, hvordan THC står i litteraturen om belønningsfarmakologi [1][2].

Ophør efter længere tids brug, som litteraturen står nu

1. Manglende udslag for misbrugspotentiale i én opstilling og spørgsmålet om afhængighed er to ting. Det ene lukker ikke det andet [1].
2. De to spørgsmål har hver sit design, hver sin varighed og hver sine endepunkter, og de bliver derfor undersøgt i hvert sit forsøg [1].
3. Gennemgangen fra 2018 satte sig for at beskrive human eksponering for cannabidiol. Ophør efter længere tids brug var ikke dens genstand [3].
4. Når gennemgangen ikke skriver noget om abstinenssymptomer, er det en tom plads i litteraturen og ikke en påvisning af, at der ikke er noget at finde [3].
5. Det andet af de to punkter står ikke fast på grundlag af ét kontrolleret forsøg, uanset hvor ofte det forsøg bliver citeret [1].
6. Det første punkt har til gengæld et konkret fund bag sig, målt under kontrollerede betingelser i 2017, med selvrapportering og fysiologiske mål [1].
7. Så længe de to punkter holdes adskilt, er der ikke noget modsætningsforhold: intet påvist signal i én opstilling og et åbent spørgsmål om længere tids brug kan stå ved siden af hinanden [1][3].
8. Spørgsmål om brug i konkrete tilfælde hører til en konsultation hos lægen, og de citerede arbejder afgør ikke den slags enkelttilfælde [3].

Hvad der stadig står åbent efter 2017 og 2018

Tre spørgsmål er ikke lukket, og alle tre handler om det, opstillingerne ikke omfattede. Om fundet fra 2017 også gælder ud over den orale indtagelsesvej, ud over de mængder, der blev testet, og ud over den gruppe, der blev rekrutteret, står uafgjort [3]. Det kontrollerede forsøg brugte cannabidiol alene, så hvad ekstrakter med flere cannabinoider ville give på de samme to målfamilier, er ikke målt [1].

Gennemgangen fra 2018 dokumenterede desuden, at eksponeringen svinger fra person til person, men den trak ikke selv en linje fra den variation til variationen i det, deltagerne rapporterer [3]. Ekstrakter rummer andre stoffer end cannabidiol, og søgninger på cannabinoider og terpener ligger tæt på emnet, men målingerne i 2017 gjaldt cannabidiol alene [1]. I søgefeltet ligger cbd kapsler også tæt på, og formatet på hylden afgør ikke, hvad et forsøg har målt.

• Andre indtagelsesveje end den orale er ikke afgjort af de citerede arbejder [3].
• Mængder uden for det testede område er ikke afgjort af de citerede arbejder [3].
• Andre grupper end den rekrutterede population er ikke afgjort af de citerede arbejder [3].
• Ekstrakter med flere cannabinoider blev ikke målt på de samme to målfamilier i det kontrollerede forsøg [1].
• Sammenhængen mellem variationen i eksponering og variationen i det rapporterede blev ikke draget i gennemgangen fra 2018 [3].
• Konkrete tilfælde hører hjemme i en konsultation hos lægen, ikke i en læsning af tre publikationer [3].