Lavendel: planten bag linalool

Blomsten knuses mellem to fingre

Først sker der noget rent fysisk. Vævet i blomsten går i stykker, og en flygtig fraktion slipper ud. Molekylerne er lette nok til at gå fra væske til damp ved almindelig stuetemperatur, og så er der kun luft tilbage mellem plante og næse. Det er hele mekanikken. Ingen mystik.

Derfor bliver et plantenavn hurtigt et kemisk spørgsmål. Lavendel bliver i praksis beskrevet gennem den olie, man kan trække ud af planten, og den olie er en blanding. Navnet linalool er ofte det, der sender folk videre til selve planten, men blandingen er bredere end det ene navn. Den er nemmest at læse som en liste, ikke som en enkelt forbindelse.

Når en lavendelolie bliver kørt igennem en analyse, kommer der navne tilbage. Navnene gentager sig fra prøve til prøve. Andelene gør de ikke. Kilden noterer, at proportionerne varierer, og den sætter ikke tal på, hvor stor variationen er. Det er en oplysning, der bør ligge først, inden to flasker med det samme ord på etiketten bliver stillet op mod hinanden.

Et opslag om lavendel handler derfor mindre om planten som havevækst og mere om det, der forlader den, når vævet åbnes. Selve rækkefølgen er kort: væv, damp, liste. Og listen er det eneste led, man kan efterprøve på papir.

Syv bestanddele i skiftende andele

De bestanddele, der står noteret for lavendelolie, er kamfer, borneol, 1,8-cineol, terpinen-4-ol, lavandulylacetat, ocimen og beta-caryophyllen. Syv navne. Syv andele, og andelene ligger ikke fast.

Nogle af navnene fortæller selv, hvad de er. Lavandulylacetat bærer et acetat i navnet, altså en ester. Beta-caryophyllen står anført som et sesquiterpen, hvilket er en kemisk klasse og ikke en botanisk oplysning. 1,8-cineol og terpinen-4-ol skrives med tal og bindestreg, fordi placeringen inde i molekylet hører med til identiteten. Det er grunden til, at den slags navne ser tunge ud, når de står trykt et sted.

Resten af listen består af navne, man også møder i beskrivelser af helt andre planter. Det gør ikke olierne ens. Samme navn, forskellig andel: den skelnen kan en navneliste alene ikke afgøre for læseren. Andelene står som en variabel, ikke som en konstant, og det er præcis derfor, kilden nævner dem uden at kvantificere dem.

Lavandula latifolia, skrevet helt ud

To ord på latin gør arbejdet: et slægtsnavn og et artsnavn. Sammen fastholder de, hvilken plante en analyse hører til. Lavandula latifolia er den art, der på dansk går under navnet spigelavendel, og den er interessant her, fordi kilden noterer, hvordan den skiller sig ud kemisk.

Det, der er skrevet ned om latifolia, er et højere indhold af kamfer og 1,8-cineol og et lavere indhold af estere. Bemærk, at der ikke kommer nye navne til. Kamfer og 1,8-cineol står i forvejen på den generelle liste over bestanddele. Forskellen ligger i vægtningen, altså i hvor stor en andel de to navne fylder, når prøven bliver gjort op.

Esterne er den anden ende af den samme sætning. På listen er lavandulylacetat den ester, der er nævnt ved navn, og latifolia ligger lavere på netop den side af regnskabet. Så to prøver kan indeholde de samme forbindelser og alligevel give to forskellige analyser, fordi tyngdepunktet er flyttet fra esterne over mod kamfer og 1,8-cineol.

Praktisk læses det bagfra. Står der kun lavendel på en beholder, er arten ikke afgjort, og så er der intet grundlag for at vide, hvilken vægtning man har med at gøre. Det latinske navn er den mindste enhed, der løser det. Det er også derfor, botaniske navne bliver skrevet ud i litteraturen i stedet for at blive erstattet af handelsbetegnelser.

