CBD og huden: hvad der er målt i celler og hudprøver

Fem numre om cannabinoider i hudens celler

1. På en tube står en tekstur og et indhold. I litteraturen står noget helt andet: hvor bindingsstederne sidder, hvilke molekyler kroppen selv danner, og hvordan de bliver nedbrudt igen. Kortlægningen hos Bíró og kolleger fra 2009 fandt receptorer for cannabinoider i flere af hudens celletyper [1]. Det er en oplysning om anatomi, og den handler om væv, ikke om et forløb hos en person.
2. De molekyler, kroppen selv danner til de samme bindingssteder, kaldes endocannabinoider. To af dem er beskrevet mere end alle andre: anandamid og 2-AG. Begge er anført i optegnelsen over hudvæv fra 2009 [1]. Det placerer signalstofferne i selve vævet, uden at der er lagt noget på huden udefra, og netop den pointe falder tit ud, når emnet bliver forkortet.
3. Nedbrydningen har navne. Fatty acid amide hydrolase og monoacylglycerol lipase er de to enzymer, der er rapporteret i hud i samme arbejde [1]. Når enzymerne står ved siden af receptorerne, læser kilden huden som et sted med lokal omsætning af cannabinoider, og ikke blot som en overflade, der bærer bindingssteder [1]. Forskellen mellem de to læsninger er grunden til, at hudvæv har fået sin egen plads i litteraturen.
4. Gennemgangen hos Tóth og kolleger fra 2019 samler laboratorie- og prækliniske spor og knytter dem til fem processer i huden [2]. Den beskriver opbygningen af et signalsystem, og den peger videre mod flere undersøgelser [2]. Ordet preklinisk hører til her, og det placerer målingerne før forsøg med deltagere.
5. Det materiale, der findes om cannabidiol og hud specifikt, er af to slags: forsøg med dyrkede celler [3] og målinger af passage gennem hudprøver [4]. Begge er udført uden for kroppen. De svarer på hver sit spørgsmål. Det er værd at holde fast i, når spørgsmålet dukker op lige ved siden af en søgning på cbd kapsler, hvor litteraturen ser helt anderledes ud.
6. Rækkefølgen er derfor et kort over vævet fra 2009 [1], en beskrivende gennemgang fra 2019 [2], et cellearbejde fra 2014 [3] og en passagemåling fra 2004 [4]. Fire publikationer, som hver dækker sit område. Årstallene står i den orden, materialet blev offentliggjort i, ikke i en orden, hvor det ene bekræfter det andet.

Talgcellerne, der blev dyrket uden for kroppen

Det mest citerede forsøg på området blev offentliggjort i 2014 af Oláh og kolleger [3]. Materialet var dyrkede menneskelige sebocytter. Det er de celler i talgkirtlerne, der danner hudens fedtstoffer, og de lå i et medium i et laboratorium, ikke i en hud. Cellerne blev tilsat cannabidiol, og det, der blev målt, var lipidproduktionen i cellerne sammen med nogle beslægtede celleforhold [3]. Alt sammen in vitro.

In vitro betyder uden for den levende organisme. En celle i et glas har ingen blodforsyning, ingen nerver og ingen omgivende hudlag. Den har et medium, en temperatur og en koncentration, som forsøgslederen har fastsat på forhånd. Resultatet gælder derfor celler under de betingelser, og arbejdet fra 2014 er skrevet præcis sådan [3]. Det er ikke en indvending mod forsøget. Det er dets rubrik.

Så er der antallet. Arbejdet fra 2014 er én publikation. Uanset hvor omhyggeligt et enkeltstående forsøg er sat op, er det det senere arbejde, der afgør, om fundet bliver bekræftet, eller om det bliver indsnævret til et mindre område. Én linje cellearbejde er begyndelsen på et spor, ikke enden af det.

