Hvad er nerolidol?

Over 40.000 terpener, og hvor nerolidol står i rækken

Over 40.000 terpener er beskrevet i naturen [1]. Nerolidol er en af dem. Stoffet optræder især i plantearter med blomsterduft, og flere af de arter går igen blandt urter med lang traditionel brug [1]. Terpener er den flygtige del af plantens kemi, altså det, der fordamper og når næsen. Netop derfor er det duftbranchen, ikke laboratorierne, der har brugt mest tid på nerolidol.

Én egenskab har trukket den kommercielle interesse: stabiliteten [1]. Et duftmolekyle, der holder sig, kan bygges ind i formler, som skal stå på et lager i månedsvis. Målt mod de tunge industrikemikalier er mængderne små. Omkring 10 til 100 tons om året, i kosmetik og i rengøringsmidler, og udelukkende for duftens skyld [1]. Ingen anden funktion står anført i den sammenhæng.

I fødevarer er billedet lige så nøgternt. De amerikanske fødevaremyndigheder klassificerer nerolidol som et sikkert aromastof, og hos producenterne er rollen smagsforstærker [1]. Konsekvensen er ligetil: forbrugere i Europa har både lugtet og smagt nerolidol, uden at navnet nogensinde blev læst på en etiket [1].

Rækkefølgen betyder noget her. Duften kom først, industrielt set. Nerolidol blev interessant, fordi molekylet kunne holde sig i en formel, og fordi det lugtede rigtigt, og først bagefter blev navnet hængende i litteraturen om planternes flygtige stoffer [1]. Derfor står de mest konkrete tal om nerolidol stadig på duftsiden: tonnage, brancher, klassificering som aromastof. Den del af emnet er gjort op med tal og hænger ikke på et enkelt studie.

Forekomsten er noteret som en type planter, ikke som en liste med procenter: arter med blomsterduft, heriblandt urter med lang traditionel brug [1]. Det er en beskrivelse, og den skal læses som en beskrivelse. Hvor meget der sidder i den enkelte plante, siger kilden ikke noget om. Den slags tal kommer fra en analyse af et parti, ikke fra en oversigt over en hel stofgruppe.

Skemaet er værd at læse som to historier. Den ene handler om duft og har tonnage, brancher og en myndighedsklassificering. Den anden handler om biologi og består indtil videre af prækliniske forsøg. De to dele bliver nemme at blande sammen, fordi det samme molekyle står i begge, og fordi det samme navn dukker op i to slags kilder med to helt forskellige formål.

Nerolidol i litteraturen om cannabinoider

Hamp indeholder både cannabinoider og terpener, og de to grupper bliver næsten altid beskrevet i samme åndedrag. I arbejdet af Russo fra 2011 står nerolidol anført som en kandidat blandt terpenerne, når spørgsmålet er samspil med bestemte cannabinoider [2]. Ordet kandidat skal læses bogstaveligt. Der bliver peget på en mulighed. Der følger ikke test på mennesker med, og der står ikke et tal ved siden af.

Under den mulighed ligger et bibliotek, der er hurtigere at overskue, end man skulle tro. Grundlaget er præklinisk hele vejen [3][4][5][6][7]. Flere af de enkelte fund står med ét studie bag hver, og det sætter en tydelig grænse for, hvor hårdt de kan læses.

En detalje om årstal hører med, fordi den forvirrer. Studiet af Fonsêca er registreret med februar 2016 i litteraturdatabasen, mens nogle referencelister skriver 2015 [3]. Sandsynligvis en onlineudgivelse forud for trykket. Ét arbejde, ikke to.

Sådan ser opgørelsen ud, skåret ud i punkter.

• Beskrevet med tal: tonnage, brancher og klassificeringen som aromastof [1].
• Stabilitet som det tekniske træk, industrien har lagt vægt på [1].
• Nævnt som kandidat for samspil med bestemte cannabinoider i arbejdet af Russo fra 2011 [2].
• Undersøgt præklinisk: nociceptiv reaktion og interleukiner [3], to opstillinger med procenttal [4][5], hippocampus [6] og ulcusmodeller [7].
• Ikke prøvet på mennesker; for de fund, der er nævnt her, findes der ingen test på mennesker [5].
• Vægten bag flere af tallene: ét studie pr. fund.
• Sådan optræder navnet i praksis: som en post blandt plantens terpener, ved siden af cannabinoiderne.

Der er ingen genvej fra en duftliste til en biologisk konklusion. De to slags oplysninger er samlet i forskellige laboratorier med forskellige formål, og de bliver ikke ét ved at stå på samme side.

Det er også svaret til de søgninger, der lander tæt på emnet. Mange skriver cannabinoider eller terpener i søgefeltet og ender i den samme slags oversigter, hvor cannabinoiderne fylder det meste, og terpenerne får en sætning eller to. Nerolidol er en af de sætninger.

Og så en bemærkning om læsemåden, som gør resten lettere: sætningerne i kilderne skal tages ordret. Står der kandidat, betyder det kandidat. Står der præklinisk, betyder det præklinisk.

Det prækliniske materiale, model for model

Fem af de citerede arbejder er prækliniske [3][4][5][6][7]. Modellerne er forskellige, endepunkterne er forskellige, og tallene bliver mest brugbare, når de holdes adskilt. Ét fund pr. opstilling. Ikke en samlet konklusion.

Fælles for alle fem: opstillingerne er lavet i laboratoriet, og hver af dem er beskrevet med sit eget endepunkt. Det er den slags materiale, der bliver kaldt præklinisk, altså arbejde, der ligger før test på mennesker [5].

