Hvad CBD olie dufter og smager af

3 ting bestemmer, hvad næsen møder

Åbn en flaske fuldspektret CBD olie, og der kommer noget plantestof op mod næsen. Det er ikke tilfældigt, og det er ikke én ting. Duften har tre kilder, og de er ikke lige tydelige.

Terpener er hampens aromatiske lag. Små, flygtige molekyler, som forlader olien ved stuetemperatur og lægger sig i luften over flasken. Det er den del, næsen når først, og den mest tydelige del af hele indtrykket.

Bæreolien er kilde nummer to. Et koncentreret ekstrakt bliver blandet ud i olie, og fortyndingen sætter en baggrund, som terpenerne står oven på. Tredje kilde er ekstrakttypen. Den afgør, hvor meget af plantens duftstoffer der overhovedet er tilbage, når oprensningen er færdig.

Det mærkelige ved terpener er, hvor almindelige de er. De samme molekyler sidder i fyrrenåle, i citronskal og i lavendel. En hampolie kan altså minde om ting, der ikke har noget med hamp at gøre, og det er kemi, ikke tilsat aroma.

Ordet flygtig gør en del af arbejdet her. Et molekyle, der ikke fordamper, kan man ikke lugte, uanset hvor meget der er af det. Duft og smag i en flaske handler derfor altid om den lille, letteste del af indholdet, ikke om resten.

Tre kilder, ét indtryk. Rækkefølgen er den samme hver gang: terpenerne først, bæreolien under dem, og hvor meget der er at lugte til, afgøres af, hvad oprensningen har taget ud.

Et duftkort med hverdagsting som pejlemærker

Adjektiver rækker ikke langt her. Hampet, jordagtigt, grønt. Det siger noget, men ikke nok til, at to personer beskriver den samme flaske ens. Et duftkort arbejder anderledes. I stedet for at lede efter ordet for lugten navngiver man det, der ellers lugter på samme måde.

Hvorfor hamp kan lugte af nåletræ og citrus

Kortlægningen af cannabis' terpenoider viste, at de samme molekyler optræder i plantefamilier uden slægtskab med hampen [1]. Det er nøglen til hele kortet. Når en olie lugter af fyr, af citrus eller af humle, er referencen ikke en sammenligning. Det er samme molekyle, som sidder i nåletræet, i skallen og i humleknoppen.

Derfor kan en fuldspektret olie beskrives med planter, der aldrig har været i nærheden af produktionen. Ingen fyrrenåle i flasken. Ingen citronskal. Kun molekyler, som hampen laver selv, og som andre planter også laver.

5 noter, der er lettest at sætte navn på

Fem terpener står for de mest genkendelige noter i en fuldspektret olie [1]. Det er dem, folk lander på, når de får lov at pege på hverdagsting frem for at finde et ord. Referencerne, der dukker op igen og igen, er fyrrenåle, citronskal, humle og lavendel.

Terpener og cannabinoider stammer fra samme plantemateriale, men de har ikke samme rolle i næsen. Aromaen består først og fremmest af terpener, og resten af flasken er bæreolie. Det er hele regnskabet, når duften skal forklares.

Kortet gør én praktisk ting. Det flytter beskrivelsen fra smag og behag til noget, to personer kan blive enige om. Man kan holde en citronskal op mod flasken. Man kan lugte til lavendel og så til olien igen. Langsom metode, men præcis, og den kræver ikke andet end næsen.

Det, munden møder efter næsen

Smagen hænger på samme bestanddele som aromaen. Terpenerne bærer duften, bæreolien bærer konsistensen og en fedtet baggrund, og oprensningsgraden bestemmer, hvor meget plantestof der er tilbage at smage på. Duften kommer først, mens låget lige er skruet af. Smagen kommer bagefter, hvor bæreolien vejer tungere i indtrykket.

Hverken duft eller smag siger noget om mængden af CBD i flasken. Det tal står trykt på etiketten.

Farvekridt: det ene signal, der er værd at bemærke

Der er én ændring, som skiller sig ud. En syrlig tone med noget i, der minder om farvekridt. Den hører ikke til terpenprofilen, og den kommer ikke fra ekstraktet. Det er bæreolien, der har fået for mange måneder bag sig, og af alt det, næsen kan opfange ved en flaske, er det det eneste sanseindtryk, der er værd at handle på.

Resten af det, næsen registrerer, er selve duftbilledet: terpener oven på en bæreolie. Den sure tone står i en anden kategori, fordi den handler om bæreolien og ikke om planten.

Opbevaringsforholdene i opgørelsen fra 2010

Lindholst fulgte cannabisharpiks og ekstrakter gennem lang tids opbevaring under forskellige forhold [2]. Det interessante er, hvad der drev ændringerne: opbevaringsmiljøet, ikke tiden alene. To flasker med samme dato på kan altså stå meget forskelligt, alt efter hvor de har stået.

Det passer med, hvad næsen fortæller. En dato siger noget om, hvor lang tid der er gået. Den siger ikke, hvad der er sket i mellemtiden. Derfor er det den syrlige tone, og ikke kalenderen, der er signalet, når spørgsmålet er, om en flaske har stået længe nok til at være ændret.

Krystallinsk pulver med omkring 99 % CBD

CBD isolat er den anden ende af skalaen. Renheden ligger omkring 99 % CBD, og formen er et krystallinsk pulver. Der er ikke meget at lugte til, og det har en forklaring: under oprensningen forsvinder terpener, voksstoffer og plantefarver, og netop de tre er sæde for både duft og smag.

Der er en detalje mere i regnskabet. Farven kommer fra plantefarverne, aromaen fra terpenerne, og de bliver taget ud i samme arbejdsgang. Et oprenset produkt ændrer sig derfor på flere punkter på én gang, ikke bare i næsen.

Et produkt, der næsten ikke lugter af noget, er altså ikke et dårligt produkt. Det er et andet produkt. Fuldspektrum beholder det aromatiske lag med alt, hvad det giver af plantelugt. Isolat har lagt laget fra sig, og det er et valg i fremstillingen.

Det betyder også, at næsen er et upræcist måleinstrument. En tydelig plantelugt fortæller, at der er terpener i flasken. Den fortæller ikke, hvor mange milligram cannabinoider der er, eller hvilke af dem. De oplysninger står på etiketten og kan efterprøves i analysen af det parti, man har i hånden.

Siden 2014 har Cibdol lagt oplysningerne det samme sted: på etiketten og i partianalysen, hvor cannabinoiderne er opgjort stof for stof. Det er et mere pålideligt sted at se efter end duften af et låg, der lige er åbnet.

Søgefeltet omkring emnet er fyldt med formatord, fra cbd kapsler til hampolie kapsler. Duft og smag hører til flasken, men spørgsmålet bag ordene er det samme uanset format: hvad er der i, og hvor står det skrevet. Svaret ligger i papirerne, ikke i næsen.