Det er også her, henvisningerne kommer på afveje. Når forsøget fra 2014 bliver brugt som dokumentation for et resultat i huden, er henvisningen nået længere end forsøgets opbygning [3]. Cellekulturen målte celler. Der var ingen deltagere, ingen sammenligningsgruppe og ingen hud, der blev fulgt over tid. Det står som en oplysning om, hvad publikationen dækker.

Sat ved siden af kortlægningen fra 2009 bliver forskellen tydelig. Bíró og kolleger beskrev, hvor bindingsstederne og hudens egne signalstoffer findes i vævet [1]. Oláh og kolleger tog én celletype og ét molekyle og målte under kontrollerede betingelser i et glas [3]. To spørgsmål, to slags svar.

Talgkirtlernes lipidproduktion og hårsækkenes cyklus står som to af de processer, gennemgangen fra 2019 samler laboratoriespor om [2]. Derfor står celletypen fra 2014 ikke alene: den hører til et af de områder, oversigten allerede havde noteret [2]. Det samme væv, to slags materiale.

Fem processer i det prækliniske materiale

En oversigtsartikel gør noget andet end et enkeltforsøg. Gennemgangen fra 2019 hos Tóth og kolleger samler, hvad der er publiceret af laboratorie- og prækliniske resultater om cannabinoidsignalering i huden, og fordeler det på hudens processer [2]. Fem områder står nævnt. Ingen af dem er målt hos deltagere, og gennemgangen skriver selv fundene frem som spor, der peger videre mod flere undersøgelser [2].

Ordene i listen er tekniske, så de skal lige oversættes. Keratinocytter er den celletype, der udgør størstedelen af overhuden. Barrieredannelse handler om det yderste lag og om, hvordan det bliver bygget. Talgkirtlernes lipider er de fedtstoffer, der også var måleobjekt i cellearbejdet fra 2014 [3]. Hårsækkene skifter mellem faser i et forløb, og immunsignalering dækker de beskeder, hudens celler sender til hinanden [2].

Preklinisk er et ord om placering. Det dækker de målinger, der ligger før forsøg med deltagere, og gennemgangen fra 2019 holder den grænse tydeligt: den refererer, hvad der er målt, og i hvilket materiale [2]. Når de samme fem punkter dukker op i tekster om cremer, er de tit skrevet om til noget, kilden ikke indeholdt.

Sammenholdt med kortlægningen fra 2009 giver de fem punkter en anatomi over et signalsystem. Receptorer, kroppens egne molekyler og enzymerne, der nedbryder dem, er alle rapporteret i hudvæv [1]. Rubrikken slutter der.

• Dannelsen af hudens barriere, som den er fulgt i laboratorie- og prækliniske forsøg [2].
• Keratinocytternes vækst og differentiering, altså hvordan overhudens celler deler sig og modnes [2].
• Lipidproduktionen i talgkirtlerne, det samme område som cellearbejdet fra 2014 målte på [3].
• Hårsækkenes cyklus, altså de faser en hårsæk gennemløber, sådan som gennemgangen noterer dem [2].
• Immunsignaleringen i hudvæv, som den er beskrevet i det materiale, oversigten fra 2019 samler [2].

