CBD, THC og resten af cannabinoiderne

Det væsentlige først, i otte nedslag

1. Samme plante, næsten samme byggesten, og alligevel et skel, der ikke lader sig forhandle. THC er den berusende bestanddel, isoleret og karakteriseret i 1964 [2], mens cannabidiols struktur blev fastlagt i 1940 ud fra ekstrakt af vildtvoksende hamp [1]. To molekyler. To årstal. Én forskel, som resten af emnet hviler på, og det er også den forskel, folk oftest kommer efter, når de begynder at læse om cannabinoider.
2. Skellet fik en adresse i 1990. Matsudas arbejde fra det år beskrev en cannabinoidreceptors struktur sammen med funktionel ekspression af klonet, komplementært arvemateriale [3]. Resultatet var et defineret molekylært mål, ikke et mål, man sluttede sig til ad omvejen. Receptoren har navnet CB1, og siden har den været det faste holdepunkt, hver gang de to stoffer stilles op over for hinanden i litteraturen.
3. CB1 findes rigeligt i centralnervesystemet. Det er via denne receptor, THC beskrives som berusende [3], og derfor står receptornavnet midt i emnet frem for i en fodnote. Hvor i vævet bindingsstedet er talrigt, hører med til billedet, ikke kun molekylets form. Uden den oplysning bliver sammenligningen let til to navne uden noget imellem dem.
4. Cannabidiol opfører sig anderledes ved samme receptor. Der er ingen direkte aktivering, og netop det er standardforklaringen på, at der ikke opstår rustilstand, uanset hvilken mængde et produkt oplyser [3]. Det er en nøgtern formulering, ikke en salgsformulering, og den holder på det niveau, den er skrevet på. Længere ned i detaljerne bliver billedet mere sammensat.
5. Kortet slutter nemlig ikke ved CB1. Cannabinoidfarmakologi omfatter mere end én receptor og mere end én signalvej, og derfor er CB1-billedet delvist for begge stoffer. En sætning om CB1 er præcis, men den er ikke udtømmende, hverken for THC eller for cannabidiol. Det er værd at have med, når en enkelt receptor bliver brugt som hele forklaringen på to forskellige molekyler.
6. Planten er en blanding, ikke to stoffer. Gennemgange af cannabis' bestanddele beskriver en kompleks blanding af naturlige cannabinoider med over 100 identificerede forbindelser, hertil terpener og andre plantemolekyler [4]. Sammenligningen mellem CBD og THC dækker altså to poster i en betydeligt længere optegnelse, og resten af den optegnelse er ikke ligeligt beskrevet.
7. De sjældnere forbindelser står tyndere i litteraturen. Mange bestanddele er kun sparsomt undersøgt, og receptorarbejdet på dem ligger bagud i forhold til arbejdet på det par, folk sammenligner [4]. Det er en oplysning om forskningens omfang, ikke om planten. Derfor kan et navn godt være velkendt, uden at der ligger meget receptorarbejde bag det.
8. Så er der etiketten, hvor emnet møder en pakning. Cibdol har offentliggjort partianalyser siden formuleringsarbejdet begyndte i 2014, og princippet bag dem er enkelt: den procent, der står på etiketten, skal kunne efterprøves af tredjepart. Det svarer på et spørgsmål om indhold. Spørgsmålene om receptorer bliver besvaret i litteraturen, ikke i en partirapport.

1940, 1964 og 1990 i den rækkefølge

Tre publikationer bærer det meste af emnet, og rækkefølgen mellem dem er værd at holde fast i. Molekylerne kom først, receptoren kom senere. Cannabidiols struktur blev fastlagt i 1940 af Adams, Hunt og Clark, og materialet var ekstrakt af vildtvoksende hamp [1]. Der fandtes altså et molekyle med en beskrevet form, længe før nogen kunne pege på det sted i kroppen, hvor cannabinoider genkendes. Den slags rækkefølge er almindelig i naturstofkemi, men den forklarer også, hvorfor de ældste tekster om hamp taler om ekstrakter og ikke om bindingssteder.

I 1964 blev den berusende bestanddel isoleret og karakteriseret af Gaoni og Mechoulam [2]. Det er det arbejde, THC stammer fra som defineret stof i den moderne litteratur. Fra det tidspunkt lå der to karakteriserede molekyler på bordet, og sammenligningen blev mulig i kemisk forstand: to strukturer, samme plante, og en forskel, man kunne beskrive frem for at gætte sig til. Hvad der endnu manglede, var et sted at placere forskellen. Kemien kunne fortælle, hvordan molekylerne var bygget, men ikke hvor de blev genkendt.

