Terpener: plantens duftstoffer og deres kemi

Peberkværnen over tallerkenen

To omgange med kværnen over en varm tallerken, og duften er der før smagen. Kornene knuses, og noget stiger op gennem luften og rammer næsen. Det er endnu ikke peber på tungen. Det er molekyler, der er lette nok til at forlade et knust korn ved almindelig køkkentemperatur, og næsen registrerer dem, længe inden munden gør. De molekyler har kemiske navne, og nogle af dem står noteret i litteraturen om planteindholdsstoffer.

I vores kategori for CBD olie kan du se de konkrete formater og styrker, hvor terpener indgår i sammensætningen.

Duftstoffer med kemiske navne

Terpener er navnet på den gruppe, de duftende plantemolekyler hører til. Et eksempel med årstal og kilde er beta-caryophyllen, som i rapporten fra 2008 beskrives som et sesquiterpen, og rapporten nævner sort peber blandt de krydderplanter, hvis æteriske olier indeholder molekylet [2]. Læg mærke til, at der er to slags oplysninger i den sætning. Sesquiterpen er en kemisk klasse. Sort peber er en botanisk kilde. Klassen kan tælles i atomer, mens plantenavnet angiver en forekomst i naturen.

Terpener og cannabinoider i samme optegnelse

Gennemgange af plantens indholdsstoffer beskriver kemien som en sammensat naturlig blanding og nævner terpenerne blandt disse sammen med cannabinoiderne [1]. To grupper stoffer, samme optegnelse. Det er også derfor, de to navne ofte optræder i de samme oversigter.

Otte punkter, kilderne sætter navn på

1. Plantens indholdsstoffer beskrives i gennemgangene som en sammensat naturlig blanding [1].
2. Terpener og cannabinoider har samme plantevæv som udgangspunkt [3].
3. Terpenerne står i kilderne som en del af plantens kemi [1].
4. Beta-caryophyllen er indplaceret som sesquiterpen, altså efter kemisk klasse, ikke efter duft [2].
5. Rapporten fra 2008 nævner sort peber som en af de krydderiplanter, hvis æteriske olie indeholder beta-caryophyllen [2].
6. Selektiv binding til CB2, type-2-cannabinoidreceptoren, blev målt i samme rapport fra 2008 [2].
7. Betegnelsen kostcannabinoid blev sat på netop dette molekyle i 2008, som en klassificering [2].
8. Oversigtsartiklen fra 2011 stiller cannabisplantens terpener og dens cannabinoider op sammen og foreslår et samspil mellem de to grupper [3].

Rapporten fra 2008 og beta-caryophyllen

Rapporten fra 2008 er den kilde, der rækker længst ned i det målelige. Beta-caryophyllen klassificeres der som et sesquiterpen, rapporten nævner sort peber blandt de krydderiplanter, hvis æteriske olier indeholder molekylet, og der noteres selektiv binding til CB2 [2]. Samme publikation sætter betegnelsen kostcannabinoid på molekylet [2]. Det er et smalt, veldefineret fund: én binding, ét molekyle, én betegnelse. Rapporten rækker så langt, og de fire oplysninger nedenfor er dem, den holder fast.

• Kemisk klasse: sesquiterpen [2]
• Artiklen nævner sort peber som en plante, hvis æteriske olie indeholder molekylet [2]
• Bindingssted: CB2, type-2-cannabinoidreceptoren, med selektiv binding [2]
• Klassificering: kostcannabinoid [2]

Hvad der blev foreslået i 2011

Tre år senere kom en anden slags publikation. Oversigtsartiklen fra 2011 samler cannabisplantens terpener og dens cannabinoider og foreslår, at de to grupper indgår i et samspil [3]. Ordet foreslår hører med. Det er en antagelse formuleret i en gennemgang af foreliggende litteratur, ikke et måltal fra et enkelt forsøg. Betegnelsen entourage blev indført af Ben-Shabat og kolleger i 1998; gennemgangen fra 2011 anvender den som hypotese på terpener [3].

En engelsk samlebetegnelse, og hvad den ikke afgør

Betegnelsen dækker et foreslået samspil. Den fastsætter ikke et størrelsesforhold, og den siger ikke, hvilke molekyler der skulle indgå i hvilket omfang [3]. At terpener og cannabinoider står i samme oversigter, følger af noget mere jordnært: de kommer fra samme plantevæv [3]. Samme plantevæv er en kemisk oplysning. Samspil er en antagelse. De to ting bliver ofte læst som én.

