Halveringstid for CBD: fra én time til flere dage

Én time i den ene ende af litteraturen, flere dage i den anden

Cirka én time i den ene ende af litteraturen. Op mod to til fem dage i den anden. Begge tal står i den samme systematiske gennemgang af cannabidiols farmakokinetik hos mennesker fra 2018 [1], og ingen af dem er skrevet forkert.

Forskellen ligger i, hvad en halveringstid er for en størrelse, og under hvilke betingelser den enkelte måling blev lavet. Tallet i sig selv fortæller ikke, hvordan forsøget var skruet sammen, eller hvem der blev målt på.

1. Halveringstid: den tid, der går, før koncentrationen i plasma er faldet til halvdelen af udgangspunktet.
2. Med 100 enheder som startpunkt i plasma svarer én halveringstid til cirka 50 enheder.
3. To halveringstider: cirka 25 enheder. Tre: cirka 12,5. Derfra fortsætter kurven nedad i stadig mindre absolutte trin.
4. Størrelsen er en populationsstatistik, og kilden er målinger, der er gennemsnittet af deltagerne i et forsøg.
5. Den er derfor ingen garanti for et enkelt menneske.
6. Det, tallet beskriver, er formen på koncentrationskurven i den undersøgte gruppe. Ikke mere end det.

Derfor kan to publicerede tal ligge langt fra hinanden uden at modsige hinanden. De er målt på hver sin måde, i hver sin gruppe, under hver sine betingelser. Gennemgangen fra 2018 noterer selv, at estimaterne varierer bredt efter indtagelsesvej og efter mønsteret i indtagelsen [1]. Det er den slags oplysning, der forsvinder, når et enkelt tal bliver løftet ud af sin sammenhæng og gentaget alene. Halveringstiden hører sammen med forsøget bag den, og det gælder både timetallet i den ene ende og dagetallet i den anden.

Spændet, som gennemgangen fra 2018 stiller det op

Arbejdet fra 2018 samler de humane farmakokinetiske studier om cannabidiol og opstiller estimaterne side om side [1]. Spredningen er stor, og den er ikke tilfældig.

1. Det samlede spænd i de indsamlede studier går fra omkring én time i nogle enkeltindgivelser til omkring to til fem dage [1].
2. Timetallene i den korte ende stammer fra enkeltindgivelser ad bestemte indtagelsesveje [1].
3. Tallene på to til fem dage stammer udelukkende fra betingelser med gentagen oral indtagelse over tid, ikke fra enkeltindgivelser [1].
4. Indtagelsesvejen står som en navngiven variabel bag spredningen [1].
5. Det samme gør den indgivne mængde og hyppigheden af indgivelser [1] [2].
6. Kropssammensætning og den måde, kroppen håndterer stoffet på, står ligeledes nævnt [1] [2].
7. Mønsteret i doseringen indgår sammen med indtagelsesvejen i gennemgangens forklaring på den brede variation [1].

Det er værd at holde fast i, hvor dagetallene kommer fra. Gentagen oral indtagelse er en anden situation end en enkelt indgivelse, og de to slags forsøg giver ikke samme kurve. Formater, der sluges, altså cbd kapsler og olie, hører til den orale gruppe, men gennemgangen fra 2018 sætter tal på forsøgsbetingelser, ikke på produkter [1].

Og læses spændet fra den anden ende: et tal på én time og et tal på flere dage er ikke to bud på samme spørgsmål. De er svar på to forskellige forsøgsopstillinger, hvor mængde, hyppighed og vej ind i kroppen er sat forskelligt op [1] [2]. Derfor er der ikke ét tal at citere for cannabidiol. Der er et spænd, og spændet har betingelser knyttet til hvert yderpunkt.

Fedtvæv, opsamling og en langsom vej tilbage

Cannabinoider er fedtopløselige. Det er den egenskab, der forklarer den lange ende af spændet, og litteraturen om human cannabinoid-farmakokinetik beskriver forløbet i klare trin [2].

1. Fedtopløselige cannabinoider fordeler sig ud af blodbanen og ind i fedtvæv [2].
2. I vævet sker der en opsamling, altså en akkumulering af stof [2].
3. Derfra frigives stoffet langsomt tilbage til kredsløbet [2].
4. Ved gentagen indtagelse stiger belastningen af vævsrummet [2].
5. Den frigivne andel bliver da det hastighedsbegrænsende trin for faldet i plasma [2].
6. Den terminale halveringstid efter gentagen dosering afspejler denne langsomme frigivelse fra væv [2].
7. Det er et omfordelingsfænomen, ikke et mål for igangværende aktivitet i kroppen [2].