Det kom i 1990. Matsuda og kolleger beskrev en cannabinoidreceptors struktur og fik det klonede, komplementære arvemateriale til at fungere, altså funktionel ekspression [3]. Forskellen mellem det og tidligere arbejde er ikke kosmetisk. Et defineret molekylært mål er noget andet end et mål, man antager ud fra iagttagelser af hele organismer. Fra 1990 kunne man tale om CB1 som et konkret bindingssted med en beskrevet opbygning, og det er den ramme, senere arbejde om både THC og cannabidiol er skrevet ind i.

Derfor ser indgangen til emnet ud, som den gør. THC er berusende, og formidlingen sker via CB1. Cannabidiol er ikke berusende [3]. Det er den del, der står fast, og det er den del, de fleste opslag begynder med. Alt, hvad der ligger længere ude, kræver flere kilder og flere forbehold, og de forbehold hører med til beskrivelsen frem for at være noget, man kan lade ligge.

Et fjerde årstal hører med, men det svarer på en anden slags spørgsmål. ElSohly og Slade beskrev i 2005 plantens kemiske bestanddele som en kompleks blanding af naturlige cannabinoider, med over 100 identificerede forbindelser samt terpener og andre plantemolekyler [4]. Det er en optegnelse over indhold, ikke over receptorer. De to slags arbejde bør ikke lægges oven i hinanden, for en forbindelse kan være grundigt identificeret kemisk og samtidig stå næsten ubeskrevet, når spørgsmålet handler om bindingssteder. Fire årstal, fire forskellige slags oplysninger.

Receptoren, hvor forskellen får en adresse

CB1 er rigeligt til stede i centralnervesystemet, og det er via denne receptor, THC beskrives som berusende [3]. Den oplysning gør en del arbejde. Den forklarer, hvorfor emnet overhovedet handler om nervesystemet, og den binder en kemisk forskel til noget, der kan måles i et system frem for beskrives i almindelige ord. Det er også grunden til, at receptorens navn optræder i næsten alle nyere gennemgange af de to stoffer, uanset hvor kort gennemgangen er.

Cannabidiol opfører sig anderledes ved samme receptor. Der er ingen direkte aktivering, og det er standardforklaringen på, at der ikke opstår rustilstand, uanset hvilken mængde der er oplyst på et produkt [3]. For den, der læser om emnet første gang, er det ofte hele spørgsmålet. Svaret ligger på receptorniveau og er beskrevet i litteraturen, ikke i en markedsføringstekst. Kernen kan formuleres kort: THC er berusende, cannabidiol er det ikke, og mellemleddet er CB1 [3].

Det er samtidig værd at bemærke, hvad sætningen ikke rummer. Den siger noget om et bindingssted og om en forskel mellem to molekyler. Den siger ingenting om, hvad der ellers sker i et menneske, og den kan derfor ikke strækkes videre end den formulering, kilderne har givet den. Nøgternhed er ikke en stilistisk detalje her, den er hele grunden til, at oplysningen holder.

Den del af kortet, der endnu ikke er fyldt ud

Så langt rækker det, der står fast. Men cannabinoidfarmakologi omfatter mere end én receptor og mere end én signalvej, og derfor er CB1-billedet delvist for begge stoffer. En beskrivelse, der stopper ved ét receptornavn, er ikke forkert. Den er ufuldstændig, og det er en anden slags problem. Når en tekst bruger CB1 som hele forklaringen på begge molekyler, læner den sig altså på en del af kortet og ikke på hele kortet.

Uden for det bedst beskrevne område bliver kilderne tyndere. Gennemgange af plantens kemi noterer, at mange bestanddele kun er sparsomt undersøgt, og at receptorarbejdet på de mere sjældne forbindelser ligger bagud i forhold til arbejdet på de to, der sammenlignes hyppigst [4]. Det er en oplysning om litteraturens tilstand. Den fortæller, hvor meget der er skrevet, og ikke hvad der findes i planten. Nogle gange er det mest præcise svar, at spørgsmålet endnu ikke er afgjort på papir, og så er det svaret.

Planten som blanding, ikke som par

De to navne fylder næsten alt, men de dækker en lille del af indholdet. Gennemgange af cannabis' bestanddele beskriver en kompleks blanding af naturlige cannabinoider med over 100 identificerede forbindelser, og ved siden af dem står terpener og andre plantemolekyler [4]. Sammenligningen mellem CBD og THC er derfor to poster i en lang liste. Det gør ikke sammenligningen mindre relevant, for den er den bedst beskrevne del af listen, men den er ikke listen.

