Hamp vs cannabis: samme art, forskellige papirer

Botanikken, kemien og etiketten i samme skema

Én art. Det er svaret, når spørgsmålet handler om systematik, og det har stået sådan siden Small og Cronquists arbejde fra 1976 [1]. Den praktiske taksonomi derfra placerer Cannabis som en enkelt art og lægger skellet mellem dyrkede og vilde varianter i stedet for mellem selvstændige arter. Det er stadig den henvisning, søgninger om hamp og cannabis som botanisk adskilte planter lander ved.

Kemien følger samme logik. Optællingen i litteraturen når over 100 cannabinoider i plantematerialet [2], og en fibersort fra marken og en sort avlet i den modsatte retning råder over den samme biokemiske værktøjskasse. Det, der skiller dem, er profilen: hvor meget af hvad der kommer ud af den samme kasse.

Tre spalter, tre slags oplysninger. Artsspørgsmålet er afgjort i botanisk litteratur, og det flytter sig ikke, fordi et sortsnavn skifter. Kemien er en optælling af det, der er identificeret i plantematerialet [2]. Den administrative betegnelse hører derimod til et katalog over sorter og et tal, der måles på marken, ikke i planteanatomien.

To avlsretninger, to kemiske profiler, to retlige kategorier. Og rigelig løs mærkning ind imellem, hvor ordene hamp, hampolie og cannabis bruges om formater, der ikke står i samme rubrik. Skemaet holder lagene fra hinanden, så et ord fra det ene lag ikke kommer til at svare på et spørgsmål fra et andet.

Fra plantenavn til ordet på æsken, led for led

Ni led, i den rækkefølge kilderne tillader. Hvert led hører til sit eget lag, og de kan ikke bytte plads.

1. Artsnavnet. Cannabis opstilles som én art i den praktiske taksonomi fra 1976, og opdelingen inde i arten går på dyrkede over for vilde varianter [1].
2. Referencen. Netop det arbejde er den henvisning, spørgsmålet om botanisk adskilte planter bliver afgjort ved [1].
3. Avlsretningen. En sort avlet til fiber og stængel og en sort avlet i den anden retning står som to retninger med to kemiske profiler.
4. Grundlaget. Begge retninger har samme biokemiske værktøjskasse, og litteraturen tæller over 100 cannabinoider i planten [2]. Antallet er tilgængeligt i begge retninger [1].
5. Ordene omkring emnet. Cannabinoider og terpener er de to begreber, der oftest står side om side, når nogen læser en etiket igennem.
6. Hampen uden ekstrakt. Hamp er en industriafgrøde, der ligger forud for hele kategorien af cannabinoidekstrakter, og en stor del af den globale hamphøst har ingen forbindelse til ekstrakter.
7. Den administrative betegnelse. I EU er hamp ikke en botanisk kategori: rækkevidden er sorter i EU's sortsliste, og THC på marken må højst udgøre 0,3 %.
8. Kilden til ekstrakter. For ekstrakter på EU-markedet er udgangspunktet sorter, der er registreret i sortslisten.
9. Papirerne, ikke planten. Når to formater skal holdes op mod hinanden, samler forskellen sig i tre dokumentationsspørgsmål, og botanikken bidrager ikke med et af dem.

Grænsen på marken og navnet i sortslisten

Ordet hamp gør noget andet i et regelsæt end i en flora. I EU er det en administrativ betegnelse, og rækkevidden er ret snæver: sorter, der står opført i EU's sortsliste, dyrket sådan, at THC på marken holder sig på højst 0,3 %. Tallet er et marktal. Det siger noget om et parti afgrøde, ikke om planteslægtens systematik.

Derfor kan et ord på en pakning ikke bruges som argument i artsspørgsmålet. Står der hamp, oplyser det, hvilken kategori og hvilken sortsregistrering materialet hører under. Skal spørgsmålet om selve arten afgøres, ligger svaret et helt andet sted, nemlig i taksonomien fra 1976 [1]. De to oplysninger er begge korrekte og handler bare ikke om det samme.

For ekstrakter, der sælges på EU-markedet, peger kilden tilbage på sorter, der er registreret i sortslisten. Det er den forbindelse, der gør et sortsnavn interessant: det er indgangen til, hvilken kategori et format er skrevet ind i. Skriver nogen hampolie kapsler i søgefeltet, og skriver en anden cannabis kapsler, kan de to søgninger godt ende ved plantemateriale fra samme registrerede sorter.

Og hamp findes i vidt omfang uden ekstrakter overhovedet. Afgrøden går forud for hele kategorien af cannabinoidekstrakter, og en betydelig del af den globale høst går til formål, der ikke har noget med ekstrakter at gøre. Ordet dækker altså både marker, hvis udbytte aldrig kommer i nærheden af en flaske, og de sorter, som senere står bag et ekstrakt. Det er samme betegnelse, brugt om to meget forskellige forsyningskæder, og det er en af grundene til, at ordet alene sjældent afgør noget.

Tre spørgsmål til papirerne, når to æsker står side om side

Sammenligningen mellem to produkter er ikke botanisk. Den er administrativ, og den kan skæres ned til tre spørgsmål. Hvilken sort ligger bag, og er den registreret i EU's sortsliste? Hvilken retlig kategori er formatet skrevet ind i? Og hvilket ord på pakningen beskriver plantematerialet, og hvilket beskriver ekstraktet? Ingen af de tre spørgsmål handler om, hvor mange arter Cannabis har.

Det er også her, den løse mærkning giver arbejde. Mellem de to avlsretninger, de to profiler og de to retlige kategorier ligger et bredt felt af betegnelser, hvor samme ord bruges om formater, der ikke deler rubrik. Cbd kapsler, hamp kapsler og cannabisolie kapsler kan stå som tre forskellige indgange til det samme udgangspunkt, eller til noget helt forskelligt. Ordet i søgefeltet afgør det ikke. Sortsnavnet og kategorien gør.

I vores eget katalog kommer plantematerialet udelukkende fra hampesorter, der er registreret i EU, og produktionen har ligget i Schweiz siden 2014. Det er den samme oplysning, der kan læses hvert sted, hvor en olie eller cbd kapsler er beskrevet, og den hører til kategorispørgsmålet, ikke til artsspørgsmålet. Derfor står den ved siden af sortsoplysningen og ikke i stedet for den.

Resten af emnet ligger uden for dette opslag. Botanikken er afgjort i litteraturen fra 1976 [1], antallet af cannabinoider er en optælling i plantematerialet [2], og grænsen på 0,3 % er et marktal knyttet til sorter i sortslisten. Tre oplysninger, tre lag. Læst i den rækkefølge holder de op med at modsige hinanden.