Læg de to kilder ved siden af hinanden, og billedet hænger sammen. Enkeltindgivelser måler et hurtigt fald, fordi der ikke er bygget noget op i vævet endnu. Gentagen oral indtagelse måler noget andet: en kurve, der bliver holdt oppe nedefra af det, vævet giver tilbage [1] [2]. Samme stof, to forskellige regnskaber.

Derfor kan tallene fra kronisk oral dosering ikke flyttes over på en enkelt indgivelse. Grundlaget er ikke det samme [1].

Sidste punkt i listen er det, der oftest bliver læst forkert. Et højt tal for terminal halveringstid siger, at der stadig kommer små mængder tilbage i kredsløbet fra vævet [2]. Det siger ikke, hvad de mængder gør, og Huestis' gennemgang fra 2007 opstiller det netop som en omfordeling mellem kropsrum [2]. Beskrivelsen dækker fordelingen af stof, ikke noget derudover.

Koncentrationen i blodet og det, der kan påvises bagefter

Tre ting bliver ofte lagt sammen til én: kurven i plasma, hvor længe noget kan mærkes, og hvor længe noget kan påvises. Den farmakokinetiske litteratur holder dem adskilt, og det er værd at gøre det samme [1] [2].

Hvad kurven i plasma måler på

Måleenheden i gennemgangen fra 2018 er koncentration af stof i plasma [1]. Plasmakurven og varigheden af det, en person kan mærke, bliver ikke brugt i stedet for hinanden i farmakokinetisk litteratur, og gennemgangen opgør netop koncentration, ikke fornemmelse [1]. Det er en vigtig skelnen, når et tal fra et forsøg bliver læst som en tidsangivelse for noget helt andet. Halveringstidens rækkevidde er kurvens form i den undersøgte population. Videre rækker den ikke.

Her ligger sammenblandingen: et tal, der beskriver, hvor hurtigt koncentrationen falder, bliver læst som en varighed. Millars gennemgang fra 2018 gør det første op og siger ikke noget om det andet [1].

Påvisning hviler på andre tærskler og andre prøvematerialer

Påvisningsvindue og halveringstid er beslægtede, men ikke det samme. De to størrelser arbejder med forskellige tærskler og forskellige prøvematerialer [2]. Det, der driver et langt påvisningsvindue efter gentagen eksponering, er frigivelsen fra væv, som holder lave koncentrationer i kredsløbet i gang [2]. Så et tal for halveringstid kan ikke omregnes til et påvisningsvindue, og et påvisningsvindue kan ikke læses baglæns som en halveringstid. De besvarer to forskellige spørgsmål, målt med to forskellige metoder, og de to kilder her holder dem adskilt [1] [2].

Hvad materialet kan bære, og hvad det ikke kan

Gennemgangen fra 2018 skriver selv om sit grundlag: datasættet for cannabidiols farmakokinetik hos mennesker er heterogent, og forskelle i design og prøvetagning begrænser, hvad der kan samles til en fælles konklusion [1]. Det er ikke en svaghed, der skal skjules. Det er den oplysning, der gør spændet forståeligt.

Et datasæt sat sammen af forskellige forsøgsdesign

Studierne er ikke lavet efter samme skabelon. Der er forskel på design, og der er forskel på, hvordan og hvornår prøverne blev taget [1]. Netop derfor bliver pulede konklusioner begrænsede, og netop derfor ser spændet fra omkring én time til to til fem dage så bredt ud [1]. De rapporterede intervaller gælder de undersøgte studiepopulationer under de studiebetingelser, der blev brugt. De gælder ikke mennesker uden for dem [1]. Det er en nøgtern grænse, og den står i kilden selv, ikke som et forbehold udefra.

Kropssammensætning og nedbrydning: navngivet, men uden tal

Kropssammensætning og den enkeltes håndtering af stoffet står nævnt som kilder til variation [1]. Nævnt er ikke det samme som kvantificeret: der findes ingen forudsigende tal pr. person i materialet [1]. Halveringstiden er og bliver en populationsstatistik, hvor grundlaget er gennemsnitsmålinger på deltagere [1]. Derfor er en halveringstid for cannabidiol en beskrivelse af en gruppe, ikke et regnestykke for et navn. Søgninger om cannabinoider og om formater som cbd olie kapsler fører hurtigt hen til ét enkelt tal, og litteraturen bag er mere forbeholden end det [1] [2].