Passagen gennem hudprøver, opstillet i syv trin

1. Materialet kommer først. Målingerne fra 2004 hos Stinchcomb og kolleger blev udført på hudprøver fra mennesker [4]. Ikke på deltagere med noget lagt på armen, men på vævsprøver i en laboratorieopstilling. Den oplysning bør stå i første linje, hver gang resultatet bliver gengivet, for den afgør, hvad tallene kan bruges til.
2. Opstillingen er en diffusionsopstilling [4]. Prøven ligger mellem to rum, stoffet befinder sig på den ene side, og passagen over prøven er det, målingen følger. Det er en fysisk måling, og den holder sig til ét spørgsmål: kommer molekylet over, og hvor hurtigt. Andet kommer der ikke ud af den slags forsøg [4].
3. Tre molekyler indgik i samme arbejde: delta-8-tetrahydrocannabinol, cannabidiol og cannabinol [4]. Cannabidiol blev altså ikke undersøgt alene, men ved siden af to andre cannabinoider under de samme betingelser. Det gør en sammenligning mellem de tre mulig og siger samtidig, at arbejdet var et passagestudie, ikke et studie af hud som organ.
4. Måleobjektet var passagen gennem prøven [4]. Hvad der videre skete i vævet, ligger uden for det, opstillingen fulgte, og det står ikke opgjort i publikationen. Så præcist bør fundet gengives: tre cannabinoider, hudprøver fra mennesker, målt passage. Netop afgrænsningen er grunden til, at arbejdet stadig bliver citeret. Det svarer på ét spørgsmål og lader resten stå åbent [4].
5. Tallet på en tube er et indholdstal. Milligram cannabidiol oplyser, hvor meget der er i beholderen. Hvor meget der ender i et bestemt hudlag, er et andet spørgsmål, og det hører til passageforskningen [4]. De to tal ligger i hver sin rubrik og bør ikke læses som ét. Etiketten kender indholdet, ikke ruten.
6. Hverken passagemålingen fra 2004 eller cellearbejdet fra 2014 blev udført på deltagere [3] [4]. De to arbejder er ikke to skridt i samme forsøgsrække, men to selvstændige poster med hver sit materiale. Lagt sammen giver de ikke et tredje resultat, og det er nok den mest almindelige fejl i tekster om emnet.
7. Til sidst rækkefølgen for en læser: årstal, førsteforfatter, materiale og måleobjekt. Står de fire oplysninger der, kan et udsagn efterprøves i kilden. Mangler de, er der ikke noget at gå efter, uanset hvor sikkert udsagnet lyder. Fire oplysninger, ikke flere.

Rubrikken kosmetik, og de papirer der følger en tube

Der findes formuleringer i markedsføring, som henviser til forskning uden at nævne en publikation. De kan ikke efterprøves. Nævner de en publikation, er det ofte netop cellearbejdet fra 2014 [3]. En henvisning bliver brugbar, når den kan navngives: årstal, førsteforfatter, materiale. Og en gengivelse bliver brugbar, når grænserne står med, altså det opstillingen ikke målte. Derfor står de grænser skrevet ind her.

På ingredienslisten står cannabidiol som en af flere ingredienser til hudpleje i Cibdols hudplejeserie, og analyser af de enkelte partier er offentliggjort, så indholdet i en tube kan efterprøves. Det er en oplysning om indhold. Cellearbejdet fra 2014 [3] og passagemålingen fra 2004 [4] er oplysninger om målinger i et laboratorium. De to slags oplysninger står i hver sin rubrik, og de bliver ikke mere sammenhængende af at stå på samme side.

Søgefeltet blander rubrikkerne, så terpener kan stå lige ved siden af et spørgsmål om hudpleje. Bag hvert ord ligger en anden slags dokumentation. Det, der indtil videre findes om cannabidiol og hud, er kortlægninger af væv [1] [2], et cellearbejde [3] og en passagemåling [4]. En ny publikation kan flytte den status, og indtil da bliver den stående.

Selve rubrikken er værd at kende. I EU og Storbritannien er et kosmetisk produkt defineret efter formål, ikke efter indhold, og cremer, serummer og hudolier er skrevet ind i netop den ramme. Definitionen handler om, hvad produktet lægges på, og hvad det er beregnet til:

• At rense de ydre dele af kroppen, sådan som definitionen formulerer det.
• At parfumere, altså at give produktet og huden en duft.
• At ændre udseendet af de dele af kroppen, produktet lægges på.
• At beskytte de ydre dele af kroppen.
• At holde huden i god stand, som formålsbeskrivelsen lyder.
• At korrigere kropslugt, det sidste af de formål definitionen nævner.