Humle og hamp: harpiks, myrcen og to slags kemi

Kirtelvæv, harpiks og en håndfuld navne

1. To planter kan ligne hinanden på afstand og alligevel falde helt forskelligt ud, når indholdet bliver skrevet ned. Humle og hamp er sådan et par. Samme slags opbygning, den samme klæbrige harpiks, og en håndfuld terpener med navne, man genkender fra begge profiler. Ligheden er reel. Den rækker bare ikke længere end til overfladen.
2. Kirtelvævet står først på listen over fællestræk. Begge planter danner harpiks i kirtelvæv, og harpiksen er klæbrig, hvis den kommer mellem to fingre. Det er en fysisk lighed mellem to plantevæv. Det er ikke en oplysning om, hvilke molekyler der sidder i harpiksen.
3. Et ord til at holde fast i: terpener er de flygtige forbindelser, der udgør plantens duftende fraktion. De sidder i harpiksen sammen med resten af indholdet, og de er grunden til, at både en humlekogle og en hampetop kan kendes på lugten.
4. Duftkemien er det næste fællestræk. Nogle af de terpener, der bærer humlens aroma, optræder også blandt hampens flygtige forbindelser, og de bærer de samme velkendte navne begge steder. Derfor havner de to planter i samme sætning: arkitekturen og duftkemien peger mod hinanden.
5. Cannabinoiderne hører ikke til billedet. THC: ingen i humle. CBD: ingen i humle. Duften kan trække tankerne i en anden retning, men kolonnen med cannabinoider står tom for humle, og et duftindtryk laver ikke om på det.
6. Familieligheden i botanikken afgør ikke, hvad der kan måles. Et slægtskab siger noget om, hvordan to planter er bygget. Det siger ikke, at de rummer de samme stoffer, og for indholdet i harpiksen gør ligheden ingen forskel.
7. Hampens side af sagen er kortlagt. Arbejdet af ElSohly og Slade fra 2005 [1] beskriver cannabisplantens bestanddele som en kompleks blanding af naturlige cannabinoider. Humlens kemi er en anden [1], og det er den ene sætning, hele sammenligningen står og falder med.
8. Anledningen til dette opslag er 2 af navnene i den aromatiske fraktion. Myrcen er det ene af dem, og det er også det navn, der er bedst dokumenteret i humleolien. Resten af siden handler om det, der faktisk står noteret.

Det navn, der fylder mest i humleolien

1. Først den kemiske ramme. Terpener og terpenoider udgør så godt som hele den fraktion, der er tale om. Det er ikke en lille delmængde blandt mange andre stofgrupper. Når humlens duft beskrives kemisk, er det stort set den fraktion, der bliver beskrevet.
2. Myrcen er den største enkeltbestanddel af humleolien i mange aromasorter. Ikke i alle, og ikke i samme andel. Men i mange af de sorter, der dyrkes for aromaens skyld, står myrcen øverst, når bestanddelene bliver stillet op ved siden af hinanden.
3. Rollen kan beskrives som den tydeligste note i duften. Ikke den eneste note, men den, der bærer indtrykket, når profilen skal sættes på ord. Alt det andet i olien ligger et lag under.
4. Myrcen er ikke humlens eget. Det samme navn står i mango, i citrongræs, i laurbær og i timian. Hverdagsplanter uden nært slægtskab, som alligevel deler en enkelt forbindelse, fordi duftkemi ikke følger slægtstræet.
5. På hampens side gælder navnet også. Myrcen findes i mange chemovarer af cannabis, og i laboratorieprofiler er det ofte den mest udbredte terpen af dem alle. To planter, samme molekyle, hver sin baggrund.
6. Derfor står terpener og cannabinoider i de samme oversigter, når hamp bliver analyseret. De sidder i samme harpiks og bliver målt i samme ombæring. Det er en oplysning om placering i planten, ikke om andet.
7. Hvilke terpener der er i et konkret ekstrakt, og i hvilken andel, kan ikke sluttes ud fra plantens navn. De tal hører til rapporten for det enkelte parti, og det er dér, de kan efterprøves.
8. Terpenoiderne hører med i samme regnskab. Fraktionen beskrives som terpener og terpenoider tilsammen, og de to ord dækker den samme aromatiske del af planten, ikke to konkurrerende lister.

Hypotesen om blandingen, og hvad papirerne rummer

Harpiksen, hvor de to stofgrupper mødes

Terpener og cannabinoider ligger i samme harpiks. Ikke i hver sin del af planten, men side om side i det samme klæbrige materiale. Det er den fysiske iagttagelse, hele diskussionen om entourage bygger på.

Ordet harpiks er værd at holde fast i. Det er ikke et løst billede, men det klæbrige materiale, kirtelvævet danner. I hampens tilfælde sidder både duftstofferne og cannabinoiderne dér. I humlens tilfælde sidder duftstofferne der alene.

