CBD og appetit: hører munchies til CBD eller THC?

To billeder ved siden af hinanden. Det ene er køleskabsdøren, der bliver åbnet klokken halv tolv om aftenen, en scene fra cannabis-folkloren med sit helt eget ord. Det andet er en linje i en klinisk optegnelse fra 2017, hvor appetitændringer står noteret i begge retninger [2]. De to billeder handler ikke om det samme molekyle.

Køleskabsscenen står på CB1's regning

Munchies-fortællingen er i sin kerne et stykke receptorfarmakologi. Den handler om CB1, det bindingssted i cannabinoidfamilien, som gennemgangen af human cannabinoidfarmakokinetik fra 2007 placerer tættest på THC's rusgivende profil [1]. Når historien bliver hængende i samtaler om cannabinoider i almindelighed, sker det, fordi navnet på plantestoffet skifter undervejs, mens receptoren i fortællingen bliver den samme. Herunder står de led, som det citerede materiale faktisk indeholder, ét ad gangen.

1. THC står i gennemgangen fra 2007 som CB1-agonist, og appetitstimulering er katalogiseret blandt de forhold, arbejdet samler op om netop det molekyle [1].
2. CB1 sidder ikke kun ét sted i kroppen: receptoren beskrives både i centralnervesystemet og i perifert væv, og samme gennemgang knytter den fordeling til både adfærdsmæssige og fysiologiske forhold [1].
3. Den rusgivende profil i det arbejde er alene knyttet til THC, og ingen anden cannabinoid får den post i samme gennemgang [1].
4. Cannabidiol optræder ikke som klassisk CB1-agonist, og den mekanisme, punkt ét beskriver, er ikke overført til cannabidiol i litteraturen.
5. Gennemgangen fra 2007 rummer desuden mængden af THC i blodbanen og hastigheden, hvormed den opstår, forskellen mellem indånding og indtagelse gennem munden, fordelingen i kroppen og nedbrydningen [1].
6. Ingen fast reaktion bliver lovet i det materiale, og varierende optagelse og nedbrydning står i samme gennemgang som modargument til en ensartet forventning [1].
7. Appetitændringer hos cannabidiol står i en helt anden slags optegnelse: kliniske data gennemgået i 2017, hvor de er noteret i begge retninger [2].

Læg mærke til, hvad rækkefølgen gør. Den skiller molekylerne fra hinanden, før nogen begynder at tale om sult. THC har en receptorpost, en agonistbeskrivelse og et katalogiseret punkt om appetitstimulering i arbejdet fra 2007 [1]. Cannabidiol har ingen af de tre ting i det samme arbejde.

Derfor holder den lette genvej ikke. To stoffer fra samme plante kan godt høre til den samme stofgruppe og stadig stå med hver sin post i litteraturen. I folkloren smelter de sammen til én figur ved køleskabet. Farmakologien i gennemgangen fra 2007 skriver dem op hver for sig [1].

Hvad optegnelsen fra 2017 faktisk skriver om appetit

Iffland og Grotenhermen gennemgik i 2017 de kliniske data om cannabidiol, og appetitændringer figurerer blandt de rapporterede bivirkninger i den optegnelse [2]. Formuleringen er værd at læse langsomt. Listen dækker bevægelse i begge retninger, ikke én retning. Der står altså ikke et appetitforhold med kendt fortegn, men en post, hvor både op og ned er registreret [2].

Status for den slags post er præcis dét: noteret og skrevet ned inden for et studie. Hverken mere eller mindre. Når to personer fortæller hver sin modsatte historie, ligger der ikke nødvendigvis en modsætning i materialet, for begge retninger er allerede rummet i optegnelsen fra 2017 [2]. Det er også derfor, en enkelt beretning ikke lukker spørgsmålet.

Tre rækker, tre forskellige spørgsmål. Rækken fra 2007 handler om et molekyle med en agonistbeskrivelse og en bred farmakokinetisk gennemgang bag sig [1]. Rækken fra 2017 handler om, hvad der blev rapporteret, da cannabidiol blev givet til mennesker [2]. Rækken fra 1995 handler om kemi i væv og slet ikke om indtagelse [3].

Den adskillelse forsvinder først, når emnet bliver diskuteret hurtigt. Søgninger på cbd olie bivirkninger lander tæt på anden række, ikke på første. Og anden række er tilbageholdende med vilje: begge retninger i samme liste er et signal om, at de individuelle svar ikke er ensartede [2]. Så nøgternt står det skrevet.

Kroppens eget signalsystem, delt op i bestanddele

Når appetit og cannabinoider nævnes i samme åndedrag, ligger der som regel et helt signalsystem bagved. Systemet kan opremses uden gætterier, og opremsningen gør resten af emnet lettere at læse. Den består af tre slags bestanddele, og de har alle navne.