Vores partirapportering og terpenernes fravær i den

Cibdol har arbejdet med cannabinoider siden 2014, og på opslag som dette betyder det tre konkrete ting: præcis kemi, kilder med årstal og forfatter, og en grænse, der bliver skrevet frem frem for at blive sprunget over. Ekstrakttyper omtales her generelt, som kategorier, ikke som specifikation for en enkelt flaske. Terpencertifikater indgår ikke i Cibdols offentliggjorte partirapportering, og der er ikke noteret nogen terpenprofil på denne side. Det er værd at sige direkte, netop fordi emnet handler om duftmolekyler.

Duftstofnavne på den ene side, kapselformater på den anden

Navne på terpener og navne på cannabinoider ender ofte i samme søgefelt. Nogle søger på terpener, andre på cbd kapsler, hampolie kapsler eller cannabis kapsler, og de to slags søgninger peger på hver sin gruppe stoffer. Et opslag om plantens duftmolekyler oplyser derfor ikke noget om indholdet i et bestemt kapselformat. De tal, der kan efterprøves for et parti, står i partirapporteringen, og de handler om cannabinoider.

Kemi, receptorbinding og en åben antagelse

Tre publikationer, tre slags oplysninger. Kemien først: en sammensat naturlig blanding af terpener og cannabinoider [1]. Så en måling: selektiv binding til CB2 for beta-caryophyllen, noteret i 2008 sammen med klassenavnet sesquiterpen [2]. Og til sidst en antagelse: gennemgangen fra 2011 foreslår et samspil mellem plantens terpener og dens cannabinoider, og litteraturen har lagt en kort engelsk samlebetegnelse hen over den [3].

De tre niveauer kan ikke lægges sammen til ét. En fortegnelse over indholdsstoffer er en liste over bestanddele, ikke et tal. En binding målt i et forsøg gælder det, forsøget så på [2]. Og et foreslået samspil bliver ikke mere afgjort af, at navnet for det er let at sige [3]. Derfor bliver klassenavne, årstal og forfattere stående her, og opslaget standser, hvor kilderne standser.

Tilbage til peberkværnen. Det, der blev målt i rapporten fra 2008, var bindingen.

Aromatiske forbindelser i plantens kemiske profil

Når du undersøger indholdsstofferne i hamp og cannabis, møder du ofte betegnelsen terpener ved siden af velkendte cannabinoider. Terpener er de flygtige aromatiske forbindelser, som planter danner i stort tal, og alene cannabis er kortlagt med et omfattende og velkarakteriseret udvalg af dem side om side med sine cannabinoider og phenoler. Hvor cannabinoiderne hovedsageligt er genstand for kvantitative målinger i standardiserede ekstrakter, udgør terpenerne den duftmæssige signatur, som findes naturligt i planten.

Hypotesen om et farmakologisk samspil

I diskussioner om planteekstrakter fremhæves det ofte, at stofferne skulle fungere anderledes i forening end isoleret. Forslaget om, at terpener ændrer hvad cannabinoider gør, sædvanligvis kaldet entourage-effekten, er en publiceret hypotese med en navngiven forfatter og en angivet mekanisme, ikke et fastslået fund. Et terpens duft og dets farmakologi er to adskilte spørgsmål. Oversigtsartiklen, der foreslår synergi, præsenterer det som en hypotese, der stadig skal efterprøves, og foreslår forsøg til at teste den. Forfatteren bag oversigten fra 2011 gennemgår mekanismerne ^[3].

Etiketter, deklaration og fraværet af anprisninger

Når du ser på et færdigt produkt, skal du skelne mellem kemiske bestanddele og tilladte udsagn om virkning. Der er ingen godkendt europæisk sundhedsanprisning for terpener, og intet på en etiket må angive, at de gør noget. Hos Cibdol håndteres stofferne derfor som kemiske indholdsstoffer, der kan måles og oplyses præcist. Terpener er ikke et markedsføringsord på en Cibdol-æske, men en deklareret linje på etiketten. Flydende Meladol angiver således terpener fra hampekstrakt blandt sine aktive forbindelser per dagsdosis ved siden af cannabinoiderne. Denne artikel beskriver publiceret kemi og en enkelt publiceret hypotese, udgør ikke medicinsk rådgivning og anbefaler intet.