Forslaget lyder, at de to stofgrupper læses som en blanding frem for hver for sig. Gennemgangen af Russo fra 2011 [2] samler forslaget sammen med de kilder, der ligger bag, og noterer samtidig, at emnet ikke er afgjort, og at der skal flere undersøgelser til.

Sådan står det stadig. Litteraturen beskriver en placering i planten og et forslag om, hvordan indholdet kan læses. For hampens del er kompleksiteten dokumenteret som en sammensat blanding af naturlige cannabinoider [1]. Humle står uden for det regnskab.

Hvad et fuldspektret hampeekstrakt rummer

Fuldspektret hampeekstrakt [2] er en betegnelse for indhold. Den dækker en bred række terpener ved siden af cannabinoiderne, og den hviler på almindelig ekstraktionskemi: det, der sidder i plantematerialet, følger med over, så langt metoden rækker.

Hvilke terpener der så står i flasken, og hvor stor en andel de udgør, kan betegnelsen ikke svare på. Svaret ligger i papirerne for det parti, olien er hentet fra. Den slags dokumentation rækker længere end en generel forventning til, hvad hamp indeholder.

Myrcen er et godt eksempel. Navnet står ofte øverst i laboratorieprofiler af hamp, men ofte er ikke det samme som altid, og andelen svinger. Et navn på en liste og et tal i en rapport er to forskellige oplysninger.

Til sammenligning er humlens fraktion beskrevet som terpener og terpenoider næsten hele vejen igennem. Der er ingen cannabinoidkolonne at fylde ud. Sammenligningen mellem de to planter stopper altså netop dér, hvor kemien bliver interessant for et ekstrakt.

Hvad varmen sender bort, og hvad der bliver tilbage

1. Terpener er flygtige, og det har en praktisk konsekvens i bryggeriet. Under langvarig kogning bliver den flygtige terpenfraktion drevet af. Den går bort med dampen, og det gælder også myrcen, som ellers fylder mest i humleolien.
2. Alligevel ender terpener i øllet. Overførslen sker, og det er grunden til, at humlens duft overhovedet kan genkendes i et færdigt glas og ikke kun i råvaren.
3. Kraftigt tørhumlet øl er det tydeligste tilfælde. I moderne øl med meget tørhumle står den friske terpenprofil i vid udstrækning intakt, myrcen inklusive, fordi tørhumlingen ligger uden for den lange kogning.
4. Bemærkningen om cannabis hører mest sandsynligt til dér. Når nogen løfter glasset, dufter og siger, at det minder om noget helt andet, står der oftest et kraftigt tørhumlet øl på bordet.
5. Duften er ikke en måling af cannabinoider. Humle rummer hverken THC eller CBD, og et genkendeligt duftindtryk flytter ikke den oplysning.
6. Genkendelsen kommer fra selve molekylet. Myrcen står i mango, citrongræs, laurbær og timian, og i mange chemovarer af cannabis. Samme forbindelse, samme note, uanset hvilken plante den kommer fra.
7. Rækkefølgen i bryggeriet afgør altså, hvad der er tilbage. Langvarig kogning tager den flygtige del. Humle, der kommer til efter kogningen, får sin profil med videre.
8. Og det, der kan efterprøves om et parti, står ikke i næsen. Det står på papiret. En duft er en beskrivelse. En analyse er et tal.

Navnene, der også står i vores katalog

Humle står ikke på nogen af vores etiketter. Emnet er her, fordi terpener og cannabinoider er de to ord, der forbinder de to planter, og fordi det er præcis de samme to ord, der står i dokumentationen bag vores olier og kapsler.

Søgefeltet peger tit på formater frem for på molekyler. Nogle skriver cbd kapsler, når de leder efter et fast format. Andre skriver hampolie kapsler. Cannabisolie kapsler dukker også op, og bag alle tre ligger det samme spørgsmål: hvad står der egentlig i papirerne.

Svaret er det samme uanset format. Cannabinoiderne er målt, og terpenerne hører til den aromatiske fraktion, der følger med i et fuldspektret ekstrakt [2]. Ingen tommelfingerregel kan erstatte den rapport, og siden 2014 har det været den samme rækkefølge: mål først, skriv ned bagefter.

• Fælles træk for humle og hamp: kirtelvæv, klæbrig harpiks og en håndfuld terpener med genkendelige navne.
• Humlens liste over cannabinoider er tom: hverken THC eller CBD, og kemien er en anden end cannabisplantens [1].
• Fraktionen: terpener og terpenoider, så godt som hele vejen igennem.
• Myrcen: største enkeltbestanddel af humleolien i mange aromasorter, og den tydeligste note i duften.
• Samme navn i mango, citrongræs, laurbær og timian, og i mange chemovarer af cannabis.
• Entourage-hypotesen: en blanding frem for isolation, og et emne, der ikke er afgjort [2].
• Langvarig kogning driver den flygtige terpenfraktion af; i kraftigt tørhumlet øl står profilen i vid udstrækning intakt.
• Andelen af hver terpen i et konkret ekstrakt: partirapporten, ikke betegnelsen på flasken.