Receptorer, ligander og to enzymnavne

Det endocannabinoide system består af cannabinoidreceptorer, af kroppens egne bindende molekyler og af enzymer, der både danner og nedbryder de molekyler. Anandamid og 2-AG er de to mest beskrevne af de kropsegne ligander.

Nedbrydningen har navne. Anandamid nedbrydes af fedtsyreamidhydrolase, og 2-AG nedbrydes af monoacylglycerollipase. Et signal, der kan tændes, har altså også en beskrevet vej ud igen, og enzymerne hører med til definitionen af systemet på samme måde som receptorerne gør. Tre kategorier, ikke én diffus størrelse.

Tarmvævsfundet fra 1995 og dets rækkevidde

Mechoulam og medforfattere identificerede i 1995 et kropseget monoglycerid i tarmvæv, som binder cannabinoidreceptorer [3]. Molekylet er 2-AG. Sagt i almindelige ord: et fedtafledt molekyle, kroppen selv danner, fundet i fordøjelsesvæv, og det binder den samme receptorfamilie som plantens cannabinoider [3].

Det er en strukturel iagttagelse. Ikke en påstand om indtagelse af noget som helst. Men netop det dokumenterede punkt, at et cannabinoidbindende molekyle blev fundet i fordøjelseskanalen og ikke kun i hjernen [3], er grunden til, at molekylet optræder i beskrivelser af spiseadfærd inden for endocannabinoid fysiologi.

Funktionen af fundet er dermed at give et rationale for at undersøge fødeindtagelse under cannabinoid receptorsignalering. Grænserne følger med: arbejdet fra 1995 giver ingen retning for det enkelte stof, og det indeholder ingen post om cannabidiol [3]. Det er et vævsfund i det væv, hvor signalet begynder. Så langt rækker det, og ikke længere.

Optagelse og nedbrydning: derfor spreder tallene sig

To personer, samme molekyle, to forskellige fortællinger bagefter. Det er ikke en gåde, når man læser, hvad gennemgangen fra 2007 faktisk indeholder. Den beskriver, hvor meget der ender i blodbanen og hvor hurtigt, forskellen mellem indånding og indtagelse gennem munden, fordelingen i kroppen og nedbrydningen [1]. Fire punkter, og alle fire er variabler frem for konstanter. Derfor står varierende optagelse og nedbrydning i samme arbejde som modargument til en ensartet forventning [1].

Læg de to gennemgange ved siden af hinanden, og mønstret bliver tydeligt. Arbejdet fra 2007 forklarer, hvorfor mængder og tidsforløb ikke er de samme fra person til person [1]. Optegnelsen fra 2017 viser, hvordan den spredning ser ud, når noget skal skrives ned bagefter, nemlig som appetitændringer i begge retninger [2].

Det er også derfor, en enkelt beretning fra en bekendt ikke afgør noget. Den kan passe fint ind i listen fra 2017 og alligevel ikke sige noget om den næste person [2]. En liste, der rummer begge retninger, er ingen forudsigelse. Den er et referat af, hvad der blev iagttaget og ført til protokol. Fordelingen af CB1 i både nervesystem og perifert væv står i gennemgangen fra 2007 som forklaring på, at et bindingssted kan optræde i både adfærdsmæssige og fysiologiske beskrivelser [1].

Hvad der står skrevet, og hvad der står åbent

Mange kommer til emnet fra en søgning på cbd kapsler, hvor spørgsmålet i virkeligheden handler om format. Andre skriver cannabinoider i søgefeltet og forventer én samlet forklaring på hele stofgruppen. Litteraturen er ikke bygget den vej rundt: den fører molekylerne som selvstændige poster, og posterne ligner ikke hinanden. Skemaet nedenfor holder dem adskilt.

Sådan ser regnskabet ud lige nu. Munchies-rammen er en agonisthistorie om THC [1]. Appetitændringer hos cannabidiol hører til den slags litteratur, hvor noget er rapporteret uden fastlagt retning [2]. Og fundet fra 1995 er kemi i tarmvæv, ikke et svar på, hvad nogen oplever ved køkkenbordet [3]. Tre poster, tre rækkevidder.

Søgninger på hampolie kapsler eller cbd olie kapsler handler om formatet i hånden, mens terpener ligger i en helt anden slags opslag om plantens aromatiske del. Ingen af de søgninger ændrer, hvad de tre arbejder ovenfor måler. Vi skriver det op, som det står, og lader de tomme felter være tomme, indtil der er noget at fylde i dem. Det har været linjen her siden 2014.