Er CBD placebo? Hvad der er målt hos mennesker

4 kilder, stillet op efter materiale og årstal

Der sidder to spørgsmål inde i det ene. Det første handler om placebo som fænomen. Det andet handler om, hvad der er målt på cannabidiol hos mennesker. Litteraturen svarer på dem hver for sig, og de fire arbejder herunder er dem, hele opslaget hviler på.

Rækken fra 2020 måler ikke på et molekyle. Den gør et fænomen op, og opgørelsen er, at placebo og nocebo lader sig måle [1]. Mekanismerne står med navn: forventning og betingning, hvor en forventet hændelse parret med en kontekst optræder sammen med rapporterede forandringer [1].

Millar m.fl. fandt i 2018 to ting på samme tid. Humane tal findes, og de er opgjort for hver indtagelsesvej: koncentrationer i blodet, tidspunkter og udskillelse [2]. Samtidig ligger tallene spredt, fordi farmakokinetikken varierer med både rute og studiedesign, og fordi der er få standardiserede protokoller at holde dem op imod [2].

De to sidste rækker har en endnu snævrere genstand. Jiang m.fl. arbejdede i 2011 med levermateriale fra mennesker uden for kroppen og satte navn på de cytokrom P450-enzymer, der nedbryder cannabidiol [3]. Huestis skrev i 2007 cannabidiols farmakologi op som noget andet end THC's, helt ned på receptorniveau [4]. Fire kilder, fire forskellige genstande. Ingen af dem afgør spørgsmålet alene.

Sådan holder litteraturen forventning og farmakologi adskilt

Det er ikke et enten-eller, og det er netop derfor spørgsmålet bliver hængende. Punkterne herunder står i den rækkefølge, kilderne tillader, og de rækker ikke længere.

1. Placebo og nocebo er i gennemgangen fra 2020 af Colloca og Barsky gjort op som målbare fænomener, og ikke som en pæn måde at sige ingenting på [1].
2. De centrale mekanismer har navne: forventning og betingning. En forventet hændelse, parret med en kontekst, optræder i gennemgangen sammen med rapporterede forandringer [1].
3. Samme rute går begge veje. En negativ forventning knyttes i samme arbejde til rapporterede negative oplevelser [1].
4. De rapporterede forandringer er ægte som rapporter, i den ene retning og i den anden [1]. Det er en oplysning om, hvad der er skrevet ned, ikke om årsagen bag.
5. Cannabidiol er karakteriseret hos mennesker. Blodkoncentrationer, tidspunkter og udskillelse er opgjort i den systematiske gennemgang fra 2018 [2].
6. Nedbrydningen har både et sted og et navn: humane levermikrosomer, og de cytokrom P450-enzymer, der blev identificeret i 2011 [3].
7. Receptorniveauet føres for sig. Cannabidiols farmakologi er ikke THC's, sådan som det står noteret i 2007 [4].
8. Uden en inert sammenligning i opstillingen kan molekylet ikke skilles fra forventningen. Det er dér, spørgsmålet afgøres, og ikke i en enkelt beretning.

Hvad en inert sammenligning gør ved spørgsmålet

Et blindet, placebokontrolleret forsøg har en funktion, der rækker ud over personlig erfaring. Spørgsmålet om stof over for inert sammenligning hører til dér. Det hører ikke til i en enkelt beretning, uanset hvor præcist den er formuleret.

Findes der ingen inert arm i opstillingen, kan molekylet ikke skilles fra forventningen. De to bidrag lægger sig oven i hinanden og kommer ud som ét indtryk. Det gør ikke indtrykket falsk. Det gør det bare uegnet til at placere, hvad der kom fra hvad.

I daglig tale bruges ordet placebo som en afvisning. I gennemgangen fra 2020 bruges det anderledes: som betegnelse for noget, der kan måles, og som har mekanismer, der kan navngives [1]. Det flytter samtalen et sted hen. Spørgsmålet er ikke længere, om forventning tæller med. Det gør den [1]. Spørgsmålet er, hvordan den enkelte opstilling holder den fra resten.

Den enkelte beretning og dens rækkevidde

To ting kan være rigtige samtidig, og begge er dokumenterede. Forventning og betingning står som beskrevne mekanismer bag rapporterede forandringer [1]. Cannabidiol har en farmakokinetik, der er karakteriseret hos mennesker [2], nedbrydningsenzymer, der er identificeret med navn [3], og en receptorfarmakologi, der ikke falder sammen med THC's [4].

En beretning kan rumme begge bidrag på én gang uden at skille dem. Det er ikke en indvending mod beretningen. Det er en oplysning om, hvad den kan bruges til. Adskillelsen sker i et design med en sammenligningsarm, og ikke i erindringen om en eftermiddag.

Tallene fra mennesker, og hvor langt de gælder

Oral biotilgængelighed er ikke et retorisk spørgsmål. Det er et spørgsmål med målelige svar, og svarene ligger i den systematiske gennemgang fra 2018 [2].

Millar m.fl. samlede de humane data og opgjorde plasmakoncentrationer, tidspunkter og udskillelse for hver indtagelsesvej [2]. Billedet er ikke ensartet. Variationen mellem studierne er stor, og der findes få standardiserede protokoller, som tallene kan læses op imod [2]. Det er en oplysning om litteraturens tilstand, ikke om molekylet.

Konsekvensen er til at holde fast i: et tal målt for én rute kan ikke lånes til en anden [2]. Resultaterne er ikke ombyttelige mellem formater, og det gælder også, når molekylet er det samme hele vejen.

Ved siden af de humane tal ligger to arbejder med et snævrere sigte. I 2011 blev cannabidiols nedbrydning undersøgt i humane levermikrosomer, og de ansvarlige cytokrom P450-enzymer fik navn [3]. I 2007 blev cannabidiols farmakologi skrevet op som forskellig fra THC's, også på receptorniveau [4]. Ingen af dem gør cannabidiol til en inert sammenligning, og ingen af dem fjerner forventningen fra en opstilling uden kontrolarm [1].

Når spørgsmålet stilles om en kapsel

Søgninger på cbd kapsler ender ofte i netop dette spørgsmål, og ordet cannabinoider står tæt ved. Så er det værd at holde fast i, hvad tallene fra 2018 dækker: en rute, et studiedesign, en opgørelse [2]. Ikke et format på en hylde.

Også terpener dukker op i de samme søgefelter, mens de fire arbejder her er valgt efter noget andet: placebo og nocebo som målbare fænomener [1], humane tal for cannabidiol [2], nedbrydningsenzymer med navn [3] og receptorfarmakologi ved siden af THC [4]. Det samme gælder søgninger som hamp kapsler og cbd olie kapsler. De handler om formater. Litteraturen her handler om målinger, mekanismer og forsøgsdesign.