Ordet identificeret er værd at læse præcist. En identificeret forbindelse er registreret kemisk: den er fundet, adskilt og beskrevet i plantematerialet [4]. Det siger i sig selv intet om et bindingssted. Hvor de to mest omtalte molekyler har en receptorhistorie, der går tilbage til 1990 [3], gælder det ikke i samme grad for de øvrige. Receptorarbejdet på de sjældnere cannabinoider ligger efter arbejdet på det sammenlignede par [4], og det er derfor de fleste nøgterne opslag om dem bliver korte.

Terpener står opført i de samme oversigter som cannabinoiderne, som en del af plantens indhold [4]. Det er også derfor, de to ord ofte optræder sammen, både i litteraturen og i søgefeltet. To forskellige stofgrupper, samme plantemateriale, samme slags optegnelse. At de deler en tabelside, betyder ikke, at de er undersøgt lige grundigt, og en oversigt over indhold er netop en oversigt over indhold.

Det har konsekvenser for, hvordan man læser en påstand om en mindre kendt cannabinoid. Er navnet nævnt i en kemisk optegnelse, eller ligger der arbejde bag på receptorniveau. De to ting kan ligne hinanden på skærmen og er meget forskellige på papir. Når kilderne kun rækker til det første, er det det, der kan skrives, og resten står åbent, indtil der er publiceret mere. Sådan ser det ud lige nu.

På produktsiden optræder de samme navne som betegnelser på formater. Sortimentet omfatter blandt andet CBD olie 2.0 og CBD kapsler 2.0, og ved siden af dem står CBG Oil 5% + CBD 2.5% og CBN Oil 5% + CBD 2.5%. Navnene i katalogen fortæller, hvilke cannabinoider en formel er bygget op om. Hvad litteraturen indeholder om hver af dem, er en anden opgørelse, og de to bør holdes adskilt, når man læser en etiket.

Fra molekyle til pakning

Etiketprocenten og partirapporten

Der er forskel på at læse om et molekyle og at læse om en flaske. Cibdol har offentliggjort partianalyser siden formuleringsarbejdet begyndte i 2014, og princippet er, at den procent, etiketten oplyser, skal kunne efterprøves af tredjepart. Det er en påstand om indhold, som kan kontrolleres, og den slags påstand er den nemmeste at forholde sig til. En analyse fortæller, hvad der er i det parti, tallet gælder for, og ikke mere end det.

Det er samtidig grænsen for, hvad en rapport gør. Den siger ingenting om CB1, om signalveje eller om, hvordan et molekyle genkendes i væv. De spørgsmål bliver besvaret i publikationer som arbejdet fra 1990 [3] og i gennemgange af plantens kemi [4]. To slags dokumentation, to slags spørgsmål. Når de holdes adskilt, bliver begge lettere at læse, og det bliver også tydeligere, hvad et tal på en etiket faktisk dækker.

Rækkefølgen er praktisk. Først kilderne, som fortæller, hvad de to molekyler er, og hvor forskellen mellem dem er placeret. Så pakningen, som fortæller, hvad der er i netop det parti. Man kan ikke bruge det ene til at svare på det andet, og det er hverken en mangel ved rapporten eller ved litteraturen.

Sådan ser søgningerne ud

Ordvalget i søgefeltet er sjældent det samme som i litteraturen. Mange skriver cbd kapsler, når de leder efter et format med en fast portionsstørrelse i stedet for en flaske med pipette. Andre skriver cbd olie kapsler og blander dermed de to formatord i én søgning. Hamp kapsler og hampolie kapsler peger mere mod plantematerialet end mod cannabinoidnavnet, mens cannabis kapsler og cannabisolie kapsler dækker det samme format med et andet ordvalg. Formuleringerne skifter, spørgsmålet bagved er ofte det samme.

Og det spørgsmål er som regel skellet, denne side begyndte med. Hvad er der i pakningen, og hører det til den berusende bestanddel fra 1964 [2] eller til cannabidiol, hvis struktur blev beskrevet i 1940 [1]. Svaret findes i to lag: receptorlaget, hvor CB1 er beskrevet siden 1990 [3], og indholdslaget, hvor partianalysen for det konkrete parti gælder. Ord som cannabinoider og terpener hører til det første lag, procenten på etiketten til det andet.

Nogle søgninger nævner et mærke eller en butik ved navn, andre skriver bedste cbd kapsler. Det er formatord, ikke kemi. Her står kun det, kilderne fra 1940, 1964, 1990 og 2005 fastholder, samt hvad der kan læses i en partirapport.