Nociceptiv reaktion og interleukiner i arbejdet fra 2016

I studiet af Fonsêca fra 2016 blev nerolidol givet i flere forskellige mængder, og det, der blev målt, var den nociceptive reaktion: den målbare reaktion på et stimulus, der gør ondt. Ved de mængder, forsøget dækkede, var reaktionen svagere [3].

Samme arbejde noterede et fald i produktionen af interleukiner [3]. Interleukiner er signalmolekyler, som immunceller sender til hinanden under inflammation [3]. Som mulig mekanisme peger forfatterne på det signalsystem, der er bygget op omkring gamma-aminobutyrsyre [3]. Ordet foreslået hører med i den sætning. Mekanismen er forfatternes bud og ikke et selvstændigt måleresultat.

To forskellige slags målinger står altså i samme arbejde: en adfærdsmåling og en måling af signalmolekyler [3]. De hænger sammen i teksten, fordi de er udført i samme opstilling, og de hører derfor til samme post i en oversigt.

Rammen om tallene er præklinisk. Det er ikke en indvending mod forsøget. Det er bare den ramme, tallene står i, og den ramme følger med, hver gang de bliver citeret videre.

Procenttallene fra 1991 og 2015

De to ældste poster i rækken er også de to, der oftest bliver refereret uden deres opstilling. I arbejdet fra 1991 blev nerolidol givet i foderet efter en kemisk påvirkning, og endepunktet blev opgjort som en forekomst i to grupper: 33 % over for 82 % [4].

Det prækliniske arbejde fra 2015 brugte æterisk olie fra bladene af Zornia brasiliensis, en plante med højt indhold af nerolidol, og det målte fald lå mellem 1,68 % og 38,61 % [5]. Spændet er bredt, og spændet er hele resultatet. Ét tal ville ikke dække, hvad der blev målt.

De to prøver er heller ikke ens. I 1991 stod nerolidol i foderet, i 2015 var det en æterisk olie med nerolidol som hovedbestanddel [4][5]. Derfor kan tallene ikke lægges oven på hinanden, og derfor står de som to poster og ikke som en linje med en udvikling. Begge arbejder er prækliniske, og der er ikke udført test på mennesker [5].

Vægten bag hvert af de to tal er den samme: ét studie [4][5]. Det er ikke ingenting, og det er ikke meget. Sådan står det.

Fra hippocampus til ulcusmodellerne

Ét præklinisk studie, ét hjerneområde, 2013

Studiet af Nogueira Neto fra 2013 målte i hjerneområdet hippocampus efter en åben-felt-test, og forfatterne beskriver fundet som neuroprotektivt i netop den model [6]. Formuleringen hører til modellen. Den flytter sig ikke videre af sig selv.

Rækkevidden kan skrives i to led: ét præklinisk studie, ét hjerneområde [6]. Ikke en række forsøg. Ikke flere modeller. Ingen test på mennesker. Det er også grunden til, at dette afsnit er kort: der står ikke mere i kilden, end der står.

Åben-felt-test er navnet på opstillingen, og hippocampus er stedet, målingen blev foretaget [6]. To oplysninger, og de hører sammen. Ordet neuroprotektiv er forfatternes eget om deres resultat i den model, og det er værd at gengive med den ramme, det kom i [6].

Klopells forsøg fra 2007 og de to procenttal

Her blev nerolidol isoleret fra æterisk olie af Baccharis dracunculifolia og prøvet i prækliniske ulcusmodeller [7]. En ulcusmodel er en opstilling, hvor ulcus fremkaldes på en bestemt måde, så to grupper kan holdes op mod hinanden. Tre fremkaldelsesmåder står nævnt i arbejdet, og de giver tre forskellige poster.

I modellen med fysisk fastholdelse blev der dannet færre ulcus, og i de to øvrige, hvor ulcus blev fremkaldt med ætanol og med indometacin, blev dannelsen inhiberet [7]. Indometacin hører til gruppen af ikke-steroide antiinflammatoriske stoffer [7].

Kun ætanolmodellen har procenttal knyttet til sig: 52,63 % inhibition ved 250 mg/kg og 87,63 % ved 500 mg/kg [7]. Tallene pr. kilo kropsvægt hører til den ene opstilling, og de flytter sig ikke over på en pakning.

Der er også en forskel mellem de to arbejder, hvor en æterisk olie er nævnt. I 2007 blev nerolidol isoleret fra olien og prøvet for sig, mens olien fra Zornia brasiliensis i 2015 blev prøvet som olie med nerolidol som hovedbestanddel [5][7]. Isoleret stof og hel olie er to forskellige prøver, selv når navnet er det samme.

Læst ordret er der tre poster i arbejdet fra 2007 og procenttal på én af dem [7]. Sådan bliver et forsøg mest brugbart: som en beskrivelse af, hvad der blev stillet op, og hvad der blev målt.

Cibdol har offentliggjort analyser af olierne med CBD siden 2014, fordi en påstand er let at skrive, mens et resultat kan efterprøves. Det er også skillelinjen i dette opslag: cannabinoidindholdet i et parti er målt og skrevet ned, mens nerolidol står i litteraturen om planten og dens duftstoffer. Nabosøgninger som cbd kapsler, hamp kapsler og cbd olie kapsler handler om formater, ikke om denne terpen, og søgninger om cbd bivirkninger fører til en helt anden slags kilder.