Fra olivetolsyre til cannabigerolsyre: cannabinoider i planten

Trinnet, hvor olivetolsyre bliver cannabigerolsyre

Det begynder ikke ved CBD. Det begynder ved en syre og et protein. I arbejdet fra 2012 af Gagne [1] står trinnet fra olivetolsyre videre til cannabigerolsyre beskrevet som en afgrænset katalytisk rute i Cannabis sativa. Et molekyle går ind, et andet kommer ud. Imellem dem sidder et enzym, som er trukket ud af plantemateriale og givet et navn. Planter danner mange polyketider, og netop denne rute noteres i 2012 som usædvanlig i det selskab [1]. Den detalje er værd at hænge på, for cannabinoider bliver ellers ofte omtalt, som om planten bare gør noget udefinerbart ved dem.

Proteiner med navn frem for løse plantefænomener

Forskellen mellem de to formuleringer er ikke stilistisk. Den ene siger, at planten danner cannabinoider. Den anden peger på et karakteriseret protein og på det ene trin, proteinet står for. Kilderne bag dette opslag hører til den anden slags. Fra 1996 findes cannabidiolsyre-syntase renset og beskrevet fra Cannabis sativa [2]. Fra 2012 findes ruten frem til cannabigerolsyre, sat op med olivetolsyre som udgangspunkt [1]. To årstal. To karakteriserede proteiner. Og en pil mellem to molekylenavne, der kan læses i litteraturen frem for at gættes. Resten af denne side holder sig inden for de to arbejder.

Enzymer med adresse i Cannabis sativa

Begge publikationer arbejder med den samme art. Cannabis sativa står som kilden til det materiale, enzymerne blev hentet ud af, og derfor optræder artsnavnet i begge noteringer [1][2]. Det lyder banalt. Det er en del af dokumentationen: et enzym er ikke kun en funktion på et diagram, men et protein fra en bestemt plante, håndteret i et laboratorium og beskrevet med navn. Når en kilde nævnes med årstal og forfatter, kan læseren selv gå efter, hvad der står målt, og hvad der ikke gør. Det er også derfor, listen herunder er kort. Den rummer det, de to arbejder hver især fastholder, og ikke mere. Rækkefølgen følger molekylerne og ikke årstallene.

• Olivetolsyre som det molekyle, trinnet tager udgangspunkt i, sådan som det er sat op i 2012 [1]
• Cannabigerolsyre som det molekyle, samme trin ender i [1]
• En katalytisk rute, der noteres som usædvanlig sammenlignet med andre polyketider fra planter [1]
• Cannabidiolsyre-syntase, renset og karakteriseret fra Cannabis sativa i 1996 [2]
• De færdige syrer, som ifølge samme arbejde ikke bliver transporteret videre [2]
• Karakteriserede proteiner som grundlag, frem for en almen beskrivelse af, hvad planter foretager sig [1][2]
• Årstallene 1996 og 2012 som de to steder, oplysningerne kommer fra [1][2]

Syrerne bliver ikke flyttet rundt i planten

Et af de mere nøgterne punkter i arbejdet fra 1996 af Taura, Morimoto og Shoyama handler ikke om, hvordan en syre bliver til, men om hvad der bagefter ikke sker med den. De færdige syrer bliver ikke transporteret videre [2]. De bliver, hvor enzymarbejdet har efterladt dem. Ordet er nøgternt, og det står uden forbehold.

Det siger noget om, hvordan man læser et stykke plantemateriale. Der findes ikke et centralt lager, som molekylerne sendes til, og som man så kan pege på. Det, der er dannet, ligger der, hvor det blev dannet, og et parti plantemateriale afspejler den fordeling. Det gør billedet mere lokalt og mindre logistisk. Derfor giver det heller ingen mening at tale om cannabinoider som noget, planten flytter rundt efter behov.

Bemærk, hvad sætningen ikke rækker til. Den handler om de færdige syrer i planten, og den er skrevet i 1996 om cannabidiolsyre-syntase og det materiale, enzymet blev renset fra [2]. Hvad der sker med de samme molekyler uden for planten, i et laboratorium eller i en flaske, er et andet spørgsmål og en anden litteratur. Her står kun det ene: ingen transport af de færdige syrer.

