Terpener i skema: duftnote, kogepunkt og plantekilde

Otte navne, ingen af dem kendte

Køkkenbordet, en tirsdag aften. Flasken står fremme, og ved siden af den ligger analysesedlen foldet ud. Øverst tallene for cannabinoider. Længere nede en helt anden liste: humulen, myrcen, nerolidol. Tre navne, som ikke siger en almindelig læser noget som helst. Et skema over terpener er bygget til præcis det øjeblik, hvor sedlen skal kobles til noget, næsen kender.

Fra et laboratorienavn til en duft, man kender

Opgaven er oversættelse. Aromastofferne samles i ét billede, og hver linje binder tre oplysninger til det kemiske navn: hvordan stoffet lugter, ved hvilken temperatur det går over i damp, og hvilken plante duften er kendt fra i forvejen. Fuldspektrum-ekstrakter af hamp beholder en del af den aromatiske fraktion ved siden af cannabinoiderne. Det er hele grunden til, at terpennavne dukker op i samtaler om CBD olie og cbd kapsler, og ikke kun i botanisk litteratur.

Otte rækker, ikke hele planten

Otte terpener står i skemaet her. Udvælgelsen har ét kriterium: alle otte bliver jævnligt rapporteret i både hamp og cannabis. Planten rummer dusinvis af flygtige forbindelser, så otte rækker er et udsnit og ikke en fortegnelse over alt, hvad der fordamper fra plantemateriale. Det er også derfor, skemaet ikke kan læses som en profil for en bestemt sort. Det er en liste over molekyler, sat op ved siden af hinanden.

Fire kolonner og det, hver af dem faktisk siger

Første kolonne er navnet, og navnet er en kemisk identitet. Myrcen er myrcen, uanset hvilken plante molekylet er målt i.

Anden kolonne er duften, sådan som kilderne oftest beskriver den. En beskrivelse i ord, ikke en måling med et apparat.

Tredje kolonne er kogepunktet. Det er en fysisk egenskab, og den er knyttet til det rene, isolerede stof. I plantemateriale og i et ekstrakt står terpenerne i blanding med dusinvis af andre flygtige forbindelser, og en blanding fordamper ikke som et enkelt rent stof i en kolbe. Kolonnen er derfor en oplysning om molekylet.

Fjerde kolonne er kilderne. Her står de planter, hvor stoffet er noteret i mængde, altså de steder, hvor man har en reel chance for at genkende noten uden laboratorium.

Fire kolonner, fire slags oplysninger. Ingen af dem siger noget om, hvad terpener gør i kroppen. Det spørgsmål ligger uden for skemaet, og det er langt mindre afgjort end en temperatur, der kan slås op i litteraturen.

Rækkefølgen holder de fire ting adskilt, når man læser hurtigt ned gennem siden. Navn, duft, tal, plante. Læst sådan bliver hver linje en samling oplysninger, der kan efterprøves hver for sig, og ikke en påstand om planten som helhed.

Temperaturerne har et forbehold indbygget

Tallene ser mere præcise ud, end de er. Hver værdi kommer fra litteraturen, afrundet, og de publicerede tal falder ikke sammen fra kilde til kilde. Det er ikke sjusk. Det er et træk ved den slags måleværdier, og forbeholdet står med i selve noteringen frem for et sted nede i det små.

Omtrentlige værdier, afrundet i begge ender

Enhver temperatur i et terpenskema skal læses som et omtrentligt spænd. Det er også svaret på, hvorfor to skemaer kan oplyse forskellige grader for samme stof: begge tal er runde tal fra publikationer, der ikke er enige om decimalerne. Grunden til, at temperaturen står der overhovedet, er flygtigheden. Terpener fordamper, og duften ændrer sig med håndteringen. De letteste molekyler forsvinder først, når materiale tørres, varmes eller ekstraheres. De tungere, som nerolidol og betacaryophyllen, bliver hængende længere.

Humulen og spændet fra 106 til 107 grader

Humulen står noteret med 106 til 107 °C, og den række har et ekstra forbehold. Værdien er omtrentlig, og den er ikke et kogepunkt ved almindeligt lufttryk på linje med de øvrige rækker. Derfor kan tallet ikke stilles op mod de andre temperaturer, som om alle var målt under samme betingelser. Sådan et forbehold hører til oplysningen selv.

Noteringens indhold, felt for felt

Skemaet nedenfor beskriver ikke de otte terpener en for en. Det beskriver, hvad selve noteringen indeholder, og hvor den holder op. Læs det som en nøgle til rækkerne længere oppe, og til de tal, man møder i andre skemaer over de samme stoffer.

Den nederste linje er den vigtigste, hvis man kun læser én. Skemaet holder duft, temperatur og plantekilde adskilt fra spørgsmålet om, hvad stofferne gør i kroppen, og det er en bevidst opdeling. To slags oplysninger, to meget forskellige grader af sikkerhed.

Overlap i kildekolonnen er ikke en fejl

Læser man kildekolonnen ned, dukker de samme planter op flere gange, og de samme terpener står ud for planter, der ikke har noget med hinanden at gøre. Det er ikke en trykfejl. Overlappet er en konsekvens af, hvad et terpen er.

Ingen række pr. planteart

Et terpen er et molekyle. Det er ikke et fingeraftryk for en plante, og derfor findes der ikke én række pr. art. Samme molekyle kan være noteret i hamp, i et krydderi og i et nåletræ, uden at planterne er i familie. Skemaet er organiseret efter kemi, ikke efter botanik. Det er værd at have med, hvis man leder efter en bestemt sort ud fra en duft: rækkerne peger på stoffer, ikke på planter.

I ekstraktet står de i blanding

I et plantetræk står terpener aldrig alene. De optræder i blanding, sammen med dusinvis af andre flygtige forbindelser, og det er blandingen, næsen møder. Vil man have kemien bag navnene, ligger den i en bredere gennemgang af, hvad terpener er: hvordan molekylerne er opbygget, hvordan de dannes i planten, og hvordan de bliver målt i laboratoriet. Skemaet her er indgangen, ikke hele forklaringen.

Spørgsmålet, skemaet lader stå åbent

Så snart terpener nævnes sammen med cannabinoider, melder et omdiskuteret spørgsmål sig, og det blev formuleret i Russos gennemgang fra 2011 [1]. Der findes et forslag i litteraturen, og der findes uenighed om det. Begge dele hører med til en nøgtern læsning.

Et forslag fremsat i 2011

Russos gennemgang fra 2011 fremsatte et forslag om, at terpenoider og cannabinoider i cannabis kan spille sammen, og at spørgsmålet er værd at undersøge [1]. Samme gennemgang beskriver myrcen som det mest udbredte terpenoid i planten [1]. Status er vigtig at læse med: forslaget er en hypotese, der stadig diskuteres, ikke et afgjort fund. Argumenterne for og imod hører til i en gennemgang af det spørgsmål for sig, og de kan ikke afgøres ud fra et skema med temperaturer.

Myrcen, oftest den dominerende

Myrcen bliver oftest rapporteret som det dominerende terpen på tværs af mange sorter af cannabis og hamp, og gennemgangen fra 2011 beskriver stoffet som det mest udbredte terpenoid i planten [1]. Forbeholdet er stort: variationen fra plante til plante er betydelig, så et navn øverst i statistikken siger ikke, hvad der står øverst i en bestemt høst. Det er også derfor, terpennavne optræder både i søgninger om terpener og i søgninger om cbd kapsler eller hamp kapsler. De samme ord bruges om plantens duftstoffer, uanset hvilket format snakken ender i.