Hvad er farnesen?

Kemien først: et skelet på 15 kulstofatomer

Farnesen er en sesquiterpen. Ordet dækker en bestemt størrelse molekyle: skelettet tæller 15 kulstofatomer. Hos farnesen sidder der 24 hydrogenatomer omkring det skelet, og formlen skrives C15H24. Det er hele optællingen. Terpener af denne slags hører til hampens aromatiske fraktion, altså den del af plantematerialet, som analyserne fører op ved siden af cannabinoider, og som beskrives med duftord frem for med tal på en etiket. Navnet farnesen peger desuden ikke på ét molekyle, men på en familie, hvor atomerne er de samme, og hvor bindingerne sidder lidt forskelligt.

Kulstof, hydrogen, og ikke andet

Der er ingen ilt i formlen. Derfor står farnesen som en kulbrinte, sat sammen af de to grundstoffer, der findes i næsten al plantekemi. Detaljen lyder lille. Den afgør alligevel, hvilken kemisk klasse navnet hører under, og den er hele forklaringen på, at farnesen og farnesol ikke kan skrives som samme stof, selv om de to navne ligger så tæt på hinanden i alfabetet.

Familien bag et enkelt navn

Isomerer er molekyler med samme formel og forskellig indre orden. Det er præcis, hvad der ligger bag navnet farnesen. Når litteraturen bruger ordet, peger det på flere varianter ad gangen, og varianterne kan skille sig fra hinanden på målbare punkter, for eksempel den temperatur, hvor væsken går over i damp. Derfor følger to spørgsmål altid med et tal om farnesen: hvilken isomer er målt, og hvilken kilde står bag. Uden de to oplysninger er tallet kun halvt. Den slags forbehold hører med, når et navn dækker en gruppe frem for et enkelt stof.

Grønt æble oven på en træagtig bund

Duften noteres i litteraturen om hampens terpener som grønt æble lagt over noget træagtigt [1]. Æbletonen står forrest, træet ligger under. Det er en beskrivelse fra en næse, ikke en værdi fra et apparat, og den læses bedst sådan: som en note i et katalog over duftstoffer.

Farnesen fra formel til forekomst

1. Klasse: sesquiterpen, altså gruppen af terpener, der bygger på et skelet med 15 kulstofatomer.
2. Formel: C15H24, hverken mere eller mindre, og uden et eneste iltatom i opstillingen.
3. Type: en kulbrinte, det vil sige et molekyle sat sammen af kulstof og hydrogen alene.
4. Omfang: navnet dækker en isomerfamilie, så flere molekyler deler både formel og betegnelse.
5. Duft: grønt æble forrest og en træagtig bund under, sådan som noterne beskrives i litteraturen [1].
6. Kogepunkt: de publicerede tal klumper sig omkring 250 °C og flytter sig efter isomer og efter kilde.
7. Forekomst: navnet er noteret i planter uden nært botanisk slægtskab og spredt ud over hele fraktionen [1].
8. Nabomolekyle: farnesol, hvor en hydroxylgruppe er kommet til skelettet, og hvor formlen derfor lyder C15H26O.

Farnesen og farnesol i to spalter

250 grader, målt på hver sin variant

Et kogepunkt er den temperatur, hvor en væske går over i damp. For farnesen samler de publicerede værdier sig i en klynge omkring 250 °C. Klyngen er ikke et punkt. Slår man efter i flere kilder, flytter tallet sig lidt, og forskellen har to kendte årsager: hvilken isomer der er blevet målt, og hvilken kilde der har noteret resultatet. Derfor skriver et opslag som dette omkring foran tallet frem for at sætte det fast. Værdien hører til den variant, apparatet havde i beholderen, og til den publikation, den kom fra. Læst på den måde er 250 °C stadig en brugbar oplysning: den placerer farnesen blandt de tungere duftmolekyler, der skal have høj varme, før de forlader væskeform. Som fast konstant for alt, hvad navnet dækker, kan tallet ikke bruges. Præcisionen ligger i forbeholdet, ikke i decimalerne.

Planterne, der deler molekylet

Russos gennemgang fra 2011 noterer farnesen spredt ud over den aromatiske fraktion og i planter, der ikke er nære botaniske slægtninge [1]. For sesquiterpener er den slags udbredelse ikke noget særsyn. Det er værd at holde fast i, for navnet dukker oftest op i tekster om hamp, og det kan give indtryk af et molekyle med kun én adresse. Optegnelserne peger den anden vej: forekomsten i helt almindelige planter er bredere, end forbindelsen til cannabis lader antyde [1]. Sådan står emnet også hos os. Terpener beskrives med duftnoter, mens cannabinoider tælles op i milligram og procent, og det er den sidste slags oplysning, der står trykt på flaskerne og på æskerne med kapsler. Farnesen er ikke opført som et selvstændigt indholdsstof på vores etiketter. En søgning på cbd kapsler ender derfor i et andet dokument end et terpennavn, nemlig i partirapporten for den enkelte pakning. Videre end det går denne notering ikke.