Årstallene bag beskrivelsen

1996: enzymet trukket ud af plantemateriale

Taura, Morimoto og Shoyama beskrev i 1996 cannabidiolsyre-syntase fra Cannabis sativa, renset og karakteriseret [2]. Det er den vigtige del af sætningen. Ikke en formodning om, at planten et sted må lave cannabidiolsyre, men et protein, der er skilt fra resten af plantematerialet og beskrevet som protein. Navnet på enzymet peger direkte på den syre, det står opkaldt efter. Samme arbejde rummer noteringen om, at de færdige syrer ikke transporteres [2]. To oplysninger fra én publikation, og de kan læses hver for sig. Årstallet hører med, når kilden nævnes.

2012: ruten, der ikke ligner naboerne

Gagne og kolleger rapporterede i 2012 fra Cannabis sativa det trin, der fører olivetolsyre videre til cannabigerolsyre [1]. Interessant i den notering er ordet usædvanlig. Planteriget er fyldt med polyketider, og ruterne til dem følger som regel kendte mønstre. Den katalytiske rute i dette trin står i 2012 opført som usædvanlig blandt netop dem [1]. Det er en kemisk pointe, ikke en pointe fra en salgstekst. Den fortæller, at trinnet blev fundet der, hvor man ikke uden videre kunne forudsige det, og at det derfor krævede en beskrivelse for sig.

Kæden, sådan som de to årstal sætter den op

1. Olivetolsyre er det molekyle, trinnet tager sit udgangspunkt i, sådan som arbejdet fra 2012 af Gagne har sat det op for Cannabis sativa [1].
2. Cannabigerolsyre er det molekyle, samme trin ender i, og pilen mellem de to navne er den korte version af hele afsnittet [1].
3. Ruten beskrives som katalytisk, altså båret af et protein med navn, ikke af en tilfældig kemisk hændelse i vævet [1].
4. Holdt op mod andre polyketider fra planter står ruten opført som usædvanlig, og det er publikationens eget ord fra 2012 [1].
5. Cannabidiolsyre-syntase blev renset og karakteriseret fra Cannabis sativa i 1996 af Taura, Morimoto og Shoyama, altså som protein og ikke som formodning [2].
6. De færdige syrer bliver ikke transporteret videre, og den sætning står i samme arbejde fra 1996 uden yderligere forbehold [2].
7. Begge poster handler om karakteriserede proteiner fra en navngiven art, ikke om en almen beskrivelse af, hvad en plante foretager sig [1][2].
8. Årstallene 1996 og 2012 fortæller, hvor hver oplysning kommer fra, og hvor langt den rækker, når man læser videre om cannabinoider.
9. Alt, der ligger uden for de to arbejder, hører til en anden litteratur end den, dette afsnit hviler på.

Den variabel, der ligger i planten

Her er en pointe, som let forsvinder i samtaler om ekstrakter. Det, der bestemmer, hvilke cannabinoider et parti plantemateriale rummer, ligger på enzymsiden i planten, ikke i den metode, materialet siden gennemgår. Enzymerne er de samme, uanset hvad der senere står på en flaske. Vi har arbejdet med cannabinoider siden 2014, og den rækkefølge har holdt: enzymtrinnene og plantematerialet først, formatet bagefter.

Terpener og cannabinoider står ofte i samme oversigt over plantens indholdsstoffer, men det er to forskellige grupper af molekyler, og denne side holder sig til den ene. Cannabidiolsyre er navnet, som enzymet fra 1996 bærer [2], og forkortelsen CBDA dækker samme syre. Navnene skal holdes adskilt, når litteratur og etiket læses ved siden af hinanden.

I vores katalog står cannabinoiderne opført på etiketten i formater som olie og CBD kapsler, og tallene for det enkelte parti står i papirerne, der hører til varenummeret. Søgninger på cannabinoider ender ofte ved formater, mens litteraturen om enzymer ligger et lag under. Enzymerne i planten er beskrevet i 1996 og 2012 [1][2]. Etiketten er en anden slags dokument. De to slags oplysninger besvarer hver sit spørgsmål, og det er den enkleste måde at læse begge på.