Hvad er ocimen? Terpenen med den søde, grønne duft

Betegnelsen acyklisk monoterpen, læst ord for ord

Ocimen står som et navn på den liste, hampens duftstoffer bliver ført på. Der er hundreder af aromatiske forbindelser i planten, og samlet kaldes de terpener [1]. Fælles for dem er, at de er flygtige: de forlader plantematerialet, og det er dem, man møder som plantens karakteristiske duft [1]. Den beskrivelse gælder hele gruppen, ikke ocimen alene.

Selve betegnelsen består af to ord, og de bærer hver sin oplysning. Monoterpen placerer stoffet i den mindre af terpenklasserne. Acyklisk beskriver opbygningen: kæden er åben og lukker sig ikke i en ring. Ingen af de to ord siger noget om duft. De siger, hvor stoffet hører hjemme i kemien.

Rækkefølgen i en sådan notering er heller ikke tilfældig. Den kemiske familie står først, fordi den er den mest stabile oplysning om et molekyle. Duften kommer bagefter, fordi duft beskrives med ord frem for med tal. Temperaturen står til sidst, fordi den er den linje, der kræver et forbehold. Læser man skemaet i den rækkefølge, går man fra det sikreste til det mest omtrentlige.

Én forveksling er værd at rydde af vejen med det samme. Ocimen er en terpen, ikke en cannabinoid. Cannabinoider har deres egen rubrik, og det er dér navne som CBD og CBG hører til. Terpener har en anden. De to grupper står ofte i de samme oversigter, fordi de kommer fra samme plantemateriale, men de tælles og måles hver for sig.

Indplaceringen er dermed på plads: et acyklisk monoterpen, en del af den flygtige fraktion, ført på samme liste som de øvrige terpener [1].

Fire ord om duften, og hvad de faktisk siger

Duften noteres med fire ord: sød, urteagtig, grøn og træagtig. Fire ord, ingen tal. Sådan ser en duftbeskrivelse ud, når den skrives ind i et terpenskema, og de samme fire ord står i vores egen oversigt over hampens terpener. Nogle stoffer får en lang beskrivelse. Ocimen får fire linjer.

Hvert ord peger på noget, læseren kender andre steder fra. Sød ligger tættest på blomster og modent frugtkød. Urteagtig trækker mod køkkenurter og friske stængler. Grøn er indtrykket af friskt plantevæv, der lige er brudt. Træagtig ligger i den anden ende, tørrere og tungere. Ingen af dem er en måleenhed.

Fire noter kan lyde upræcist. På en måde er de det også. En duftbeskrivelse er en sammenligning, ikke en måling, og to personer kan sætte forskellige ord på den samme prøve. Derfor bliver de fire ord stående i noteringen, mens dagligsproget om duft flytter sig fra person til person. Rækkefølgen af ordene er heller ikke en vægtning: den er en beskrivelse, læst fra det søde mod det træagtige.

Ordene gælder desuden stoffet og ikke et produkt. De beskriver ocimen som molekyle, sådan som stoffet indgår i litteraturen om plantens aromatiske forbindelser [1].

Og duften findes ikke, før stoffet fordamper. Terpenerne er den flygtige del af plantematerialet, den del der giver planten dens karakteristiske duft [1]. Det er derfor, en temperatur næsten altid står ved siden af duftordene i den slags noteringer, og det er derfor, temperaturen er den linje, der har brug for et forbehold.

Tallet med et cirka foran

Kogepunktet angives til cirka 100 °C. Læg mærke til ordet cirka. Det er ikke pynt.

Tallet fungerer som en placering på en skala over flygtighed, ikke som en fast fysisk konstant. Det fortæller, hvor tidligt ocimen giver sig sammenlignet med de øvrige poster i et terpenskema. Det fortæller ikke, at et termometer i en bestemt opstilling lander på præcis hundrede grader. Kilderne falder ikke sammen i ét punkt, og noteringen beholder derfor forbeholdet i stedet for at vælge et af tallene.

Derfor læses værdien mest fornuftigt som rækkefølge frem for som decimaler. Ligger et andet terpen noteret højere, holder det længere ved. Ligger det lavere, går det tidligere over i damp. Det er den slags sammenligning, tallet er egnet til. Noteringen for ocimen fylder fire linjer, og temperaturen er den sidste af dem. Præcisionen ligger i ordvalget, ikke i cifrene.

Det er også grunden til, at duftlinjen og temperaturlinjen hænger sammen. Duften opstår, når stoffet er gået fra væske til damp. Et lavt kogepunkt betyder, at det sker tidligt, og et tal omkring 100 °C placerer ocimen i den lettere ende af feltet.

Endelig hører tallet til molekylet, ikke til en pakning. Det står i en kemisk notering, og det kan ikke oversættes til en oplysning om indholdet i en flaske eller en kapsel. Hvad der er i en pakning, står et andet sted, og det er en anden slags oplysning: målt på partiet, trykt på etiketten.

Katalogsiderne oplyser indhold, ikke duftnoter

Vores introduktion til terpener beskriver hele den flygtige fraktion: hvad gruppen er, og hvilken del af plantematerialet den udgør. Katalogets sider gør noget andet. De oplyser indhold, produkt for produkt. Gennemgangen fra 2011 af Russo er den kilde, denne side hviler på, og den beskriver terpenerne som gruppe frem for stof for stof [1].

Forskellen er værd at holde fast i, når man kommer hertil fra et søgefelt. Ocimen står ikke som deklareret indhold på en flaske eller en æske. Etiketten oplyser cannabinoider ved navn, og det er dem, der er målt på partiet. Cannabinoider og terpener er begge dele af plantematerialet, men de føres i hver sin kolonne, netop fordi de dokumenteres forskelligt.

Søgningerne ligger alligevel tæt på hinanden. Folk skriver terpener i det ene øjeblik og CBD kapsler i det næste, og hampolie kapsler ender i samme søgehistorik. Formaterne er nemme at forveksle med indholdet, og indholdet er det, der kan efterprøves. Den mest nøgterne rækkefølge er derfor enkel: læs pakningen først, og læs opslaget bagefter.

Hos Cibdol har linjen været den samme siden 2014: det, der står på pakningen, er det, der er målt på partiet, og resten hører i et opslag som dette.

Her stopper opslaget. Fire oplysninger om ocimen kan skrives ned uden forbehold: den kemiske familie, de fire duftord, det omtrentlige kogepunkt og tilhørsforholdet til plantens flygtige del [1]. Alt andet om stoffet ligger uden for det, denne side kan bære.