CBD og bilkørsel: tre spørgsmål holdt hver for sig

Tre spørgsmål, der lægges sammen i farten

Klokken er halv elleve om aftenen. To betjente har stillet kegler op ved udkørslen fra en industrivej, og bilen foran ruller frem. I sidelommen ligger en flaske olie og en æske kapsler, købt i en butik. Det, der melder sig i den situation, føles som ét spørgsmål. Det er tre.

Det første handler om, hvad apparatet ved vejsiden faktisk regner på. Det andet om, hvilket tal en lovgiver har skrevet ned, og hvor det tal gælder. Det tredje om egnethed til at føre køretøj, som står i sin egen bestemmelse. Tre svar, tre forskellige kilder. De kan ikke bytte plads.

Delta-9-THC er det, cannabis-sporet regner på

Målstoffet i cannabis-sporet er delta-9-tetrahydrocannabinol, THC. Cannabidiol indgår ikke i selve målingen. Apparatets logik er kort: CBD lades ude af betragtning, og THC registreres, uanset hvilket produkt stoffet kom fra. Et lovligt indkøbt hampeekstrakt har ingen særskilt status i en analyse.

Kilden står ikke i resultatet

På analyseniveau er forskellen mellem et lovligt hampe- eller CBD-ekstrakt og et kontrolleret cannabispræparat mængden af THC. Ikke andet. Selve apparatet spørger ikke til etiketten, formatet eller købsstedet. Denne side forudsiger ikke resultatet af en konkret prøve og drager ingen konklusion på en myndigheds vegne.

Loven sætter tal, ikke navne på produkter

Den britiske lovgivning om stoffer bag rattet arbejder med fastsatte blodgrænser og en liste over stoffer, hvor THC står opført. Niveauet er lagt bevidst lavt, og begrundelsen er at indfange brug, ikke at tolerere et niveau. Ordlyden rummer ingen mekanisme, der spørger, hvilket produkt THC oprindeligt kom fra.

Andre lande har deres egne analytiske grænser og deres egne begrundelser bag dem. Kører man over en landegrænse, skifter regelsættet, uden at noget i bilen har ændret sig.

Skemaet forklarer, hvorfor et tal fra et land ikke kan flyttes til et andet som en tommelfingerregel. Rulebogen skifter ved grænsen, og den nye bog er skrevet af nogle andre.

Fuldt spektrum, bredspektret og linjen i partirapporten

Betegnelserne på etiketten beskriver indhold. De beskriver ikke retsstillingen bag rattet. Fuldt spektrum dækker en bredere række af hampens cannabinoider, og spormængder af THC hører til formatets definition, lovligt inden for markedets loft. Bredspektret beholder de øvrige cannabinoider, og THC er taget ud. Begge typer kan ende med den samme formulering i partirapporten om, at THC ikke er påvist.

Rapporten svarer på, hvad laboratoriet kunne måle i det parti, der står på hylden. Den svarer ikke på, hvad en blodprøve viser en tirsdag aften tre uger senere. To spørgsmål, to dokumenter.

Fra spormængde til noget måleligt

Fedtopløseligheden er det, der gør tidsforløbet interessant. THC fordeler sig til fedtvæv og frigives langsomt tilbage til kredsløbet, som beskrevet i Huestis' gennemgang af cannabinoiders farmakokinetik hos mennesker fra 2007 [1]. Derfor ser et regnestykke over uger anderledes ud end et regnestykke over en enkelt aften.

1. Ophobning afhænger af to størrelser: mængden og hyppigheden.
2. Lejlighedsvis brug af produkter med spormængder af THC er ikke det samme som vedvarende, tungt forbrug.
3. Ved gentaget tungt forbrug af produkter med spormængder kan noget, der ikke var måleligt, blive måleligt.
4. Fedtvævet virker som depot, og frigivelsen tilbage til blodet forløber langsomt [1].
5. Hvor meget og hvor længe varierer med den enkelte, med mængden og med tidspunktet [1].
6. Komplikationen her er farmakokinetisk. Den er ikke juridisk.
7. Grænseværdien indeholder ingen mekanisme, der tager hensyn til, hvilket produkt THC kom fra.

Spørgsmålet om spormængder hører altså til to adskilte regnestykker. Det ene er laboratoriets tal for flasken eller æsken. Det andet er, hvad kroppen har samlet op over tid, og det tal står ingen steder på en etiket. Denne side forudsiger ikke resultatet af en enkelt prøve.

Den tredje bestemmelse handler ikke om et tal

De fleste jurisdiktioner har en selvstændig bestemmelse ved siden af grænseværdien. Det er en overtrædelse at føre køretøj i uegnet tilstand som følge af stoffer, ordinerede eller ej. Den paragraf står uafhængigt af, hvad et blodtal viser. Et lavt tal lukker den ikke, og et højt tal er ingen forudsætning for den.

Ordet uegnet er ikke defineret som et tal. Derfor kan et apparat ved vejsiden heller ikke afgøre det spørgsmål, og derfor er det ikke et mildere juridisk spørgsmål end grænseværdien. Det er et andet spørgsmål, ført efter en anden bestemmelse.

Så er der laget under det hele. Om et CBD-produkt er lovligt at købe og besidde, afgøres af helt andre retsakter end dem, der regulerer kørsel. De to ting følges ikke automatisk. Lovligt køb siger ingenting om, hvordan et blodprøvesvar bliver læst bagefter, og det er derfor spørgsmålet om produktets lovlighed hører hjemme et andet sted end dette.

Vil nogen have sikkerhed for sin egen situation, går vejen til en advokat med kendskab til den relevante jurisdiktion, ikke til et opslag som dette [2].

Det, et analysecertifikat kan bekræfte

Et COA er en uafhængig laboratorierapport for et navngivet parti med målt cannabinoidindhold, THC medregnet. Det er det dokument, der siger noget konkret om indholdet i netop den flaske eller den æske. Står der, at THC ikke er påvist, peger formuleringen på metodens følsomhed. Den er ikke en erklæring om absolut nul.

Målte tal, offentliggjort parti for parti, har været fast praksis hos Cibdol siden 2014, og bilkørsel er en af de sammenhænge, hvor netop det tal betyder mest for den, der vil vide, hvad der står i pakningen.

Formaterne skifter, dokumentationen gør ikke. Søgninger på cbd kapsler og hampolie kapsler ender i det samme spørgsmål som søgninger på olie: hvad står der ud for THC i partirapporten. Tæt på emnet ligger også søgninger på cannabinoider og terpener som indholdsbetegnelser.

Og hvad rapporten ikke gør: den forudsiger ikke, hvad en prøve fra en bestemt person viser på en bestemt aften, og den træffer ingen afgørelse på en myndigheds vegne. De to ting hører til hver sin instans, og det er hele pointen med at holde de tre spørgsmål adskilt.