Og selv med artsnavnet på plads står proportionerne stadig som variable. Navnet fastholder, hvilken plante der er tale om. Det fastholder ikke, hvor meget af hvert stof en bestemt prøve indeholder. De to spørgsmål hører til hver sin linje: identitet først, andele bagefter, og kun det sidste kræver en måling af det parti, man har foran sig.

Kemiske navne på tværs af plantefamilier

Navnene på listen rejser videre. Beta-caryophyllen, ocimen og borneol optræder i beskrivelser af planter, der ikke er i familie med hverandre, og det er hverken tilfældigt eller mystisk. Klassifikationen følger molekylet, ikke planten. Et sesquiterpen er et sesquiterpen, uanset hvilket blad det er kommet ud af.

Den slags klassenavne er nyttige, netop fordi de ikke siger noget om botanik. Når beta-caryophyllen står anført som sesquiterpen, er det en oplysning om molekylets opbygning. Den samme betegnelse kan derfor stå i et opslag om lavendel og i et opslag om hamp uden at antyde et slægtskab mellem planterne.

Terpener er det samlebegreb, der bruges om den aromatiske del af en plante, og det er også ordet, hamplitteraturen bruger. I gennemgangen fra 2011 af Russo bliver cannabis' terpener læst sammen med plantens cannabinoider, altså to grupper af stoffer i samme materiale [1]. Det er den samme ordbog, der går igen, hver gang duftstoffer fra en plante skal beskrives nøgternt.

Derfor kan en side om lavendel og en side om hamp dele ordforråd uden at dele plante. Det fælles er kemien. Det, der ikke er fælles, er sammensætningen: hvor meget af hvert navn der findes, og i hvilket forhold navnene står til hinanden i den enkelte prøve.

Man kan let læse for meget ind i to ens navnelister. Sammenfald i navne betyder ikke sammenfald i olie. To beskrivelser kan nævne ocimen og beta-caryophyllen og alligevel dække materialer, der intet har til fælles ud over de to ord. Andelene afgør resten, og de står som variable i kilden her. Det er også grunden til, at gennemgangen fra 2011 arbejder med ekstraktet som samlet materiale og ikke med et enkelt navn taget ud af sammenhængen [1].

Arbejdet fra 2011 og ordet, det brugte

Terpener sammen med cannabinoider i ét ekstrakt

Gennemgangen fra 2011 af Russo tager udgangspunkt i, at et ekstrakt af hele planten indeholder både terpener og cannabinoider, og at karakteren af et sådant ekstrakt derfor ikke kan læses af én enkelt bestanddel [1]. Det er en pointe om materialet, ikke om planten som helhed.

Til den samlede beskrivelse bruger Russo betegnelsen entourage, altså et ord for det billede, der opstår, når flere stofgrupper er noteret i samme ekstrakt [1]. Ordet er en etiket på en idé. Det er ikke et måltal, og det står ikke for en enkelt observation, man kan slå op og læse et resultat af.

Det er værd at bemærke, hvad der faktisk lægges sammen i den gennemgang: to grupper af plantestoffer, læst i samme materiale [1]. Netop derfor bliver terpener og cannabinoider ofte omtalt side om side i litteraturen om hamp, og netop derfor dukker terpennavne som beta-caryophyllen op i tekster, hvor emnet ellers er cannabinoider.

En hypotese med et forskningsprogram bagved

Statussen for arbejdet fra 2011 er beskrevet nøgternt af Russo selv: en hypotese og et forskningsprogram, ikke en afgjort konklusion [1]. Det er en vigtig forskel. En hypotese udpeger, hvad der skal undersøges. En konklusion afslutter spørgsmålet, og det er ikke det, der er sket her.

Den status står stadig, som kilderne ser ud nu [1]. Med andre ord er begrebet blevet almindeligt i sproget omkring plantestoffer, uden at grundlaget dermed har skiftet kategori. Ordet er ældre end sin afklaring.

For en læser betyder det, at ordet kan bruges til at beskrive, hvordan litteraturen læser et ekstrakt, men ikke til at afgøre et spørgsmål på egen hånd. Man kan gengive, hvad gennemgangen fra 2011 stiller op, og hvad den udpeger som åbent [1]. Længere rækker den enkelte kilde ikke, og det er sådan, den selv beskriver sin egen rækkevidde.

Planten i parfumeriets håndværk

Anker i eau de cologne, søjle i en akkord

Ved siden af den kemiske beskrivelse har lavendel en helt konkret håndværksmæssig funktion. Planten er noteret som anker i eau de cologne, altså som den bestanddel, der holder kompositionen på plads. Det er en rolle i en formel, ikke en egenskab hos planten alene.

Den anden rolle er mere præcist afgrænset. Lavendel er en af tre søjler i den akkord, der kaldes fougère, og de tre er lavendel, coumarin og en moslig-træet del. En akkord er her en fast kombination: tre elementer, der er valgt til at stå sammen, og som bliver læst som en enhed af den, der komponerer.

Det interessante ved en akkord med tre søjler er, at ingen af dem kan læses alene. Fjernes en af de tre, er det ikke længere den samme akkord. Lavendel er altså beskrevet gennem sin plads i et forhold, ligesom bestanddelene i en olie bliver beskrevet gennem deres andele.

Houbigant, 1882, og en akkord der blev stående

Oprindelsen er dateret. Akkorden føres tilbage til Houbigants Fougère Royale fra 1882, og det er der, de tre søjler første gang står sammen som et navngivet hele. Et årstal, et hus, en komposition.

Det, kilden noterer derefter, er varigheden. Akkorden er fortsat basis i en stor del af de maskuline dufte, og lavendel indgår dermed stadig som en af de tre bærende dele. Så planten har to slags dokumentation bag sig: en liste over bestanddele fra laboratoriet og en funktion i et håndværk med et startår.

De to slags oplysninger skal holdes adskilt, når man læser dem. Analysen siger, hvilke forbindelser der er fundet, og at andelene skifter. Parfumehistorien siger, hvilken plads planten har haft i en formel siden 1882. Ingen af de to besvarer den andens spørgsmål, og de bør ikke lægges sammen til én påstand.

Rammen om denne notering

Analyserne, der følger vores olier og kapsler

Her handler emnet om en plante fra parfumeriets og laboratoriets side. Vores eget arbejde ligger i en anden kolonne: olier og kapsler, hvor cannabinoider er det, etiketten oplyser, og hvor analysen for det enkelte parti er det sted, indholdet kan læses efter.

Formaterne er nemme at holde adskilt. CBD kapsler 2.0 og CBD olie 2.0 hører til de seks softgels og de seks olier, og CBG Oil 5% + CBD 2.5% står som sin egen post i kataloget. For hvert af dem gælder samme fremgangsmåde: læs etiketten, og find derefter partiets analyse.

Det er den samme læsemåde, som gælder for en oliebeskrivelse af en plante. Navne først, andele derefter, og andelene kun for det parti, der faktisk er målt.

Når plantenavnet fører videre til hampens navne

Mange kommer til den her slags opslag via kemien og ikke via botanikken. Søgninger på terpener ender let i samme tekster som søgninger på cannabinoider, fordi litteraturen om hamp nævner de to grupper i samme materiale [1]. Andre kommer fra en søgning på cbd kapsler og vil bare vide, hvad navnene på en ingrediensliste dækker. Enkelte skriver hamp kapsler eller cannabis kapsler i søgefeltet og lander på et opslag om kemiske klasser.

Så langt rækker det, der står dokumenteret her: syv bestanddele noteret for lavendelolie i skiftende andele, en art skrevet ud som Lavandula latifolia med højere kamfer og 1,8-cineol og lavere esterindhold, en gennemgang fra 2011 med status som hypotese og forskningsprogram [1], og en akkord med tre søjler dateret til 1882. Resten er ikke afgjort i de kilder, der ligger bag denne side.